Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Sune Wagner – upoetiske bekendelser

Sune Rose Wagner er aktuel med en uplanlagt dansksproget plade i eget navn. GAFFA har mødt den New York-bosatte musiker og sangskriver til en snak om nationalsproglig forfængelighed, om upoetiske ambitioner og om at sige tingene, som de er.

GAFFA | Af Thomas Borre
Lørdag d. 06-12-2008 kl. 09:00

Han slentrer ned ad gaden med hænderne placeret i jakkelommen. Håret er kruset og farvet sort. Efterårssolen fejer ind over Nansensgade. Oktober viser sig fra en positiv side, da jeg møder Sune Rose Wagner i Seiers Antikvariat i København. En samling bøger af Jack Kerouac fanger straks hans interesse. Den amerikanske beat-forfatter er tatoveret på Sune Wagners arm; et markant eksempel på hans interesse for og fascination af USA, hvor han har boet i de sidste 10 år. Nu har han sat danske tekster til sine sange. Ved en tilfældighed, der i første omgang skete på foranledning af en afdød dansk digter:

– Jeg havde faktisk forberedt en engelsksproget soloplade hjemme i USA. Under et besøg i København ville jeg sammen med min makker Jakob Høyer (den første trommeslager i Raveonettes tilbage i 2001 og medproducer på Sune Rose Wagner, red.) genindspille det materiale, jeg havde forberedt. Det virkede imidlertid ikke rigtig. Det var ganske enkelt kedeligt at genskabe noget, jeg lige havde lavet demo-indspilninger af. Jeg havde tidligere med begejstring læst et Emil Bønnelycke-digt, der hedder Din Mund, og sad lidt tilfældigt og sang digtet til en melodi, jeg havde lavet. Jakob Høyer påstod, at han fik gåsehud og opfordrede mig prompte til at fortsætte på dansk. Jeg blev tændt på idéen og den nye udfordring, der for mig lå heri. Jeg ringede straks til Nikolaj Nørlund (blandt meget andet indehaver af pladeselskabet Auditorium, red.) og sagde, at min soloplade sgu ville blive på dansk, forklarer Sune Wagner, der generelt beskriver tilblivelsesprocessen omkring den aktuelle udgivelse som impulsdrevet og umiddelbar. Uden så mange bagtanker.

Sune Wagner er ellers typen, der nøje planlægger sine musikalske projekter, før han kaster sig over at realisere dem:

– I denne her sammenhæng skulle der ikke tænkes så meget over tingene. Der skulle bare skrives nogle sange i studiet, og så måtte vi se, hvor det bar hen, forklarer han og understreger, at det spontane har været i centrum i forbindelse med albummet, der tog sin spæde begyndelse i sommer under et hovedstadsbesøg.

Spontane nationale ambitioner
Ud over at bidrage med en fortolkning af Kvinde Min til en Gasolin’-hyldestplade tilbage i 1995 har Sune Wagner ikke dyrket det danske sprog som en del af sit musikalske udtryk. Eller dansksproget musik i det hele taget. Lidt kendskab til C.V. Jørgensen og Miss B. Haven er, hvad det kan blive til i Sune Wagners tilfælde – ud over lidt musiceren i selskab med Niels Skousen, der også er signet til Auditorium. I forbindelse med selv at skrive sig ind i rækken af nationalsproglige udøvere har Sune Wagner da også – med tilbagevirkende kraft – fundet gode oplevelser i selskab med blandt andet Kliché og tidlig Savage Rose, men også Jørgen Ingmann og Gustav Winckler. Inspirationen er dog indirekte. Selv beskriver Sune Wagner sin musik som amerikansk – med danske tekster.

Er din lyst til pludselig at synge på dansk en smånostalgisk konsekvens af at have boet i USA så mange år?

– Nej, der er faktisk ingen dybereliggende mening med sprogvalget. Det handlede i første omgang om, at Sharin Foo blev gravid. Jeg vidste, at der derfor ville komme en periode, hvor vi ikke kunne arbejde så meget sammen omkring Raveonettes. Og den tanke var jeg ikke vild med, fortæller den arbejdsivrige sangskriver, der også for nylig har spyttet et par digitale ep’er ud i Raveonettes’ navn for at stimulere både kreativiteten og rastløsheden. Det er arbejdet, der holder ham til ilden. Det er musikken, der holder sammen på hans tilværelse.

Modsat de fleste artister der synger på deres modersmål har Sune Wagner ikke oplevet en øget forfængelighed omkring tekstfrembringelsen. Tværtimod:

– Jeg har oplevet, at det var meget spontant for mig at synge på dansk. Jeg har ikke rigtig praktiseret at gå tilbage til teksterne for at redigere dem, hvilket jeg hyppigt gør, når jeg skriver på engelsk. Der er faktisk ikke blevet arbejdet så meget med ordene. Mange gange blev teksterne til, fordi der skulle være nogle ord på den melodi, jeg ville spille for Jakob Høyer. Sune Wagner fortsætter:

– Jeg havde ikke lyst til at lave en specielt poetisk plade. Jeg havde ikke rigtig lyst til at arbejde med sproget i form af elegante metaforer og lækre ordstillinger. Jeg er ikke hverken Peter Sommer eller C.V. Jørgensen, som kan lave de dér overvældende sætningskonstruktioner. Jeg ville lave en spontan plade, som skulle vise, hvad der foregår nu og her. Den skulle være hurtig og umiddelbar med hjertet det rettet sted.

