Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Turnédagbøger / Mandag d. 17-03-2008 kl. 22:23

Lily Electrics turnedagbog kapitel 6

Danske Lily Electric skriver hjem fra deres transatlantiske tour

Af Bjarke Porsmose, Lily Electric

Lyd ud fra mængden
Intetanende om, hvad denne festival kan gøre for os, er vi taget herover. Vi har nu 6 shows i alt under festivalen og i aften det officielle show. Med 1700 officielle koncerter på en uge er der kamp om at skabe opmærksomhed sig. Ud over de officielle venues og klubber, der er med i programmet, er der ikke den restaurant, græsplæne, parkeringsplads, én kvadratmeter åben plads, med respekt for sig selv, der ikke har en scene og har booket deres egne shows i løbet af ugen. Der er musik, liv og lys overalt. Hele byen vandrer rundt for at finde det sted, hvor det sker lige nu. Det skal være til vores koncert.

Lily Electric – heavyband fra Finland
Den udendørs scene, vi spillede på i aftes, lå i et telt med plads til måske 100 publikummer. Gemt væk i en baghave mellem to andre scener ud mod gaderne og med et finsk heavy-band, der spillede samtidig, blev vores held sat på prøve. Mødte nogen, der var gået forbi klubben og troede, at Lily Electric fra Berlin var et heavyband.
Vi havde valgt at lægge sættet om, ikke starte op så råt som den forrige koncert.

Da vi startede koncerten, var der omkring 40 til stede, tror jeg. Vi måtte satse på, at flere kom til, når vi begyndte at spille, så vi gemte det mere rå til senere. Efter en tyve minutters tid måtte en gruppe langhårede fyre gå, men nye kom til senere, det var fedt. Alt i alt ville vi gerne have spillet for flere til denne officielle koncert, men som første koncert og besøg kunne det have set meget værre ud, siger Erin. Ofte er der TOMT! Hun siger, det var flot, men det beroliger os ikke helt.

Hemmelige koncerter starter festen for alvor
I dag, torsdag, skal vi spille to koncerter. Begge til hemmelige uofficielle events. Det ene på The U.S Art Authority, en lagerhal nogle gader væk fra 6th Street, nabo til baren "Spider Lounge". Den anden koncert er til en ildsjæl af en kvinde ved navn LeeAnns arrangement på Marias Taco Express. Udsmykningen og udseendet er gennemført hippiestilet. Atmosfære af åbenhjertighed og frisindet ånd. Som man ønskede, den altid var herovre, overalt og helt ind i det politiske system.

Japansk fortovspunk sender os videre ud i natten
Vi spiller vores koncerter, sælger cd'er, udveksler kontakter og får os nye fans og venner. Og i aften har vi tid til at gå ud til koncerter og feste lidt igennem. Med kun én sidste koncert tilbage i morgen aften (troede vi) skal de sidste par dage nydes fuldt. En japansk trio prædiker desperat fortovspunk i natten. Alting lukker klokken 02.00. Vi går efter de hemmelige private parties til at fortsætte natten på.

Tak for støtte til Duracell, Kopifon og DMF

Lily Electric på MySpace

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.