Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Onsdag d. 16-04-2008 kl. 15:03

Roskilde Festiival-pressemøde: Fra alle os til alle jer

Vanen tro er alsidigheden synlig på Roskilde Festivals 2008-program. Dertil kommer socialt ansvar.

Så oprandt dagen, hvor Roskilde Festivals komplette program blev afsløret. Et halvt hundrede navne er i løbet af den seneste tid ugentligt blev offentliggjort, men i dag blev alle brikkerne lagt på plads med Jay-Z, The Cult og Cat Power som de sidste navne i den kategori, som står med store bogstaver på plakaten. Disse kom såldes til at stå side om side med sværvægtere som The Chemical Brothers, My Bloody Valentine, Radiohead og Neil Young.

Til et pindemadspisende branchepublikum kunne Roskilde Festivals talsmand Esben Danielsen og musikchef Rikke Øxner præsentere i alt 181 navne, som i perioden 3. til 6. juli skal skabe gode oplevelser for festivalens mange tusinde gæster. Allerede i dagene op til festivalen officielle åbning kan man muntre sig med campingliv og vækstlagsmusik på Pavilion Junior, der skydes i gang søndag den 29. juni. Her kan man b.la. opleve Beta Satan, Jong Pang, Pascal, Rumskib, Slagsmålsklubben og When Saints go Machine. I følge Øxner har festivalen – på trods af de mange store verdensnavne – primært fokus på de bands og solister der har fremtiden foran sig.

Rock i centrum
Selvom rockmusikken (i talrige variationer) igen fylder godt på plakaten, så har en af den kommercielle hiphops giganter også fundet vej til programmet:

- Vi er rigtig stolte af at kunne præsentere Jay-Z, som er en af hiphoppens mest succesfulde navne. Det er første gang, han besøger Danmark og han medbringer et fuldt ekviperet live-band, fortæller Rikke Øxner og tilføjer, at Roskilde Festivalen dog fastholder et interessefokus på rockmusikken (og dens loyale publikum!), der i år også er fint repræsenteret hvad angår den hårdtslående og guitartunge slags. I samme stolte åndedrag fremhæver Øxner bl.a. The Cult, Slayer, Judas Priest og The Hellacopters. Sidstnævnte har valgt at spille deres danske afskedskoncert på Dyrskuefestivalen.

Hun tilføjer, at der stadig arbejdes på at vælge scene-lokalitet til de enkelte koncerter, men vil – vanen tro - ikke løfte sløret for hvem, der eksempelvis får æren af at åbne ballet på Orange Scene.

– Vi vil dog ikke tøve med at afprøve nye kræfter på de store scener, for modet og talentet er meget nærværende i blandt de nyere navne, fastslår hun.

I den gode sags tjeneste
Esben Danielsen understreger, at selvom det handler om gode musik oplevelser, så står det centralt på festivalens agenda at tilgodese humanitære formål. På trods af ubarmhjertigt regnvejr og derpå følgende massepublikums flugt, blev der på Roskilde Festival sidste år skrabet 5 millioner kroner sammen, som gik til tiltrængte formål.

- I år har vi Fair Trade-fokus på elektronikken under overskriften Fair Phone, Fair Future. Det er nemlig vigtigt også at udvise socialt ansvar og vilje til bæredygtighed når det drejer sig om eksempelvis udvindingen af mineralet cobolt, der bruges i batterier til mobiltelefoner. Dette udvindes – under umenneskelige forhold – i bl.a. den dominikanske Republik Congo, fortæller Esben Danielsen og forklarer, at en sms- underskriftsindsamling ville blive iværksat med henblik på at få mobilvirksomhederne til at tage et socialt ansvar.

Du kan læse meget mere om bl.a. gode humanitære hensigter, kæmpe-skøjtebane, camping faciliteter, Roskilde Lounge og ikke mindst browse det komplette program på roskildefestival.dk.

Besøg Roskilde Festival på nettet

Følg Roskilde Festival 2008 tryk på hjertet

Roskilde-film nu på dvd
24-11-2008 (nyhed)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.