GAFFA  TV

De bliver store i 2009

Vanen tro kigger GAFFAs redaktion i den musikalske krystalkugle

2008 har kastet håndklædet i ringen, 2009 står på sejrsskamlen – men hvem kommer til at markere sig på den danske scene i det nye år? Vanen tro giver GAFFA dig her ved årsskiftet en oversigt over nogle af de danske navne, vi tror kommer til at markere sig stærkest i 2009 – så du kan lige så godt skrive dig dem bag øret allerede nu. Du kommer snart til at høre meget mere til dem.

The Asteroids Galaxy Tour (billedet)

Hvem er det?
Københavnske The Asteroids Galaxy Tour er både en duo og en sekstet. I studiet er det sangerinden Mette "Laks" Lindberg og keyboardspilleren og bassisten Lars Iversen, der skriver sangene og har det sidste ord, mens de live er udvidet til en sekstet med både trompet, saxofon, guitar og trommer.

Hvorfor skal du elske dem?
Musikalsk er The Asteroids Galaxy Tour er højst original blanding af soul, funk, pop og mere eller mindre alternativ rock – og de swinger i den grad, selvom gruppen har har eksisteret i lidt over et år.

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet udkommer i løbet af 2009.

Vil du vide mere?
www.myspace.com/theasteroidsgalaxytour

Electrojuice
Hvem er det?
Århusianske Eletrojuice er de kun 15 år gamle Jakob Torp Littauer og Mads Lund Kolding, som trods deres unge alder allerede har fået masser af omtale, ikke mindst efter deres mange remixes og deres optræden på Spot Festival 2008.

Hvorfor skal du elske dem?
Electrojuice er leveringsdygtige i begavet, alsidig, dansabel og lyttevenlig elektro/house. Og hvis man glemmer deres alder, holder musikken stadig!

Hvad kan du forvente?
Debut-ep'en udkommer til august.

Vil du vide mere?
http://www.myspace.com/electrojuicemusic

Fagget Fairys
Hvem er det?
Kvindelig københavnsk elektro-rap-duo alias DJ Sensimilla & MC ENA. Gruppen har i et stykke tid huseret på især den københavnske clubbing-scene og har udgivet en ep.

Hvorfor skal du elske dem?
Fagget Fairys er leveringsdygtig i særdeles dansegulvsvenlig og ørehængende elektro – de sparker med andre ord en vis legemsdel!

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet udkommer i løbet af 2009 på Kenneth Bagers selskab Music For Dreams (Aura, Boom Clap Bachelors med flere)

Vil du vide mere?
www.myspace.com/faggetfairys

Gasblaa
Hvem er det?
Københavnsk gruppe, som spiller dansksproget guitarrock med kant. Teksterne handler ifølge bandet selv om at finde sig selv i ingenmandslandet mellem ung og voksen.

Hvorfor skal du elske dem?
Gasblaa er leveringsdygtige i fængende melodier og begavede tekster – og så er de lige gode live og i studiet.

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet udkommer i løbet af 2009.

Vil du vide mere?
www.myspace.com/gasblaa

Jooks
Hvem er det?
Den københavnske, tidligere Rent Mel-rapper har været længe undervejs med sit debutalbum og har i 2008 især gjort sig bemærket som opvarmning for L.O.C. på hele dennes turné.

Hvorfor skal du elske ham?
Jooks er en markant og anderledes rapper med et let melankolsk, tilbagelænet udtryk og ærlige tekster om livet i middelklasse-Danmark, uden gangsta-attituder, men stadig masser af beskidt realisme.

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet Privilegeret udkommer i begyndelsen af 2009.

Vil du vide mere?
www.myspace.com/jooksmusic

Kill Screen Music

Hvem er det?
Kill Screen Music er et nyt band fra københavn dannet af Johan Stahl (sang/guitar, tidligere forsanger i Virgo) og Torleik Mortensen (bas) i sommeren 2008.

Hvorfor skal du elske dem?
Kill Screen Music kreerer skarpt skårne rocksange, der fungerer godt både på stereoanlægget, bilradioen, livescenen og dansegulvet.

