Stem til GAFFA-Prisen – nu er det sidste chance!

Stem til GAFFA-Prisen – nu er det sidste chance!

Afstemningen til GAFFA-Prisen har været i gang siden 3. januar, og nu er det allersidste chance for at deltage. Afstemningen lukker 31. januar klokken 23.59.

De indstillede tæller en lang række kunstnere, som skal skæres ned til fem nominerede inden for de i alt 16 kategorier. De endelige vindere er de kunstnere, der har fået flest stemmer i de enkelte kategorier.

GAFFAs redaktion har, på baggrund af kunstnernes præstationer i perioden januar til december 2017, indstillet en række navne, hvor du, kære læser, har mulighed for at stemme på dine favoritter. Du deltager samtidig i konkurrencen om en række flotte præmie, nemlig billetter til GAFFA-Prisen-showet i Odense 22. februar, til Spot Festival og til Roskilde Festival.

Redaktionen har udvalgt de indstillede efter en vurdering af deres kunstneriske kvaliteter og publikumsmæssige udbredelse. De indstillede i kategorien Årets Danske Hit har alle modtaget en guld- eller platin-certificering af IFPI. De indstillede i kategorien Årets Internationale Hit har alle modtaget en platin-certificering af IFPI.

Brugerafstemningen finder sted på GAFFA.dk/prisen. Afstemningen slutter den 31. januar. Hjælp os med at hylde musikken og afgiv dine stemmer. 

Årets kategorier er følgende:  

  • Årets Danske Udgivelse
  • Årets Danske Band
  • Årets Danske Solist
  • Årets Nye Danske Navn
  • Årets Danske Hit
  • Årets Danske Rock-Udgivelse
  • Årets Danske Pop-Udgivelse
  • Årets Danske Hiphop-Udgivelse
  • Årets Danske Hard Rock/Metal-Udgivelse
  • Årets Danske Elektroniske Udgivelse
  • Årets Danske Livenavn
  • Årets Internationale Udgivelse
  • Årets Internationale Band
  • Årets Internationale Solist
  • Årets Nye Internationale Navn
  • Årets Internationale Hit

Vinderne af GAFFA-Prisen 2018 afsløres ved et stort gallashow i Odeon i Odense torsdag den 22. februar. Programmet er komplet og tæller death metal-bandet Baest, soulstjerneskuddet Iris Gold, elektropop-kunstneren Lydmor, singer-songwriteren Mads Langer, post-punk/rockbandet The Minds of 99, retro-rapperen Marvelous Mosell og det fremadstormende engelske punk/rock/urban-talent Yungblud.

Billetsalget er i fuld gang via Ticketmaster.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA