Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Tim Christensen – Jeg tror på mit talent

På coveret af det aktuelle album Superior ser man en fem-årig Tim Christensen, der bruger en badmintonketsjer som guitar. Det er en dreng med en drøm. En drøm, der senere er gået i opfyldelse – flere gange.

GAFFA | Af Henrik Tuxen
Torsdag d. 27-11-2008 kl. 20:05
Foto: Morten Larsen

Små 30 år senere lukker den samme person indenfor i de private gemakker, nærmere bestemt i en to-etagers Frederiksberg-penthouse-lejlighed plus hems. En bopæl, der ligefrem emmer af musik, med konstante påmindelser om, hvilken slags person man er hjemme hos (alt for let til ”Kender du typen?”). I gangen på stueetagen hænger en plakat fra The Beatles’ famøse optrædener i K.B. Hallen i 1964, og på en anden væg finder man 28 indrammede vinylplader, fra lige så mange forskellige pladeselskaber. Ikke Tims egne guld- og platinplader. De hang der en overgang, men prikkede ifølge husværten lidt for meget til fremtidige præstationskrav, så de røg ned.

Tims førstesal er et større alrum, der er det rene mekka for enhver musikfreak. Blade som Uncut, Mojo og Q Magazine står talstærkt i nummererede årgange. På den ene væg hænger en større cd-kollektion, der dog fylder en brøkdel af en flere meter lang lp-samling i to etager. Tim er vinylfreak og passioneret samler. Men først og fremmest domineres den ene del af rummet af et Yamaha-flygel, foran en væg prydet af en elektrisk Rickenbacker-guitar, en Höfner-bas (McCartneys fortrukne) og en akustisk guitar, nærmere betegnet en Gibson J-50 fra 1966.

Brug for pause
Værten beder GAFFAs udsendte om at tage plads i en brun hjørnesofa. Tim placerer sig selv i en læderlænestol foran et stort fladskærms-tv. Har man lagt ører til titelnummeret på Tims aktuelle album Superior, kan man høre, at Tim står frem som perfektionist, og vidste man det ikke i forvejen, er man ikke i tvivl efter at have set hans bopæl. Der er såvel orden og system i tingene som dyb kærlighed til – og udfoldelsesmuligheder for – den musik, der er altafgørende i Tim Christensens liv. Det er her, mange af tonerne på Superior er blevet født, og her, at mange af teksterne er fældet ned på papir. Inspirerende rammer, der i den grad lægger op til at udfolde det kreative musikalske gen. Tim har boet fire år i lejligheden, og det er fem år siden, han sidst lod høre fra sig på albumfronten med Honeyburst, men hvorfor så lang en pause, er der simpelthen for hyggeligt i lejligheden?

– Ja, fem år er længe, men det er ikke, fordi jeg ikke har lavet noget i al den tid. Vi turnerede med Honeyburst i halvandet år, så kom Abbey Road-dvd’en, og så spillede vi igen på Grøn Koncert i 2005. Superior er indspillet over en periode på halvandet år, så hvis man regner det hele sammen, er der cirka halvandet år tilbage. I den periode er der selvfølgelig blevet skrevet sange, men jeg har også taget mig god tid til bare at være og at mærke hverdagen. Jeg havde brug for en pause og følte også, at jeg havde været så meget på, at mit publikum havde brug for en pause fra mig.

Tid til fordybelse

Ja, Tim har som nævnt gode rammer at slappe af i, og han er i det hele taget ikke en person, der lader sig stresse. Der gik fire år mellem Dizzy Mizz Lizzys sidste udspil og hans første soloalbum Secrets On Parade, og derefter tre år, før Honeyburst på det nærmeste væltede Danmark og solgte i over 130.000 eksemplarer. Med andre ord en kunstner, der kæler for detaljen og giver sig god tid. På Superior giver det sig udslag i et velkendt Tim C.-univers, domineret af ballader og kun enkelte smagsprøver på up-tempo rock’n’roll. Et udtryk for, at Tim er blevet blødere med alderen?

– Jeg ved ikke, om jeg vil sige blødere, men med mere plads til fordybelse, håber jeg på. Det er en mere voksen og moden plade, med mere ro på, der afspejler, at jeg er blevet fem år ældre. Det sætter jeg pris på. De, der er mere til det heavy udtryk, vil sikkert synes, at det er for poppet, men hvis man vender det om, kan man også sige, at Dizzy var mere poppet end det, jeg laver nu; det var i hvert fald mere overfladisk. Hvorvidt en plade er rock eller ej, afhænger ikke så meget af om, hvor højt der er skruet op for guitaren. Det vigtigste er troværdigheden. Nu er der fuld skrue på nogle andre punkter. Jeg vil hellere dvæle ved en stemning end fyre den max af hele tiden, og det synes jeg lykkes godt på pladen. Skal jeg sammenligne, vil jeg sige, at Superior har nogenlunde samme farve som Honeyburst, men er en lidt lysere plade.

Godt nok er Superior spækket med eftertænksomme ballader, men det betyder ikke, at publikum må belave sig på at sidde ned, når Tim & Co. drager på landevejen i starten af 2009, fortæller han.

– Selvfølgelig vil der være mange stille numre, men jeg glæder mig også helt vildt til at få rocket igennem. Planen er at tage flere gamle Dizzy-numre med i sættet, som nok skal sætte tempoet i vejret. Det bliver en lang tur, og det bliver dejligt. 

Dogme
Titelnummeret og singleforløberen Superior er på rekordtid blevet et solidt radiohit. Den viser en Tim C., som man kender ham, men er ikke et nummer, der er præget af den store fornyelse. Et udtryk for, at han har fundet sin egen form, som der ikke skal afviges synderligt fra?

– Der har nok sneget sig noget dogme ind på en eller anden måde, og det kan være, min næste plade skal være mere i øst. Men ligesom på Honeyburst spiller jeg næsten alle instrumenter selv, og det giver en vis lyd. Jeg er meget glad for den forbavsende gode modtagelse, sangen Superior har fået. Jeg synes, at den både tager afsæt i, hvor jeg var med Honeyburst, og også peger i retning af det nye.

I sangen vedkender du dig rollen som perfektionist, der er skrækslagen for, hvad der vil ske, hvis du mister kontrollen. Er det derfor, du spiller næsten alle instrumenter selv?

– Ja, lidt, jeg er kontrolfreak og perfektionist, hvilket gør, at jeg aldrig bliver helt tilfreds, selvom Superior netop handler om at give slip og bare være den, man er. Men jeg prøver nok hele tiden at overgå, hvad jeg tidligere har lavet; det skal helst være perfekt. Heldigvis er det noget, jeg er vanvittigt bevidst om. Jeg synes også, at albumtitlen virker, når man ser coveret af den lille dreng med badmintonketsjeren. Det giver det lige en humoristisk kant. Havde jeg stået på en bakketop med vind i håret, i bedste 80’er-voksenrock-stil, havde det været vanvittigt prætentiøst. Nu kommer der i stedet en portion ironi ind i billede og titel, hvilket er intentionen. Men jeg er perfektionist; det gælder i min musik, men også i andre aspekter som for eksempel kærligheden, hvilket kan være meget besværligt.

Den svære kærlighed
Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis man kigger på teksterne. Der er mange sange om kærlighedens forviklinger på Superior.

– Ja, det er en lige så forvirret Tim, der står frem i dag som på Honeyburst, men på en anden måde. Jeg har været igennem et par forhold siden dengang, og for tiden er jeg så single igen, ”married to his music”, tilføjer Tim med et smil.

Vil dine ”ekser” kunne genkende sig selv i de nye sange?
– Ja, i nogle tilfælde. Jeg har det rigtig godt med dem begge to i dag, og de har begge hørt pladen og ku’ li’, hvad de hørte. Cecilie (Thomsen, den tidligere topmodel og nu skuespiller, red.) er med i videoen til Superior, ligesom hun var med i Jump The Gun. Så er der Song For Shelly, den er skrevet direkte til min sidste kæreste Michelle. Jeg spillede sangen for hende, og det endte med, at vi fandt sammen igen – så den virkede – men det holdt altså ikke i længden.

Højt selvværd
Du er meget privat i teksterne, men du er ikke en celebrity, man ser i tv-programmer, reklamer eller til gallapremierer. Hvordan hænger den åbenhed i teksterne sammen med din ellers meget private natur?

– For mig hænger det fint sammen. Jeg har det godt med, at mine tekster er selvudleverende, men har intet behov for at deltage i ”celeb-shows” og se mig selv i ugeblade, og jeg tror godt, at de ved, at det ikke er mig, de skal spørge om at være med i Hit Med Sangen. Jeg har intet behov for at være kendt. Jeg vil gerne have, at min musik kommer bredt ud og vil gerne lægge ansigt til det, men du ser ikke mig i Punkt 1-reklamer. Jeg tror på min musik og på det, jeg kan. Jeg tror på mit talent og har på den konto et højt selvværd. Jeg skal ikke sige, at andre kunstnere, der stiller op til mange ting, har det modsatte, jeg har bare slet ikke brug for den form for bekræftelse.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

– Det, at jeg har lavet musik, der har været vedkommende for rigtig mange mennesker. Jeg er stolt og taknemmelig over at have en karriere, der indtil videre har varet i 15 år.

Så den lille dreng med badmintonketsjeren på coveret har fået sin drøm til at gå i opfyldelse?

– Hele mit følelsesliv stammer derfra; jeg har stadig den lille dreng inde i maven. Og ja, hans drøm er gået i opfyldelse – flere gange.

Dizzy Mizz Lizzy igen-igen

Den 16. august 2006 trådte tre herrer i start-30’erne ind på scenen i Vega, til Brandalarm, en støttekoncert for det nedbrændte studie The Club. Det var første gang i 10 år, at Søren Friis, Martin Nielsen og Tim stod på scenen sammen – Dizzy Mizz Lizzy var igen en realitet – men kun i 20 minutter. Publikums begejstring var overvældende, og bandet nød at være på scenen, men comebacket blev ved den ene svale, i hvert fald indtil videre, fortæller Tim.

– Dizzy-spøgelset vil altid hænge over mig, men det har jeg det okay med. Det var fandeme en sjov og varm oplevelse den aften, det var ren kærlighed mellem publikum og band. Vi havde øvet op hele ugen og havde haft det rigtigt fedt med det. Efter suset om aftenen mødtes vi dagen efter til en ”falde ned”-brunch og var rørende enige om, at det var en engangsforestilling, i hvert fald i denne omgang. Vi er ikke afvisende over for en rigtig reunion-tour engang, bare for nostalgiens skyld. Ikke noget med at gå i studiet og indspille nyt materiale, det kan jeg slet ikke forestille mig. Men kan vi holde det på niveau med Brandalarm-koncerten, er det ikke udelukket. Men det er altid farligt med reunion-koncerter. Man kan aldrig matche det glorificerede billede, som publikum måtte have, der er altid basis for en skuffelse. Men det kunne være sjovt, og der er stadig kids på 14-15 år, der samler op på bandet, hvilket er en stor tilfredsstillelse. Så måske står vi på scenen sammen igen en dag, det vil tiden vise.

Right Next to Celine Dion
Det er nok gået de færrestes næse forbi, at landeplagen fra tv-serien Nikolaj og Julie, Tim C.’s Right Next To The Right One, er blevet fortolket af verdensstjernen Celine Dion og er med på hendes seneste album. Tim fortæller:

– Jeg har aldrig mødt hende selv, men har fået at vide, at hun rigtig godt kan lide sangen. Kort fortalt fik produceren Chris Neil den præsenteret i London, sammen med en masse andre sange. Først bed han ikke mærke i den og fik ikke nogen kopi med. Men på vejen hjem i flyveren over Atlanten havde han den konstant i hovedet. Han får så googlet sig frem til min MySpace-profil og sender mig en mail med telefonnummer. Han skriver, at han arbejder med en verdensstjerne og er meget interesseret i sangen. Jeg ved ikke, om det er seriøst og skriver i første omgang en mail tilbage med mit telefonnummer. To minutter efter har jeg ham i røret, hvor han fortæller mig, at det drejer sig om Celine Dion. Normalt bliver komponisten ikke spurgt til råds, men her var de så begejstrede for den oprindelige ”feel” i sangen, at de ville have mig til at indspille guitarsporet i den toneart, der passede til hende og sende det over. Det endte med, at vi genindspillede hele nummeret, og hun så til sidst lagde vokal på i Las Vegas.

