Eksklusivt i GAFFA: Kronprinsen, Rihanna, Massive Attack, Guns ’N Roses og Mitchell

Eksklusivt i GAFFA: Kronprinsen, Rihanna, Massive Attack, Guns ’N Roses og Mitchell

Siden 1983 har GAFFA bragt interviews med navne af alskens størrelser. Nogen mere unikke end andre. I anledning af jubilæet kigger vi tilbage på nogle af de mest eksklusive interviews i vores magasiner. 

KRONPRINS FREDERIK – Rockgenet, der blev opdaget sent (Februar 2003, nr. 2)

I 2003 gjorde GAFFA et ægte scoop og fik et eksklusivt interview med H.K.H Kronprins Frederik. Det kom til at handle om rock, oprør, terapi, frihed, studietiden i Aarhus og koncerter. Om vores kære magasin fortalte Kronprinsen:

– GAFFA var over det hele, da jeg startede mine studier i 1989. Jeg syntes, det var et godt sted at blive opdateret, især fordi jeg holder meget af moderne musik, og fordi GAFFA var et uafhængigt alternativ for musikken og ungdommen.

I den periode hørte Kronprins Frederik Red Hot Chili Peppers’ Blood Sugar Sex Magic – et album, som han satte på, når han ønskede at vende tilbage til studietiden, lod han GAFFAs udsendte vide tilbage i 2003. Ligeledes fortalte han, at han ofte vendte tilbage til rockgenren, som han opdagede i gymnasietiden.

– Før gymnasiet var jeg bestemt ikke noget musikgeni – jeg var nok nærmere en ørken. Jeg vidste faktisk slet ikke, at jeg havde et rockgen, fordi den viden var der ikke, og erfaringen var der slet ikke.

1970’ernes store navne som David Bowie, Santana og Led Zeppelin blev han dog hurtigt bekendte med, da en ven i Belgien introducerede ham for deres musik, fortalte Kronprinsen.

– Jeg fortolker rocken som en glæde, men også en frigørelse, fordi man siger ’vi er her, og vi gør opmærksom på vores tilstedeværelse ved at skrue op for forstærkeren og blæse vinduerne ud.’”

MASSIVE ATTACK – Ydmyg og snaksaglig (December 1994, nr. 115)

I 1994 interviewede GAFFAs skribent Mia Pollmann Massive Attack, der tilbage i 1991 havde tryllebundet store dele af verdenen med en type musik, der aldrig før havde været hørt, og som koncentrerede den bristolske undergrund af punk, hiphop, reggae, disco og club music. Mange musikskribenter verdenen over lavede vokabulariske badutspring i forsøget på at beskrive Massive Attack, skrev Mia Pollmann, og til den kendsgerning svarede Massive Attack-rapperen 3-D:

– Vi vil ikke sektioneres. Der er er så mange begrænsninger i det at blive sat i bås, det bliver for ensrettet. Vi bruger af hele vores musikalske baggrund, når vi laver musikken, og vi er virkelig meget forskellige,” fortalte 3-D, der havde ordet under store dele af interviewet. Som Mia Pollmann skrev: Han kan simpelthen snakke fanden et øre af. Derfor var det også 3-D, der talte på Bristol-trioens vegne, da han nedtonede Massive Attacks-medlemmernes stjernepotentiale under interviewet:

– Musikken er det essentielle for os, ikke hvem vi er. Vi laver musik, man kan lytte til efter en vild nat i byen, og så er det underordnet, hvem vi er som personer. Vi har ikke den slags star quality, som for eksempel Neneh Cherry og Björk har. I modsætning til dem kan jeg sagtens gå på gaden i London uden at blive genkendt.

GUNS ’N ROSES – På kant med pressen (Juli 1992, nr. 91)

Guns N’ Roses hader pressen i 1992 – men det stopper selvfølgelig ikke GAFFA! Vores specialist i hård rock, Jens Jam Rasmussen, tog til London for at få 20 minutters taletid med bassist Michael “Duff” McKagan.

– Når jeg siger, jeg ikke kan lide pressen, er det kun en del af pressen, jeg hentyder til. Specielt den engelske tabloidpresse, der bare er ude efter at score kroner. Jeg kan godt lide journalistik, men ikke når den udbytter, fortalte Guns N’ Roses-bassisten og fortsatte: – Well, vi behøver heller ikke pressen til at give os promotion.

Det, som især irriterede Duff McKagan, da han talte med GAFFA, var pressens omtale af den aflyste Manchester-koncert i juni 1992, der ifølge pressen skulle have bragt resten af Guns ’N Roses turné i fare. Men sådan forholdt det sig slet ikke, forklarede en fattet Duff McKagan til Jens Jam Rasmussen:

– Alt er helt cool, men pressen har annonceret en masse lort. At Axl var brudt sammen og så videre. Jeg så det på MTV og tænkte: Hvad?!

I virkeligheden handlede det om, at Axl Rose havde fået halsproblemer som følge af træk under en flyvetyr, hvorfor bandet på opfordring af en læge måtte udskyde Manchester-koncerten i juni.

– Derfor udsatte vi en enkelt koncert fem dage, i stedet for at risikere at sætte hele turnéen over styr.

I 1992 turnerede Guns N’ Roses verdenen rundt non-stop, både selvstændigt og sammen med Metallica.

RIHANNA – Råstyrken i at være kvinde (Oktober 2016, nr. 365 )

Året er 2015. Rihanna arbejder på 2016-albummet Anti, da GAFFAs skribenter Tina Jøhnk Christensen og Michael José González fanger popprinsessen til et interview, hvor de blandt andet kommer omkring kønslig ligestilling og samarbejdet med Eminem. Da González og Christensen spurgte Rihanna om, hvad det betyder for hende at være en stærk kvinde – og om hvor svært der er at forblive en stærk kvinde –, svarede hun:

– Jeg tror, at kvinder er meget stærkere, end de ved. De ved måske godt, at de er stærke, men indimellem har de ikke lyst til at være stærke. Man har lyst til at have dage, hvor man kan holde en pause. Men jeg synes, at det er dejligt at se, hvordan min generation – og i det hele taget kvinder og unge piger i dag – viser en fornyet styrke, som er meget inspirerende for mig.

– Jeg har været meget heldig at være født ind i en familie, hvor kvinderne er meget stærke. Min mor er stærk, og min bedstemor er stærk, og disse kvinder har jeg betragtet, siden jeg var helt lille, så jeg tror, at jeg var meget heldig at have sådanne kvinder i mit liv. Jeg har aldrig kendt til andet.

I 2010, lidt over et år efter ekskæresten Chris Brown have overfaldet Rihanna, samarbejdede hun med Eminem på hittet “Love The Way You Lie”. Under interviewet gav Rihanna et ganske særligt indblik i nummerets tilblivelse:

– Jeg følte, at det var min historie, selv om det kom fra to forskellige synsvinkler; på den ene side fra Eminem, og så fra mig, som stod på den anden side med mishandling som baggrund. På den måde var vi i stand til at vinkle emnet fra to synspunkter uden at prædike, for de unge tager ikke rigtigt imod, når det bliver præsenteret for dem på den måde. De vil have følelsen af, at du er på deres team, og at du forstår dem.

Om den kønslige ligestilling anno 2015 konkluderede Rihanna:

– Vi er nået så langt, og der er så meget, vi kan nå. Jo mere vi respekterer os selv, jo mere vil vi blive respekteret af mænd. Det handler om at være omsorgsfulde og generøse og elske hinanden

JONI MITCHELL – Modne Mitchell (April 1991, nr. 78)

I foråret 1991 fanger GAFFAs skribent Kåre Gade singer-songwriteren Joni Mitchell på en transatlantisk telefonlinje fra Los Angeles. På det tidspunkt hedder hendes seneste plade Night Ride Home og er et album, som skal samle trådene fra det forgange årti.

– Firserne var et sort årti, men nu følger en ny tid. Den nye plade er lavet efter firsernes begravelse, og den handler om at komme hjem. Teksterne bevæger sig omkring i halvtredserne og tresserne, altså min barndom og ungdom. Men den handler også om den alder, jeg har nu, sagde den 47-årige Mitchell, der i 1991 ikke lod til at skamme sig over sin alder.

– I dag kan man skjule alder ved hjælp af styrketræning og plastisk kirurgi. Men hvorfor skal det være så pinligt at være midaldrende? Paul Newman sagde i et interview, at hvis skuespillere gik lidt mere op i litteratur end makeup, ville deres karrierer vare længere. Og det er jo rigtigt: Ethvert barn, der læser bøger, ved, at det myldrer med voksne og ældre mennesker i litteraturen. For vi er også en del af virkeligheden.

I løbet af sine 47 år har Joni Mitchell selv oplevet lidt af hvert.

– Man plejer at sige, at mennesket bevæger sig gennem tre faser i løbet af livet. Den lyriske periode hører ungdommen til. Så følger den episke periode og til sidst den tragiske, hvor man når en fuldstændig forståelse af den menneskelige natur. Men jeg kom vist til at ændre lidt på rækkefølgen og gå for tidligt ind i den tragiske fase. Nu er jeg klar til at tage fat på min episke periode, griner Joni Mitchell. For som hun opklarende fortalte:

– Min familie flyttede ofte, da jeg var barn, jeg var hyppigt syg og fik polio som niårig. Jeg var altid “the new sickly kid in town”, og jeg tror, det modnede mig tidligt.

– For at træne mine ben blev jeg rock’n roll-danser og kom meget rundt til forskellige opvisninger. Det gav mig en kosmopolitisk holdning i en provinsiel by. Desuden er jeg af blandet race. Jeg lærte tidligt at stå udenfor, og det afspejler sig i min karriere. Jeg færdes frit mellem forskellige lejre, men må også finde mig i at blive sat udenfor, at blive ekskommunikeret, sagde Mitchell for at forklare, hvorfor hun ikke nødvendigvis hører til en bestemt musikgenre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA