Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Interview / Lørdag d. 08-11-2008 kl. 09:00

Oh Land – fra ballet til eksperimenterende musik

Vi har mødt den albumdebuterende elektro-singer-songwriter

Af Ole Rosenstand Svidt og Mads Nyeland
Foto: Thomas A, manipulation Tomace

Bag soloprojektet Oh Land findes en 23-årig pige ved navn Nanna Øland Fabricius, som den 10. november vil berige Danmark med sin debutplade Fauna. Musikken karakteriserer hun selv som eksperimenterende pop, og størstedelen af de lyde, som findes på albummet, har hun selv haft fuld kontrol over. På de demoer, som førte til en pladekontrakt, har hun selv programmeret beats, spillet instrumenter, sunget og samplet lyde.

– Det, jeg bliver allermest inspireret af, er egentlig ikke musik, men alt muligt andet. Tim Burton skaber for eksempel en masse stemninger i sine film. Jeg får et billede i hovedet, og det er derfra, alle lydene kommer, siger Nanna.

Det med at sample lyde er noget som, ifølge kunstneren, er med til at give debutpladen et kreativt særpræg.

– Jeg har optaget rigtig mange sjove ting hjemme i min lejlighed. Bare det, der lige var i nærheden: plasticposer, krukker med tegnestifter, velkro, kiks og alt muligt, lyder fra Nanna.

Hun kommer fra en familie med musikalske rødder, og den kreative del og lysten til at udtrykke sig har altid været en del af Nannas liv. Efter mange år med ballet satte en rygskade desværre en stopper for livet som danser, og hun kastede i stedet sin kærlighed på musikken.

– Begge dele handler om at udtrykke sig musikalsk. Når jeg nu blev forhindret i at være danser, så har jeg savnet en anden måde at udtrykke mig på, og det har jeg fundet her. Mit behov for at synge ligger i, at det giver den samme fysiske følelse af at bruge sin krop til at udtrykke noget. Det behov tror jeg helt klart, at jeg har skabt gennem dansen. Min fortid er også grund til, at jeg ikke kun agerer producer, men at jeg også har lyst til at stille mig op og optræde og vise musikken med bevægelser. Det kan jeg simpelthen ikke undgå, for det ligger så dybt i mig, siger Nanna. 

Med en mor, som er operasangerinde, var der fra starten et vist pres på Nanna.

– Jeg har aldrig forsøgt at synge smukt. Det smukke skræmte mig måske, fordi min mor var operasangerinde og virkeligt sang smukt. Jeg tænkte, at det vil jeg aldrig kunne lære, så derfor kan jeg lige så godt lade være med at prøve. Hvis folk siger, jeg synger smukt i dag, kommer det ikke bag på mig længere, fordi flere har sagt det. Men i starten syntes jeg virkelig, det var mærkeligt.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

GAFFA Shop

Oh Land: Face White T-shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Oh Land: Fauna
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Oh Land: Logo Grey T-shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Oh Land: Oh Land
TILBUD: 139,00 kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Oh Land: Oh Land (Vinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Oh Land & Dr Uo
Torsdag d. 19-04-2012 kl. 21:00
Koncerthuset
Køb billet via GAFFA Live
Oh Land & Dr Uo
Fredag d. 20-04-2012 kl. 20:00
Koncerthuset
Køb billet via GAFFA Live
Oh Land & Dr Uo
Lørdag d. 21-04-2012 kl. 20:00
Koncerthuset
Køb billet via GAFFA Live
Annonce