The Storm – Forenet mod de stormfulde højder

Vi har mødt Pernille Rosendahl og Johan Wohlert, der udgiver deres fælles debutalbum mandag den 11. februar

Kombinationen af to danske musikere, en engelsk superproducer og seks måneders indspilninger i USA har ført til debutpladen fra The Storm. GAFFA mødte Pernille Rosendahl og Johan Wohlert i Los Angeles for at få historien om den ambitiøse debut "Where The Storm Meets The Ground".

De fleste forbinder sikkert Hollywood med filmstjerner, glamour og sladder. Men byen, der gav os bands som The Doors og Eagles kan også være temmelig rock’n’roll, og intet sted mere så end baren The Rainbow Bar & Grill på Sunset Strip. Væggene er tapetseret med fotografier af rockstjerner, guldplader og instrumenter, alt sammen fra barens storhedstid i 80’erne, hvor bands som Mötley Crüe og Guns N’ Roses spillede nede ad gaden på klubber som Whisky A Go Go og The Roxy. Baren har siden dengang været stamsted for blandt andre Lemmy fra Motörhead, og det er her, GAFFA har plantet The Storm i de brune lædersofaer for at få historien om duoens dannelse og debutplade.

– Det kom ret naturligt, fortæller Pernille Rosendahl om de første skridt mod at skrive sange sammen. – Jeg tror, første gang var, da Johan havde en guitar med i et sommerhus og sad og fjollede rundt, og så opstod det bare. Der var ikke nogen plan med det. Det hele er faktisk opstået meget legende kontra de bands, vi var i på det tidspunkt, som var meget planlagte, og hvor der skete virkelig meget. Så for os var det bare en mulighed for at fjolle lidt rundt med musik.
Der skulle efterfølgende gå nogle år, før Pernille valgte at forlade Swan Lee, og endnu et før Johan Wohlert forlod Mew, og selv om de officielle begrundelser for deres beslutninger dengang ikke havde noget med The Storm at gøre, er det dog nærliggende at spørge, om deres fælles projekt ikke alligevel havde en indflydelse på deres respektive valg.

– Jeg tror, at når man tager så store beslutninger, som både Johan og jeg har taget det seneste stykke tid, så er det et sammenrend af mange forskellige ting, der lige pludselig gør, at man bliver nødt til at tage nye beslutninger om, hvor ens liv skal gå hen. Jeg tror helt klart, at der opstår en kraft, når man gør ting uden et mål for øje. Der er en anden energi i det, end når man arbejder meget målrettet. I hvert fald for vores vedkommende udgjorde det på det tidspunkt et fristed, hvor vi bare kunne gå i studiet og lege og invitere musikere ind, som vi havde lyst til at spille med. Men det antog et stærkt liv, så det har da været en del af grunden.

Mystik og mytologi
Da Johan og Pernille danner par privat, begyndte rygterne om et muligt samarbejde mellem de to hurtigt at florere, og nysgerrigheden blev yderligere pirret, da en MySpace-side i september 2006 dukkede op som første officielle bekræftelse på, at noget var under opsejling. Den forsvandt dog lige så hurtigt, som den var blevet oprettet, hvilket bare fik rygterne til at flyve endnu hurtigere.

– Nu vil jeg jo ikke tage al rockmytologien og mystikken ud af det, men det er jo bare en MySpace-side, griner Johan. – Vi lavede den i en sen nattetime, fordi Pernille lige havde fundet ud af, hvordan man lavede den slags, og det var jo sjovt. Så lagde vi et par demonumre op, og så kunne vi bare mærke, at vi på meget kort tid fik enormt mange reaktioner, og det føltes, som om det var lidt for tidligt, og det føltes bare ikke rigtigt, forklarer Johan, og Pernille fortsætter: – Den var lidt hemmeligt sat op, og vi havde slet ikke regnet med, at det ville sprede sig så hurtigt. Det er måske er lidt svært for udefrakommende at forstå, men for vores vedkommende har det, Johan og jeg laver, været omgæret af en jomfruelighed. Og jeg tror, vi på nogle punkter har været lidt naive omkring det, og vi har ikke været særlig udspekulerede. Vi har bare handlet, og pludselig er det gået op for os, at det her var alvor.

Med til historien hører også, at folks første møde med duoen var et særdeles opstillet pressebillede, der viste de to musikere fra en ny side.
– Det kom sig af, at vi er venner med en fotograf, der hedder Signe Vilstrup, som primært er modefotograf, fortæller Johan. – Vi ville gerne have taget et billede, som kunne følges med vores demo for at få nogle pladeselskaber i tale. Men at det endte med at blive så flot, som jeg synes, det er, det vidste vi overhovedet ikke på forhånd. Det skete bare på dagen, fordi Signe havde skaffet alle mulige flotte rekvisitter. Vi kunne godt lide, at det nærmest blev et maleri, og vi kunne godt lide den patosramte opstilling. Og så havde hendes kæreste tilfældigvis den dér hund med, og den skulle da klart med, for den var for cool, griner Johan, og Pernille tager over: – Vi havde spillet musikken for hende, og hun ville gerne fremelske det drama, der er i musikken. Men også at vi er et par, der i første omgang er mødtes i kærligheden, men bagefter viser det sig, at vi kan mødes omkring andre ting, og det er der jo en skønhed i. Det tror jeg, hun var meget inspireret af, så billedet er i høj grad Signes fortjeneste.

Læs resten af interviewet i GAFFA februar, der er på gaden nu.

The Storm på MySpace