De bliver store i 2018: Engelske Pale Waves giver 80'er-indierocken et moderne poptvist

De bliver store i 2018: Engelske Pale Waves giver 80'er-indierocken et moderne poptvist

Pale Waves-forsanger Heather Baron-Gracie bliver næsten mere nervøs af at skulle stå foran et lille og intimt publikum i hovedstaden end at skulle spille gigantkoncerter med The 1975.

Med sine sprudlende pophooks og åbne tekster har Pale Waves vist sig som et af de største stjerneskud på den britiske indiehimmel på det seneste.

Kvartetten har sikret sig en dedikeret fanskaren i hjemlandet Storbritannien med god hjælp fra The 1975, som de har varmet op for, og til trods for, at Pale Waves kun et par singler ude, er de allerede godt på vej til at etablere sig – også udenfor de britiske øer. Blandt andet hos GAFFA, som i januar havde dem med på listen "De bliver store i 2018 – internationalt".

LÆS OGSÅ: Guide: De bliver store i 2018 – internationalt

Inspireret af 80'erne

GAFFA tog en snak med vokalist Heather Baron-Gracie for at tjekke temperaturen forud for bandets danske debutkoncert på Ideal Bar tirsdag den 13. februar.

– Vi er meget inspireret af 80'er-musik, siger Heather. – Du ved, vores forældre spillede altid musik fra 80'erne, så vi voksede op med den musik. Jeg håber, at vi kombinerer inspirationen fra 80'erne med en slags moderne poptvist.

Pale Waves' musik bærer præg af en slående ærlighed med åbne og direkte tekster, som den unge fanskare nemt kan forholde sig til. Heather indrømmer, at det har været et bevidst valg fra bandet.

– Mig og Ciara (Doran, bandets trommeslager, red.) bestemte os for, at jeg skulle være mere åben, da jeg skrev sange. Folk forstår det, og jeg forstår det også i andres arbejde. Siden da har jeg været meget ærlig i det jeg skriver. Jeg gemmer mig ikke længere. 

Artiklen fortsætter under videoen

Se musikvideoen til "My Obsession" fra 2017 (ep'en All the Things I Never Said udkommer den 16. marts):

Hun mener også, at åbenhed er vigtig for at få kontakt med lytterne. Hun har altid værdsat tekster, hvor en lytter kan mærke, at kunstnerne virkelig mener, hvad de synger, og synes, det er vigtigt at vove at vise åbenhed og være sårbar i musikken.

– Mange kommer til os til koncerter, eller sender mig beskeder og siger, at de kan forholde sig til sangene, og at de har hjulpet dem gennem en vanskelig tid. Hvis det betyder, at jeg skal fortsætte med at være næsten klodset, vil jeg fortsætte med at gøre det, fordi det får folk til at føle sig bedre.

– Du kan ikke skjule dig selv

I øjeblikket er Pale Waves på turné i Europa. Heather indrømmer, at kontinentet er en hård nød at knække, og at det føles lettere at komme igennem til USA og Storbritannien end i Europa.

Hun siger endvidere, at de mindre koncerter, som bandet give i Ideal Bar den 13. februar, næsten føles mere skræmmende end de største koncerter, bandet har spillet med The 1975.
 
– De mindre koncerter gør mig mere nervøs. Det er så intimt, og du kan ikke skjule dig, men vi håber, det bliver godt. Vi vil helt sikkert gøre vores bedste, afslutter hun.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA