Filmanmeldelse: CSNY Déjà Vu

Stærk dokumentarfilm om fire musikeres protest mod krigen i Irak

Filmanmeldelse: CSNY Déjà Vu (11-02-2008)

Neil Young valgte i 2006 efter at have udgivet albummet ”Living With War” ikke at tage på en almindelig turné, men derimod at indkalde David Crosby, Stephen Stills og Graham Nash for i fællesskab på en turné at informere amerikanerne om situationen i Irak.

Filmen ”CSNY Déjà Vu” følger de fire musikere rundt om i landet og dokumenterer ikke bare deres oplevelser, men også de reaktioner, de blev udsat for undervejs. Både blandt publikum og presse er der nemlig mange, der mener, at en rockkoncert ikke er det rette sted at komme med politiske holdninger og samtidig ikke mener, at fire gamle hippier skal komme og fortælle dem, at deres præsident skulle fyres.

Dette kunne være blevet en forfærdelig omgang selvretfærdig propaganda, men filmens helt store styrke kommer gennem alliancen med ABC-journalisten Mike Cerre, der selv har været soldat i Vietnam-krigen, og som journalist har fulgt soldater i Irak og flere gange har været midt kampens hede.

Han fungerer undervejs både som fortæller og interviewer, hvilket får dele af filmen til at minde om Michael Moores ”Fahrenheit 9/11” med et bedre soundtrack. Men hvor specielt slutningen af den film nærmer sig følelsesmæssig pornografi, hjælper Cerres journalistiske evner ham til at holde denne film på et mere sobert niveau, selv når en falden soldats mor græder ved synet af billedet af sin søn på en storskærm under en af koncerterne.

Filmens gennemgående tema er, at de fire musikere har set denne konflikt før i tresserne, og så omstændighederne, der inspirerede sangen ”Ohio”, der omhandler nedskydningen af fire protesterende studerende i 1970 to måneder efter udgivelsen af CSNY-albummet ”Déjà Vu”. Både pladen og turnéen er en opfordring til protest, og undervejs møder bandet en række tidligere soldater, der har taget denne opfordring til sig.

Men som nævnt er ikke alle lige imponeret over gruppens politiske engagement, hvilket specielt kommer til udtryk til en koncert i sydstatsbyen Atlanta, hvor folk buher, giver bandet fingeren og udvandrer under sangen ”Let’s Impreach The President”. Her er det lidt for let at gøre nar ad folk, der har tiltro til deres præsident, og det ville have klædt filmen at komme med en mere fair beskrivelse af den anden sides holdninger end gennem ophidsede kommentarer fra ikke altid ædru folk, der følte sig talt ned til under en koncert, de har betalt mange flere hundrede dollars for at overvære.

Men hvor Bushs side undervejs ikke bliver fornuftigt repræsenteret, møder vi gennem filmen masser af mennesker, der enten selv har været udstationeret eller er medlemmer af de efterladte familier, og dermed har en noget mere direkte kobling til konflikten.

De tager gruppens opfordring og budskab til sig, hvilket indikerer, af de gamle hippier stadig har en vis relevans. Dette ender med at blive det vigtigste budskab i denne ofte stærkt rørende film, hvor musikken faktisk får en birolle, selvom der er masser af optagelser fra gruppens mange koncerter rundt om i landet, hvor gruppen viser, at de stadig kan røre folk lige så stærkt med deres musik, som de kan med deres politik.

"CSNY Déjà Vu" har endnu ikke fået en dansk premieredato.