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet udkommer i løbet af 2009 og er produceret af  Mads Heldtberg (tidligere Düreforsög og manden bag De Sorte Spejderes introtema). Førstesinglen Traffic bliver udsendt sidst på foråret.

Vil du vide mere?
www.killscreenmusic.com (åbner først februar 2009)

Kiss Kiss Kiss
Hvem er det?
Den århusianske kvartet er stadig gymnasieelever, men stormer frem. De modtog i februar Danish Music Awards særlige MySpace-pris for upcoming-bands og har givet stribevis af intense og velbesøgte koncerter.

Hvorfor skal du elske dem?
Kiss Kiss Kiss serverer catchy, groovy guitarrock med masser af detaljerige guitarfigurer og er et fremragende, højenergisk liveband.

Hvad kan du forvente?
Kiss Kiss Kiss har endnu ingen pladekontrakt, men de burde få en meget snart.

Vil du vide mere?
www.myspace.com/kisskisskissdk

The Late Parade
Hvem er det?
Tidligere århusiansk, nu københavnsk kvintet, der har huseret på den danske scene i en håndfuld år med deres atmosfæriske, drømmende og sfæriske rock, i de første år under navnet Tosibb.

Hvorfor skal du elske dem?
The Late Parade har i Rune Vigil en fremragende vokalist, hvis lyse drenge-englestemme både passer  perfekt til det sine steder spinkle lydbillede, andre gange udgør en virkningsfuld konstrast til den småpompøse backing. Og så skriver gruppen smukke, stemningsfulde sange.

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet In Chase Of Red Beads udkommer i foråret 2009.

Vil du vide mere?
http://www.myspace.com/thelateparade

Birk Storm
Hvem er det?
Københavnsk bosat, tidligere århusiansk elektro-funk-sanger, sangskriver, programmør og producer, egentlig døbt Birk Stenbæk og med en fortid som trommeslager for blandt andre Outlandish.

Hvorfor skal du elske ham?
Birk Storm er en fremragende sangskriver, programmør og producer, der forstår af sammenskrue særdeles iørefaldende og dansable elektro-funk-numre. Hans førstesingle I Don't Care blev da også Ugens Uundgåelige på P3, ligesom han vandt samme kanals KarriereKanonen.

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet I Don't Care udkommer 2. februar.

Vil du vide mere?
www.myspace.com/birkstorm

Maria Timm
Hvem er det?
Århusiansk sangerinde og sangskriver, der også er kendt som korsanger, bassist og programmør i Marybell Katastrophy, men altså også har gang i et lidt mere poppet soloprojekt.

Hvorfor skal du elske hende?
Maria Timm har en solid, sødmefuld stemme og et godt øre for den både hitpotentielle og lidt skæve popsang, og det har P3 også fundet ud af: Hendes debutsingle Dirty Place blev Ugens Uundgåelige.

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet ventes ude til marts.

Vil du vide mere?
www.myspace.com/mariatimm

When Saints Go Machine
Hvem er det?
Københavnsk elektro/funk/soul-kvartet, der kun har eksisteret i lidt over et år, men både har spillet på Spot Festival og udgivet en selvfinansieret ep.

Hvorfor skal du elske dem?
When Saints Go Machine laver både melodisk og dansegulvsvenlig, elektronisk funk og soul med lækre falsetvokaler, skarpe beats og masser af finurlige detaljer. Det rykker!

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet udkommer i løbet af 2009.

Vil du vide mere?
www.myspace.com/whensaintsgomachine

White Pony
Hvem er det?
House/elektro-producer/dj-projekt fra Pato Siebenhaar (Trolle//Siebenhaar med flere) og Diefenbach-guitarist Lasse Lyngbo, der allierer sig med skiftende gæstesangere og producere, blandt andre Tobias K fra The Floor Is Made Of Lava og Land fra Decorate.Decorate.

Hvorfor skal du elske dem?
White Pony ved, hvad der rykker på et dansegulv, og deres musik fungerer også fremragende ude ved de små højttalere. Derfor kårede P3 da også deres debutsingle Falling til Ugens Uundgåelige.

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet udkommer i løbet af 2009.

Vil du vide mere?
www.myspace.com/whiteponynights


Dem spottede GAFFA sidste år – og sådan gik det dem:
 
Alter Me
Den københavnske poprock-kvartet fik pæne anmeldelser for debutalbummet The Fall og spillede blandt andet på årets Spot Festival. Det helt store gennembrud er dog endnu udeblevet.

Aura
Den farvestrålende singer-songwriter fik fremragende anmeldelser og solide salgstal for debutalbummet Columbine. I 2009 bliver albummet udgivet i hele Europa af multinationale Sony BMG.

Balstyrko
Pop/hiphop/folk/dub-med-mere-trioen udskød debutalbummet 2009, så endnu er de ikke brudt igennnem. Til gengæld har sangerinden Ane Trolle fået stor succes i duoen Trolle//Siebenhaar.

The Benefits
Den L.A.-bosatte pop/hiphop/r&b-duo blev ikke færdige med debutalbummet i 2008 og har derfor ikke slået bredt igennem, men nu er debuten lige om hjørnet.

Beta Satan
Den århusianske indie/metal-med-mere-gruppe fik flotte anmeldelser for debutalbummet Girls, pæne salgstal og masser af publikummer til deres mange koncerter.

Boom Clap Bachelors

Den dansksyngende elektronika-gruppe fik fornemme anmeldelser og pæne salgstal for debutalbummet Kort Før Dine Læber.

The Bronson Brothers
Silkeborg-gruppen nåede ikke at få udgivet deres debutalbum i 2008, men nu er det lige om hjørnet – og gennembruddet formodentlig også.

Choir Of Young Believers
Gruppen omkring Jannis Noya Makrigiannis fik eksalterede anmeldelser, radiohits og pæne salgstal for debutalbummet This Is For The White In Your Eyes, der også blev kåret til årets danske album i flere medier, blandt andet GAFFA.

No And The Maybes
Den stilblandende københavner-trio fik pæne anmeldelser og solid airplay for deres selvbetitlede debutalbum.

Mike Sheridan
Den kun 17-årige elektronikamusiker fik storblomstrede anmelderroser, fine salgstal og god radio-airplay med debutalbummet I Syv Sind.

The Storm
Pernille Rosendahl og Johan Wohlerts fælles debutalbum Where The Storm Meets The Ground fik massiv mediedækning og noget blandede anmeldelser, men dog pæne salgstal og masser af radiodækning.

Annika Aakjær
Den rødhårede sangerinde og sangskriver med de bramfri tekster fik flotte anmeldelser, metervis af spalteplads og respektable salgstal for debutalbummet Lille Filantrop, og hendes koncerter blev godt besøgt.

Tip en ven
7 kommentarer
hva bliver der af SMALL ?
eller kan de ikke blive store.... høhø
Ikke plads til Didium & co??? Desto mere grund til at få blod på tanden!!
Watch out!
Jeg har lige hørt Highway Childs kommende album. Det bliver eddersparkeme stort!!!
Det er vel kun Choir Of Young Believers og Mike Sheridan der burde komme til at brænde igennem. Og The Storm kommer med en 2´er der lærte af 1´eren og enten rammer den i røven eller siger farvel.

Vi bor i et bonderøvs samfund, hvor der kun er omkring et par tusinder cool mennesker der lytter til cool musik. Resten lytter stadig til alt det ufarlige. Ingen nævnt, ingen glemt. Så de fleste navne på listen når end ikke et salg på 2000 plader selvom det nok er nok så unfair. Så hvor er det i mener, at alle de bands bliver store? I jeres hoveder? Ja, de er nye, håbefulde og interessante, men der er ikke plads til dem i dette samfund. Sorry.
ELLER:
Måske lige Aura. Hun har melodi, pinlige tekster, ser godt ud og endnu mere melodi. Det kan danskerne lide eller udlandet. Så jo måske lige hende.
Jeg synes personligt at The Wong Boys er meget savnet på den ellers fine liste.
Og hvordan kan en mand som Sune Rose Wagner blive overset i år, når den eneste grund til at The Storm var med på sidste års liste var pga hovedpersonerne selv - jeg er af den mening at godt nok er det nogle gode popmelodier, men Sune Wagner har da bare lidt mere at byde på.. Den almene dansker er alt for bange for nyskabende musik..
# 5
Og hvor skulle de par tusinde cool folk bo? Det er da mere det ikke-cool musik der er "farligt" end "ufarligt" som du påpeger.

