Reportage: Alive Festival – med publikum i centrum

Reportage: Alive Festival – med publikum i centrum

Alive Festival har efterhånden opbygget et solidt renomé for sin sømløse og konstant nytænkende integration af den lokale kultur, natur og ånd i musikfestivalformatet. Og her i festivalens jubilæumsår var dette igen en helt væsentlig del af oplevelsen af Alive i Thy. Atter gav nye og gamle tiltag festivalgængerne mulighed for at opleve og smage på nogle at alle de ting, som lokalegnen har at byde på, og specielt den nye thy'ske eventyrtombola, som for 50 kr gav mulighed for at komme på en tur ud til en unik og på forhånd ukendt oplevelse et eller andet sted i Thy, var et spændende tiltag. Men selv om de mange muligheder for at opleve alt det, Thy har at byde på, og så naturligvis musikken på festivalen er de ting, som Alive umiddelbart er formet omkring og har skabt sit meget vellykkede format på baggrund af, så var det i år på mange måder noget helt andet, der stod i centrum for og var grunden til, at festivalen endnu en gang blev en helt igennem harmonisk og behagelig oplevelse – og det var publikummet.

For selv om det ikke er det, man bruger mest spalteplads på, når man skal vurdere de mange festivaler, Danmark efterhånden kan præsentere, så er ingen festival bedre end sit publikum, og i kraft af de unge arrangørers insisteren på at gøre Alive til en organisk skabning af musik og lokalånd, så har man også fået opbygget et exceptionelt loyalt, deltagende og varieret publikum. Stemningen på årets festival var således også helt fantastisk – det lidt triste vejr til trods. Både i de korte intervaller mellem de på hinanden følgende koncerter på festivalens to meget velfungerende scener og i særlig grad under
koncerterne kom denne velvilje og deltagelse til udtryk. Og på lidt ironisk vis kom dette tydeligst til udtryk under de koncerter, hvor det musikalske eller scenetilstedeværelsen lod noget tilbage at ønske,
for selv til disse koncenter var stemningen god og til tider næsten overvældende.

Således blev fx Laid Back mødt med stor begejstring og klappet tilbage til ekstranumre, til trods for at mange af de tilstedeværende nok næppe var født tilbage i 80'erne, da gruppens succes var på sit
højeste, og de to aldrende popsnedkere selv (begge siddende) leverede en i bedste fald hyggeligt nostalgisk koncert. Også andre navne som fx The Asteroids Galaxy Tour, Skammens Vogn og Iceage blev båret frem af det entusiastiske publikum uden selv at yde helt, hvad man kunne have
ønsket af tre så veletablerede navne.

Kun under koncerten med When Saints Go Machine var det til tider så som så med begejstringen, men her havde bandet også valgt at tage deres navn meget bogstaveligt og gjort deres udtryk så maskinelt som muligt med næsten konsekvent AutoTune på vokalen og en lydsætning, der for en stor del af koncenten kun efterlod nogle tågede omrids på scenen. Her lørdag aften havde festivalen været bedre tjent med et mere udadvendt og tilgængeligt band, der var indstillet på at give publikum den fest, de fortjente.

Heldigvis var der andre kunstnere, der på forskellig vis forstod at række publikum hånden, og de blev belønnet til fulde. Her skilte specielt Folkeklubben sig ud, for få bands på den danske scene formår
i samme grad at levere en så indlevende og på samme tid meningsfuld sceneoptræden, hvor man ikke bare forfalder til fortærskede floskler mellem numrene, men faktisk har noget vedkommende at sige. Også Peter Sommer & Tiggerne leverede en utroligt velspillet og underholdende koncert, hvor Sommers små velvalgte annekdoter og bandets udståling gjorde det svært ikke at lade sig hive med af stemningen og musikken – selv for dem, som måske ikke normalt lytter til Sommers velskrevne
popviser.

Desuden skal Fugleflugten og Nicolai Noa fremhæves for deres medrivende og velspillede koncerter. Og så var der naturligvis Lydmor, der leverede sit elektroniske virvar af neon og komplekse rytmiske
lydbilleder med en originalitet og fandenivoldsk insisteren på sit projekt, som det var umuligt ikke at blive suget ind i. Nej, vokalen var ikke altid lige perfekt, og jo, Jenny Rossanders sangtekster og
manisk fabulerende småfortællinger var måske mere mærkelige end interessante, men en fed koncert, det var det.

Og en vellykket festival var det så sandelig også. I modsætning til sidste år havde man i år fundet den rette balance mellem kvalitet og pris for de mange mad- og drikkevarer, som man kunne købe på den
utroligt hyggelige og velfungerede festivalplads. Samtidig var der også gjort plads til væsentligt flere små siddeområder, som blev flittigt benyttet mellem koncerter. For i kraft af både de fysiske og
konceptuelle rammer, som arrangørerne har fået etableret omkring festivalen, er den ikke bare et sted, hvor man hører musik og drikker fadøl. Man mødes også og snakker og nyder fællesskabet på tværs af
alder, geografi og andre i sammenhængen ligegyldige skel. For det kan man på Alive. Det, og meget mere. Tillykke med de 10 år!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA