Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Interview / Torsdag d. 08-01-2009 kl. 11:00

GAFFA-Prisen 2008 – Choir Of Young Believers

Front- og bagmand Jannis Noya Makrigiannis fortæller om sin reaktion på at have modtaget prisen som Årets Nye Danske Navn

Af Kristian Bach Petersen
Foto: Rasmus Weng Karlsen

Til lykke med GAFFA-Prisen. Hvad er din reaktion på at have vundet, og hvordan vil du takke læserne for at have stemt på dig?
– Først og fremmest blev jeg overrasket, og derefter blev jeg glad og så overrasket igen og så glad, og så blev jeg sulten og så overrasket igen.
Det er helt nyt for mig, at der er mere end 150 mennesker i København, der ved, hvem jeg er og lytter til den musik, jeg laver. At der pludselig kommer rigtig mange mennesker til vores koncerter, og at man når ud til et bredere publikum. Det er jeg slet ikke vant til, så det ret vildt at få en pris, hvor der er mange folk, der har stemt på en. Det er rart, at min musik når ud til mange mennesker, der kan lide den … så vil jeg gerne takke læserne ved at sige mange tak, TAK!

Hvad har været årets mest positive oplevelse fra et musikalsk perspektiv?
– At lave en plade, som jeg synes blev rigtig god. Hele processen var meget ustruktureret, men det var helt vildt sjovt og hyggeligt at indspille den. Jeg dukkede op i studiet sammen med producerne Anders (Rhedin, red.) og Fridolin (Nordsø, red.) uden nogen færdige sange, og så tog vi den derfra, og det kunne have endt frygtelig galt. Men det gjorde det slet ikke. Og jeg er meget glad for resultatet, og det er der åbenbart, og heldigvis, også mange andre, der er.

Hvad har været årets mest negative oplevelse fra et musikalsk perspektiv?
– Det har jeg lykkeligt glemt. Eller måske har der slet ikke været nogen negative musikoplevelser i år. Det er svært at sige. Jeg kan ikke komme på noget.

Hvad har været årets mest positive oplevelse fra et personligt perspektiv?
– Det er ikke ligefrem noget, jeg har lyst til at dele med hele verden. Men jeg er meget positiv over, hvor utrolig nemt det var at lave den nye plade. Det er meget knald eller fald, når man pludselig står med det endelige ansvar for et album, og ikke sammen med en masse andre bandmedlemmer, som da jeg var i Lake Placid.  Her hvilede det hele på mig og mine skuldre. Og at det så gik så godt, har været positivt, fordi jeg er lidt af en klovn til planlægning og den slags. Men der var ingen ballade, og jeg mødte slet ikke de problemer, man nogle gange hører om, med hensyn til at indspille og være i studiet. Ellers er jeg som sagt bare mest glad for, at der ikke har været nogen negative oplevelser, som jeg kan huske.

Hvad har været årets mest negative oplevelse fra et personligt perspektiv?
– At jeg ikke har fået købt nogle vintersko endnu, jeg har haft kronisk våde sokker de sidste tre måneder. Det er selvfølgelig ikke et stort problem, men som tidligere nævnt har det virkelig været et godt og problemfrit år. Og våde fødder er på den anden side ikke en rar ting.

Hvad skal du lave i 2009?
– Spise dejlig mad, sove længe, besøge min mor, øve med mit band, skrive nye sange, rejse med mit band, snakke med andre mennesker, som jeg kender og også nogle gange folk, jeg ikke kender, købe ind, ryge cigaretter, vaske op, kysse, læse, drikke øl og vand og saft og vin og rom, stene, tjekke mail, se film, gå på toilet, optage musik, daske rundt og gå i bad og sådan nogle ting, håber jeg.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

GAFFA Shop

Choir Of Young Believers: Rhine Gold
TILBUD: 149,00 kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Choir Of Young Believers vs. Evil Death Machine: Things I Stole (Vinyl)
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
Choir Of Young Believers: This Is For The White In Your Eyes/Burn the Flag Ep
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Choir Of Young Believers
Torsdag d. 05-04-2012 kl. 21:00
Forbrændingen
Køb billet via GAFFA Live
Choir Of Young Believers
Fredag d. 06-04-2012 kl. 21:00
Stars
Køb billet via GAFFA Live
Choir Of Young Believers
Lørdag d. 07-04-2012 kl. 21:00
Templet
Køb billet via GAFFA Live
Choir Of Young Believers
Torsdag d. 12-04-2012 kl. 21:00
Studenterhuset
Køb billet via GAFFA Live
Choir Of Young Believers
Fredag d. 13-04-2012 kl. 22:00
Kulisselageret
Køb billet via GAFFA Live
Choir Of Young Believers
Torsdag d. 19-04-2012 kl. 20:00
Gimle
Køb billet via GAFFA Live
Choir Of Young Believers
Fredag d. 20-04-2012 kl. 21:00
Voxhall Live
Køb billet via GAFFA Live
Choir Of Young Believers
Lørdag d. 21-04-2012 kl. 21:00
Fermaten
Køb billet via GAFFA Live
Choir Of Young Believers
Fredag d. 27-04-2012 kl. 20:00
Vega
Køb billet via GAFFA Live
Annonce