Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Tim Christensen – "Superior" sang for sang

Tim Christensen er aktuel med sit tredje studiealbum ”Superior”. I den anledning giver han her en guide til albummet, nummer for nummer.

GAFFA | Af Henrik Tuxen
Lørdag d. 22-11-2008 kl. 09:00
Foto: Robin Skjoldborg

One Of These Days
– En fin lille melodi, helt tæt på, mig om min guitar. Den fungerer som intro til de andre sange.

Hard To Make You Mine
– En lidt småfrustreret tekst, der handler om at være tro mod sig selv. En af de få rockere på pladen, som efter min opfattelse har fået et sumpet, sexet groove.

Superior
– Titelnummeret, der en repræsentant for hele pladen. Smager både af "Honeyburst" og af det nye. Først stille og rolig, derefter lige på og potent.

Wonders Of Wonders
– En glad, klassisk Tim C.-ballade, og den første, jeg har skrevet på klaver, dvs. Fender Rhodes. Strygerne er indspillet af Prag Filharmonikerne og er arrangeret af Christoffer Møller, der er med på tangenter på den kommende tur. Tekstmæssigt handler den om ”starstruckness”, som når man opfører sig akavet, når man endelig møder sit idol, eller én, hvis musik har betydet rigtig meget for en. Jeg har selv oplevet det i forhold til, hvordan nogle reagerer overfor mig, men også, hvordan jeg reagerer overfor andre. Jeg har givet Paul McCartney hånden, men anede ikke hvad jeg skulle sige, da jeg stod over for ham. Kan også handle om at opføre sig kejtet, når man møder en flot pige.

Two Is A Crowd
– En lidt bitter tekst, der handler om, at magtkampe ikke skal være del af et forhold. Det er meningen, at man spiller på samme hold. Indeholder også et element af frygt.

India
– Har et lidt Pink Floyd-agtigt feel. Handler om barndomsminder, og om ikke at blive forstået. Titlen refererer mere til et pigenavn end landet. Den er skrevet i søvne. Jeg vågnede midt om natten med sangen i hovedet, fandt guitaren og diktafonen frem og indspillede straks en version. 20 minutter efter sov jeg igen. Et eksempel på, at musikken kører i døgndrift.

As I Let You In
– En af de mange små sange, hvor det er mig og en akustisk guitar. Handler om at have modet til at åbne op og lukke ind.

Tell Me What You Really Want
– Om frustrationer i parforhold, om mistro og mistillid. En sang om jalousi og frygten for at møde en gammel kæreste med en ny fyr.

Love Rears Its Ugly Head
– En sang om håb. Når det er odds for, at det kan gå skidt, kan det også gå godt. Eneste rigtige up-tempo nummer. Det er Laust Sonne på trommer.

Song for Shelly
– En sang skrevet direkte til min eks-kæreste Michelle. Jeg spillede sangen for hende, og vi fandt faktisk sammen igen, men er så siden gået fra hinanden igen.

Follow My Lead

– Handler om at finde en styrke frem, som man ikke engang aner, at man har, når det virkelig gælder. Pladens lange nummer, der handler om håb. Jeg spiller guitar-riffet på en baryton-guitar. Jeg fandt den tilfældigt i musikbutikken Åge Jensen og oplevede næsten samme glæde som ved min første guitar. Nok verdens mest usexede guitar, men den lyder fantastisk.

Maggie My Dear
– Ikke uden humor. Lidt kliché- og crooneragtig. Slutter af på en ”happy note” med et glimt i øjet. Selvom meget af pladen handler om frustrationer og forviklinger, er det på mange måder en lys og glad plade.

Læs også det store interview med Tim Christensen i GAFFAs decembernummer, der er på gaden 27. november

Følg Tim Christensen tryk på hjertet

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.

GAFFA Shop

Christensen, Tim And The Damn Crystals: Tim Christensen And The Damn Crystals
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Christensen, Tim: Honeyburst (Vinyl)
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Christensen, Tim: Pure McCartney (2xVinyl/DVD)
Kr. 219,00
Køb på GAFFA Shop
Christensen, Tim: Pure McCartney (DVD/CD)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Christensen, Tim: Secrets On Parade
Kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Tim Christensen
Fredag d. 24-10-2014 kl. 20:00
Galaksen
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen
Lørdag d. 25-10-2014 kl. 20:00
Musikhus Elværket
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen
Tirsdag d. 28-10-2014 kl. 20:00
Vega
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen
Onsdag d. 29-10-2014 kl. 20:00
Vega
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen - Tim Christensen Medlem
Fredag d. 31-10-2014 kl. 21:30
Vershuset
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen - Tim Christensen Inkl. Medlemskort
Fredag d. 31-10-2014 kl. 21:30
Vershuset
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen
Lørdag d. 01-11-2014 kl. 20:00
Trommen
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen Solo
Onsdag d. 05-11-2014 kl. 20:00
Vejle Musikteater
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen
Torsdag d. 06-11-2014 kl. 20:00
Skive Theater
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen - Intimkoncert
Fredag d. 07-11-2014 kl. 20:00
Montra Hotel Sabro Kro
Find billet via GAFFA Live