Udover Interpol er det ikke mange "cool" bands jeg selv hører. Er i det hele taget træt af al den "cool" musik der bliver udgivet idag. Hvor er det bare fedt at se et band som Built To Spill eller The National som skider på det "coole" image som f.eks. Yeah Yeah Yeahs gerne vil have. Fokusér i stedet på musikken - det er jo dét som det hele handler om i sidste ende...

Og husk på: Alt dette er jo bare min mening;)

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!

RELATERET  INDHOLD

De bliver store i det nye år - læs og se mere

De bliver store i det nye år på GAFFA.TV

Seneste artikler

Se alt indhold om De bliver store i det nye år på GAFFA.dk
GAFFA Shop
The Asteroids Galaxy Tour: Fruit
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
The Asteroids Galaxy Tour: Fruit (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med Asteroids Galaxy Tour på GAFFA Shop
Electrojuice: Solrock
Kr. 89,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med Electrojuice på GAFFA Shop
Fagget Fairys: Feed The Horse
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med Fagget Fairys på GAFFA Shop
Jooks: Priviligeret
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Jooks: Priviligeret Ltd. (2xCD)
Kr. 159,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med Jooks på GAFFA Shop
Kiss Kiss Kiss: Release The Birds
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Kiss Kiss Kiss: Release The Birds (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med Kiss Kiss Kiss på GAFFA Shop
Late Parade, The: In Chase Of Red Beads
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Late Parade, The: The Late Parade EP
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med Late Parade på GAFFA Shop
Birk Storm: Birk Storm Blå
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Birk Storm: Birk Storm Blå Pige
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Birk Storm: Birk Storm Hvid
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Birk Storm: Birk Storm Hvid Pige
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Birk Storm: Birk Storm Orange
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med Birk Storm på GAFFA Shop
Maria Timm: The Plan
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Maria Timm: The Plan (Vinyl)
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med Maria Timm på GAFFA Shop
When Saints Go Machine: Ten Makes A Face
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
When Saints Go Machine: Ten Makes A Face (Vinyl)
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
When Saints Go Machine: When Saints Go Machine (EP)
Kr. 79,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med When Saints Go Machine på GAFFA Shop
White Pony: K Town Stomp
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med White Pony på GAFFA Shop
GAFFA Live
Kiss Kiss Kiss + Support: Kings of Dark Disco
Lørdag d. 23-10-2010 kl. 21:30
Train Live - SE-nr. 20519134
Køb billet via GAFFA Live
Kiss Kiss Kiss
Torsdag d. 11-11-2010 kl. 21:00
Paletten
Køb billet via GAFFA Live
Kiss, Kiss, Kiss
Torsdag d. 18-11-2010 kl. 20:00
Sønderborghus
Køb billet via GAFFA Live
When Saints Go Machine
Torsdag d. 09-09-2010 kl. 21:00
Posten
Køb billet via GAFFA Live
When Saints Go Machine
Fredag d. 10-09-2010 kl. 21:00
Forbrændingen
Køb billet via GAFFA Live
When Saints Go Machine
Fredag d. 10-09-2010 kl. 21:00
Forbrændingen
Køb billet via GAFFA Live
When Saints Go Machine
Torsdag d. 16-09-2010 kl. 21:00
Støberihallen, Hillerød
Køb billet via GAFFA Live
When Saints Go Machine
Fredag d. 17-09-2010 kl. 21:00
Vega
Køb billet via GAFFA Live
When Saints Go Machine
Lørdag d. 18-09-2010 kl. 21:00
Voxhall Live
Køb billet via GAFFA Live