Kind Of Girl-turnédagbog, kapitel 4

Kind Of Girl har taget turen til England for at give en stribe koncerter, og de beretter her om deres oplevelser

Rockers i Glasgow

"60 ways to save the world. No 57 – Ask your hotel to change your linen and towels every other day."

Vi prøver at leve op til idealerne ved at sove længe, og på den måde undgå at få skiftet håndklæderne, når personealet går deres morgentur og tjekker værelserne. Teksten hænger på en slip på vores hotelværelse, og vi kan det snart udenad. Det er ganske bizart at køre fra den ene ende af England til den anden, og så checke ind på et nyt hotel i en ny by, men ankomme til det samme værelse. Hver dag en ny by, hver nat det samme hotel,
Travelodge hedder det. Det kan rent faktisk anbefales. Det er billigt og rent, og som sagt, man ved hvad man går ind til, for der er nærmest tale om detaljerede kloner. Vi føler os derfor ret så hjemme ligegyldig hvilken by vi besøger, men der er forskel.

Glasgow er egentlig ikke nogen speciel smuk by ved første øjekast. Det hele er ret gråt og blæsende, og vi har også været lidt uheldige med maden. Til gengæld er folk utrolig flinke, og måden de taler på er jo helt fabelagtig. Det lyder som soundtracket til Taggart. De snakker ikke, de synger.

Vi skal spille på Rockers i aften. Klubben ligger på bagsiden af Cetnral Station i Glasgow – det minder lidt om bagindgangen af hovedbanegården. Det er et stort hvælvet stenrum beliggende under en bro, hvor det nyligt indførte rygeforbud efterlader en klam lugt af mug og råd. Det er ikke første gang vi genkender lugten – det gælder mange steder herovre.

På scenen er der rullet et lærred ned hvor VJ’en spiller Foo Fighters. Det er konceptet herinde, at mens der er sceneskift, bliver lærredet rullet ned og man stiller op bagved. Ganske snedigt og underholdende for publikum, og det tager også lidt af stresset fra os andre, så vi kan pukle i fred.

Vi er blevet kontaktet af en skotsk manager inden jobbet i Glasgow. Vi ved at han kommer, men vi ved ikke hvordan han ser ud. Der er temmelig pakket da vi går på lidt i 10, og det virker som om folk virkelig er med os. De hujer og klapper, og lyden er faktisk også okay i aften. Skotterne er ikke stilfærdige væsner, og det er et plus når man spiller musik som vores.

Efter koncerten kommer en del folk op og hilser. Det gik virkelig godt i aften, vores bedste koncert indtil nu. Det havde vi ikke forventet, da vi så klubben udefra. Den skotske manager viser sig at være den ubetinget bedst klædte mand. Det er virkelig vores aften. Han kommer over og hilser i sin formentlig meget dyre kilt. Han kommer lige fra et middagsselskab. Han ser så godt ud, at Søren overvejer at tage handycamet frem, da han en time efter stadigvæk står og snakker med mig. Heldigvis bliver det kun ved tanken, for alle pinligheders skyld. Og heldigvis ser det ud til at manden med kilten har noget at byde på.

Var det ikke fordi vi skal afsted til London meget tidligt i morgen, ville vi været blevet hængende hele natten, med gode øl, glade skotter og manden i kilten. Pligten kalder, og vi vender snuden mod Travelodge, i morgen kan vi ikke sove længe og redde verden.