Er det så pensionen, der er sikret?

– Nej, det er der mange, der tror. Var den blevet en single og et hit, havde min økonomi nok set noget anderledes ud, end den gør i dag. Nu vil jeg tro, at den alt i alt indbringer mig, hvad der svarer til en god årsløn. Det er fint, og så ser det godt ud på cv’et.

TIM’S ALBUM-TOP 10’er
Som passioneret samler og musikfreak fører Tim to top 10-lister. En fra før han blev født og en efter, med den regel, at en artist kun må figurere en gang – ”kedeligt, hvis den kun bestod af Beatles’ samlede værker”! Sådan ser de to lister ud i øjeblikket:

Tims top 10 udgivet før 4. juli 1974

1.  The Beatles: Abbey Road (1969)
2.  Nick Drake: Five Leaves Left (1969)
3.  King Crimson: In The Court Of The Crimson King (1969)
4.  The Zombies: Odessey And Oracle (1968)
5.  Led Zeppelin: IV (1971)
6.  Pink Floyd: The Piper At The Gates Of Dawn (1967)
7.  The Doors: Waiting For The Sun (1968)
8.  Paul McCartney: Ram (1971)
9. Neil Young: Harvest (1972)
10. The Velvet Underground: The Velvet Underground (1969)

Top 10 udgivet efter 4. juli 1974
1.  The Flaming Lips: The Soft Bulletin (1999)
2.  Gemma Hayes: Night On My Side (2002)
3.  Rufus Wainwright: Want One (2003)
4.  Radiohead: OK Computer (1997)
5.  Nirvana: Nevermind (1991)
6.  XTC: Skylarking (1986)
7.  Jellyfish: Spilt Milk (1993)
8.  Elvis Costello/Burt Bacharach: Painted From Memory (1998)
9.  Midlake: The Trials Of Van Occupanther (2006)
10. Elliott Smith: XO (1998)

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
1
Superfedt at læse et åbenhjertet interview med Danmarks ypperste musiker og sangskriver. Nogen gange ærgrer det mig, at Tim C ikke kan blive folkeeje, som Kim Larsen, Steffen Brandt eller Jesper Binzer o.lign, men omvendt, så er det også cool, at man stadig kan føle sig speciel, fordi man "forstår" Tim C. Ved godt, at det her lyder sentimentalt......man sådan er det med os, der holder af Tim`s musik.....vi er ikke bange for at stå ved "den gode melodi" om den så er pakket ind i rå spade eller det fantastike guitarspil Tim C leverer. Har Tim C og John Mayer haft samme guitarlærer...?? Jeg var i øvrigt vild med kommentaren på "The making of Superior"....."Hvis jeg ikke lige lyder som Dune eller Alpha Beat, så er det nok fordi jeg ikke er 17 år og går i gymnasiet".....Så er det sagt. Tak fordi du er tro mod dit talent, det vi nogle der nyder godt af. Og tak for "Two is a growd" Den har vi ventet på i 4 år, siden vi var nogle der sad og så credits på Abbey Road-DVD`en mere end en gang.. :o)

Log ind for at kommentere.

GAFFA Shop

Christensen, Tim And The Damn Crystals: Tim Christensen And The Damn Crystals
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Christensen, Tim: Honeyburst (Vinyl)
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Christensen, Tim: Pure McCartney (2xVinyl/DVD)
Kr. 219,00
Køb på GAFFA Shop
Christensen, Tim: Pure McCartney (DVD/CD)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Christensen, Tim: Secrets On Parade
Kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Tim Christensen Solo
Søndag d. 23-11-2014 kl. 15:00
Klaverfabrikken
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen Solo
Fredag d. 28-11-2014 kl. 20:00
Musikhuset Aarhus
Find billet via GAFFA Live
Tim Christensen Solo
Lørdag d. 29-11-2014 kl. 20:00
JYSK MUSIKTEATER
Find billet via GAFFA Live