Damen bag disken i antikvariatet kan dog tilføje, at hun tidligere har set Sune Wagner gå fra butikken med en rimordbog under armen. Måske har der været tid til et enkelt opslag i farten?

Et blik på dine tekster afslører hurtigt, at ord som ”dø”, ”død” og farven ”sort” fremtræder særdeles hyppigt? Hvis dit album er et øjebliksbillede, så er den mentale diagnose vel forholdsvis klar...?

– Jeg er egentlig en glad og tilfreds mand. Jeg er ikke nær så selvdestruktiv som for bare to-tre år siden. Det er meget menneskeligt at være optaget af dæmonerne. Alt det, man ikke kan få til at fungere. I mit tilfælde kan det for eksempel være en frustration over, at det eneste, jeg kan, er at lave musik. Eller kærligheden i mit liv, hvilket oftest er ensbetydende med forhold, der ramler sammen. Sådan er mit liv. For nogle kan der sikkert også ligge en frugtbar drivkraft i at skrive om lykke og god kærlighed, men det er bare ikke noget, jeg har så stor erfaring med, fastslår Sune Wagner.

Sune Rose Wagner udkommer mandag den 8. december på Nikolaj Nørlunds selskab Auditorium. I februar og marts tager Sune Wagner på Danmarksturné, der starter på VoxHall i Århus 25. februar og slutter i Det Musiske Hus i Frederikshavn 14. marts. Mere Sune Rose Wagner på myspace.com/sunerosewagner

Trentemøller vs. Sune Wager
Sune Wagner er med i Trentemøllers overvejelser omkring gæsteindslag på hans kommende album, som i skrivende stund at ved at tage form i hans lejlighed på Vesterbro i København. De to har mødtes en enkelt gang, og filudvekslingen mellem New York og København er allerede sat i gang, men hvordan det præcis ender, er der ingen af de to, der ved endnu:

– Jeg er kæmpe fan af Raveonettes, som jeg tidligere har haft fornøjelsen af at remixe – blandt andet nummeret Lust. Den dér garage- og surf-agtige lyd, de kombinerer med mekaniske trommer er jeg helt vild med, afslører Trentemøller, der efter massiv international dj- og live-tourvirksomhed endelig har fået tid til arbejde på en opfølger til det succesfulde debutalbum The Last Resort.

– Jeg elsker Sune Wagners lyd og hans melodifornemmelse, og de egenskaber vil jeg gerne nyde lidt godt af på min nye plade. Jeg er på vej væk fra den dubbede og elektroniske lyd til fordel for en større dyrkelse af det melodiske, forklarer Trentemøller. Han forsikrer dog, at melankolien stadig vil være at finde i rigelige mængder på hans kommende plade.

– Med måde vil jeg gerne inddrage nogle flere eksterne folk den her gang. Jeg har siddet meget alene med min musik og har derfor fået lyst til at åbne mere op, fortæller Trentemøller, der også er i positiv dialog med både Karin Dreijer Andersson (Fever Ray/The Knife) og Bryan Ferry. Den danske sangerinde Marie Fisker er også på hans vokale ønskeliste. Der er endnu ingen konkrete planer om en udgivelsesdato, ligesom de førnævnte samarbejdsforhold stadig kan nå at antage andre former end påtænkt.

Følg Sune Rose Wagner tryk på hjertet

Hør Sune Wagners jule-top 3
09-12-2014 (nyhed)
Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Han er jo simpelthen en ligegyldig person. Tiden er gået for de gamle iscenesættere, selvom vi stadig kan mærke suset og hvad de personligt fik ud af det og forsøger gentaget. De unge mennesker er osse ligeglade, de tænker - lissom Sune her - mere på sig selv og deres egen success.

Sune bli'r aldrig garant for den gode smag - han er grundlæggende en parodist, der læner sig op af alt det, han gerne ville ha været med til. Faktisk er han lissom Laila.
0
Flot tegning! Håber albummet er lige så dybsindigt.
0
Er ikke snerten af enig med Gurgli her.
Det er netop personer, som Sune Wagner der inspirerer os unge musikere til at gøre det vi gør.
Om nogen er det lykkedes ham at følge drømmen til dørs, og det er jo fantastisk.
Jeg sad personligt selv, efter at have læst artiklen, og mindedes de gode, gamle Psyched Up tider. Vi er mange der virkelige levede med den musik i blodet, og stadig i dag sætter Beats Me på til fest. At sige tiden er ovre for folk, som Sune, lyder i mine ører præcis lige så usammenhængende, som når Anders Fogh forsøger at kæde velfærd, sammen med den politik han lige nu kører landet i sænk med.
- Didium

Log ind for at kommentere.