Hvor blev de af? Sorten Muld

Måske kan du huske den århusianske trio Sorten Muld, for sangen Ravnen, der ”flyver om aftenen”, eller måske bare for deres blanding af fortællingerne i folkeviser, akustiske instrumenter fra folkemusikken og skarp elektronisk, nærmest techno-agtig kant.

Henrik Munch med Ulla Bendixen og Martin Ottesen, der danner par og har fire børn sammen i dag, udgav debuten Sorten Muld i 1996 og deres bredere gennembrud Mark II i 1997. Det blev også til en treer i Mark III fra 2000, men siden er det blot blevet til få projekter, der har nået offentligheden.

– Det var en meget spændende periode, især fordi vi lavede en masse projekter og spillede en masse sjove steder. Vi spillede på visefestivaler den ene dag og rockfestivaler den anden. Og vi spillede ret meget, 200 jobs i de fire år dér, husker Henrik Munch, der i dag arbejder som producer, underviser på Jyske Musikkonservatorium, laver musik til spil og film (blandt andet Kongekabale) og spiller med i forskellige orkestre. I Sorten Muld stod han sammen med Martin Ottesen for elektronikken, mens Ulla Bendixen sang.

– Jeg lavede mange andre ting dengang. Techno og house og sådan nogle forskellige projekter. Jeg gik dengang og ønskede, jeg bare skulle arbejde med én ting ad gangen, men erfaringen har jo vist, at des flere ting man har gang i, des mere interessante er de ting, der rent faktisk bliver færdige, fortsætter han.

Sorten Muld er imidlertid aldrig gået i opløsning, men eksisterer stadig uden dog at være aktive.

– Vi stoppede ikke, fordi vi blev trætte af det. Der er stadig det vakuum, der gør, vi kan vende tilbage. Mit indtryk er, at der er mange, som stadig kender det univers, som vi stod for for ti år siden. Martin og Ulla havde fire børn, og på det tidspunkt var jeg måske lidt træt af, at vi ikke kunne spille mere. Jeg havde jo ingen børn. Det var en praktisk omstændighed, siger Henrik Munch.

– Det er jo i virkeligheden en lidt kedelig historie. Jeg tror såmænd bare, vi blev indhentet af normaliteten. Ulla og jeg blev jo ved med at avle børn, og det gjorde, vi havde fire sammen, og på et tidspunkt skulle vi overveje, om glæden og euforien ved at spille så meget kunne opvejes af alt bøvlet. Der var ikke noget brud. Vi skiftede fra at være et turnerende rockorkester til at lave musik til teater og events. Det gav større forberedelse og mindre aktiv spilletid, fortæller Martin Ottesen, der sammen med Ulla Bendixen er flyttet til Aalbæk nord for Frederikshavn, hvor de arbejder som henholdsvis efterskolelærer og sygeplejerske.

– I gamle dage troede man, at svaler om vinteren dykkede ned på bunden af søen, ligesom frøerne. Altså inden man fandt ud af, om det fløj sydpå. Et eller andet sted tror jeg, det er, hvad vi har gjort. Det er jo ikke sådan, at vi har sagt ”aldrig mere Sorten Muld.” Århus Festuge henvendte sig for eksempel for et halvt år siden, og da sprang vi straks til et møde. Vi slumrer, ligger i dvale, og en skønne dag, når den rigtige situation opstår, så er vi der igen, fortæller han.

– Skabertrang kræver jo, at hvis man vil skabe noget, så skal man have ro til at fordybe sig i sig selv. Det giver en vis ro at vide, at vi har været der, og at det er muligt. Sorten Muld var jo et projekt, der så temmelig håbløst ud. Middelalderballader blandt med techno, men det endte jo med, vi fik et rimeligt bredt gennembrud, husker Martin Ottesen.

Henrik Munch udgiver sit debutalbum med sit nye bandprojekt M:U:S:T i starten af december. Desuden arbejder han sammen med Kim Munk fra Broken Beats i Munk og Munch.

– For mit vedkommende har der altid været noget med det elektroniske og teknologiske involveret. Og så kan jeg godt lide at blande det med noget organisk. Det vil man også kunne komme til at høre på M:U:S:T. På den måde er det overhovedet ikke anderledes end Sorten Muld. Det er det, jeg arbejder med, forklarer Henrik Munch.