Bon Iver i bakspejlet

Justin Vernon og Bon Iver gør status oven på bandets første Europaturné

Efter gennembrudet med ”For Emma, Forever Ago” blev amerikanske Justin Versons verden vendt godt og grundigt på hovedet. Albummet, der blev skrevet og indspillet under eremitiske forhold i Wisconsins skove, stod i efteråret pludselig overfor ivrige fanskarer på udsolgte spillesteder Europa over. Udover de hundredevis af tilskuere foran sig har Vernon også måttet vænne sig til at have tre mand bag sig. Men ifølge hovedpersonen eksisterer sangene i to forskellige dimensioner; én på pladen, og én på scenen.

– På pladen har sangene en helt bestemt afdæmpet atmosfære. Når vi spiller dem live, fremstår de mere rå og maskuline, og der findes en slags delt energi imellem publikum og os på scenen. På en måde giver sangene mig stadig samme sårbarhed, men det føles, som om jeg har løsrevet alle de følelsesmæssige energier fra mig, og placeret dem imellem bandet og publikum. Og når begge parter anskuer sangene, er det blot vores job at projicere dem, og publikums job at opfatte dem. På den måde har vi begge indflydelse på, hvordan sangene lyder live.

Undervejs på turnéen har Vernon og bandmedlemmerne arbejdet på flere nye sange. Og lige som at stemningen unægteligt varierer mellem skoven og livescenen, er der også en verden til forskel mellem at være kreativ i ensomhed, og på en tourbus en route mellem europæiske storbyer.

Hvordan kombinerer man musikalsk disse to vidt forskellige universer?

– Det er lidt ligesom Yin og Yang, ikke godt og ondt, men blot anderledes. Indspilningen, og nu turnéen, er to vidt forskellige kreative og følelsesmæssige processer, og det virker sundest for mig at holde dem adskilt. Skabelse af ”For Emma, Forever Ago” var for mig en magisk ting, som jeg ikke ønsker skal farves af, at vi nu turnerer med det. Derfor har jeg valgt at holde de to aspekter så separat som muligt, og alt, hvad vi skriver undervejs er en kreativitet helt for sig selv. Når jeg igen går i studiet, kan jeg så lægge turnéen bag mig, og skabe det, der skal skabes.

De oftest stillede spørgsmål til Verno, tager udgangspunkt i hans følelsesmæssige situtuation, da han indspillede albummet. I modsætning til den populære opfattelse, er Emma ikke blot en person, men referere til hans sindstilstand i tidsperioden. Vernon uddyber:

– For mig er det ikke så simpelt som blot en dedikering til en pige. Emma refererer til min første kærlighed, men det er ikke hendes rigtige navn. Titlen kom bare til mig, og egentlig er det mest, som at Emma er et sted, et tidspunkt i mit liv. Sangen ”Re: Stacks” [sidste sang på albummet, red.] handler så om at se det hele fra oven, når det er overstået, og hvordan det går op for én, at det ikke længere er personen, man ser, men det sted i sit liv, den ting som man smadrede imod.

Så da du lavede albummet var du følelsesmæssigt i en ret specifik situation, men så vidt jeg kan forstå, er du et helt andet sted i dit liv nu. Kommer det næste udspil fra dig til at lyde helt anderledes?

– Det bliver en ny oplevelse for mig. Jeg kommer nok ikke til at arbejde seriøst med noget nyt før til foråret, hvilket er ret langt tid fra nu. Dog føler jeg ikke, at jeg har travlt med at komme tilbage i studiet, da jeg har valgt at hælde al min energi i turnéen, og forsøge at gøre det så godt som muligt. Når tiden kommer til at indspille igen, vil jeg formentlig have andre følelser, jeg skal have afløb for, så hvis det ender med ikke at lyde som ”For Emma, Forever Ago” overhovedet, er det bare sådan. Det bliver helt sikkert en ny oplevelse for mig – og et nyt udtryk.