GAFFA-jubilæumsinterview: 1992 – Her Personal Pain

Den gamle forsanger Dicte ser tilbage i anledning af GAFFAs 25-års jubilæumsinterview

GAFFA-jubilæumsinterview: 1992 – Her Personal Pain (06-09-2008)

Hvad husker du som det bedste, der skete i 1992?
– Det føltes som at sætte sig ind i en jetjager, og så bare af sted. Der var så megen energi. Jeg kan huske, at vi åbnede Grøn Scene om torsdagen klokken seks – jeg har aldrig set så mange mennesker i mit liv! Og vi spillede bare et brag en koncert, og det var for sindssygt. Jeg lavede et interview lige efter, som jeg har set siden, og man tror jo, jeg har taget et eller andet!

Hvad husker du som det værste, der skete i 1992?
– Da det gik så hurtigt, så var det ikke alle, der klarede det lige godt. Vi var ude at spille hver eneste weekend. Tidligere havde vi spillet en koncert hver tredje måned, men i det år spillede vi omkring 60, og det er mange dage, man er væk. Det er hårdt for éns omgivelser, og det er noget, man skal lære at håndtere.

Hvilken musik hørte du især i 1992, og er det noget, du stadig lytter til?
– David Bowie. Og jeg havde vist en U2-periode. Eurythmics. Og jeg havde også en periode med The Church. Jeg hørte rigtig meget Depeche Mode! Jeg er stadig kæmpe Depeche Mode-fan. Massive Attack og Nirvana. Jeg sætter stadig gerne Nirvana på, men det er længe siden, jeg har sat Massive Attack på.

1992 var året, hvor alverdens ører blev fyldt med "Alive" af Pearl Jam. Hvad tænker du, når du tænker tilbage på den single?
– Med fare for, at nogen bliver sure og skuffede – jeg forstod aldrig Pearl Jam! For mig har de altid lydt som en gang ”nåh ja”-jam – med alt for få perler. Alive ændrede ikke noget i mit liv, men det gjorde til gengæld Nirvana. Se, dér var en mand, der kunne skrive melodier!

1992 var også året, hvor Danmark vandt EM i fodbold. Hvad tænkte du, da du hørte om det første gang?
– Jeg sad jo på Roskilde, fordi min daværende kæreste, Claus Hempler, spillede med Fielfraz, og de skulle spille lige inden finalen. Nirvana skulle på lige bagefter, og deres koncert blev rykket. Alle havde spillet på Danmark, og Claus, som er kæmpe fodboldfan, troede bare ikke på det, så han ville ikke spille – og de andre var jo badet i guldregn, bare fordi de havde satset en 500 kroner-seddel. Det var helt absurd, hvad oddsene var. Så oveni, Danmark havde vundet, så var alle folk blevet rige!

Hvordan husker du dig selv, som du var i 1992?
– Sådan som jeg ser ud, og sådan som jeg er, det har nærmet sig hinanden mere nu, end det havde dengang. Jeg var ret genert, og så blev jeg betragtet som ret arrogant, og det swingede slet ikke med den, jeg var. Folk opfattede mig som meget sort, hvilket jeg aldrig rigtig har været, men jeg kan godt se på det visuelle, at dér var jeg sådan temmelig hønserøv.

Hvordan oplevede du det danske musikmiljø i 1992?
– Jeg syntes, det var på toppen. Vi brød en masse mure ned. Når folk spørger, hvordan det er at være pige i rockmusikken, så tror jeg at lige præcis i dén situation, da havde vi et fortrin. Der var stort set ingen, der havde lavet sådan noget rock 'n' roll før, som vi lavede – og der var ingen piger. Så det var ikke supersvært at få noget medietid.

Du sagde i 1992: "Man skal ikke gøre folk dummere, end de er. Der er en stor interesse for bands, som ikke lige er på Hitservice i tv. De bands sælger også forholdsvist mange plader. Folk vil gerne lytte til andet end pæn mainstream." Holder det stadig?
– Ja, det synes jeg. Selvom man – fanden tage det – bruger halvdelen af sin energi på alle mulige fucking lortemedier. Man skal være alle mulige steder, nu hvor alt er blevet digitaliseret. Men det er samtidig langt nemmere at komme igennem og formidle sine ting bredere, uden nødvendigvis at skulle flytte det rent fysisk. Og det er blevet sværere at hype noget, for folk hører, hvad de hører, og de vælger selv.

Hvad ville du gerne have vidst dengang, som du ved i dag?
– Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde haft evnen til at tale ordentligt til hinanden dengang. Jeg tror, vi glemte at rose hinanden for, hvor fede vi var. Pladsen til at respektere hinanden havde vi ikke helt.

Dictes hjemmeside