Skambankt – Vi har ikke brug for at gemme os bag en skal af ironi

Skambankt – Vi har ikke brug for at gemme os bag en skal af ironi

GAFFA har sat Skambankt stævne før turnéstarten, hvor bandet supporter D-A-D på halvdelen af deres Danmarksturné (den anden halvdel tager The Blue Van sig af) fra 30. januar til 7. marts. Den norske kvartet har udgivet sit tredje album i mandags, ”Hardt Regn” hedder den, og den følger op på ”Skambankt” fra 2004 og ”Elixir” fra 2007. Deres forhold til Danmark er særdeles godt – her har deres hårde norsksprogede rock gennemslagskraft og et publikum – og indtil videre udgør de større danske byer og Roskilde Festival bandets internationale ambitionsniveau. Vi tog en snak med Tollak (bas) og Børge (trommer) om rockmusik, ironi, punk, Stavanger og det århusianske natteliv.

Jeres udsendte træffer Tollak Friestad (der tidligere gik under navnet Don Fist) og Børge Henriksen (tidl. Bones Wolsman) på et kedeligt low-budget hostel på Havnegade i Århus, og starter samtalen med et ”hvor rock’n’roll er det lige at bo sådan et sted?”, men får intet svar. På Skambankts foranledning forlader vi ”hotellet” for at finde vådt og tørt, og på vej ud træffer vi også lige forsanger og tekstskriver Terje Winterstø Røthing, der har været en del af kernen i et andet norsksproget rockorkester med rimelig dansk succes, Kaizers Orchestra. Det er middagstid, og vi går efter reparation fra torsdagsudskejelser, destination: Café Jorden, middel: chili con carne og sort kaffe.

Hvad er jeres relation til Danmark?

Tollak: - Vi har mange gode venner her. Vi er glade for Danmark, for det er meget taknemmeligt at turnere her, fordi der er ordentlige veje og korte afstande. Vi har kun 40 kilometer til Horsens i aften, det er helt uhørt. Vi har spillet omkring 10 koncerter i Danmark allerede. Der dukker folk op til koncerterne, så det passer meget fint.

Børge: - Og så har de ikke så streng en rygelov. Det er lidt skadeligt, men meget rart.

I ved, de har lavet en ny rygelov,  ikke?

Tollak: - Ja, men hvis bare lokalet er lille nok, så er det tilladt at ryge. Det er rimeligt ulogisk.

Børge: - Escobar er nye favoritbar (trommeslageren taler med en hæs stemme og hoster lidt indimellem, ligesom for at understrege gårsdagens besøg på baren). Før var det Sway, men på Escobar spiller de hård rock, og vi kan få lov til at plugge iPod’en i deres anlæg. Det er vældigt hyggeligt. Vi tager på baren fredag og lørdag også.

Ligesom Turbonegro og Kaizers Orchestra, så har I bygget et univers op omkring bandet. I har karakternavne og optræder ikke som jer selv. Hvad betyder Skambankt i den forbindelse? Er det sådan en norsk ting?

Tollak: - Det var jo noget, vi fandt på, da vi var 14-15 år. Og så har det ligget der, indtil vi lavede bandet. Det er kraftfuldt, et godt navn.

Børge: - Det lyder barsk, og så lover det noget for musikken.

Tollak: - Vi er faktisk gået tilbage til vores egne navne og bruger ikke Don Fist eller Ted Winthers mere. De norske aviser omtalte mig altid som Tollak ”Don Fist” Friestad, og det blev ligesom alt for langt, blev begge dele og ikke karaktererne i sin rene form.

Hvad er essensen af Skambankt?

Børge: - Hård rock.

Tollak: - Vi laver musik, fordi vi kan lide rock. Og vi elsker at spille det selv. Det er en livsstil, og så er det meget tilfredsstillende at skrive en sang, indspille den i studiet og høre produktet bagefter.

Børge: - Plus det fører nogle ting med sig, som vi godt kan lide. Tage på turné, drikke øl, ryge, stå sent op og møde en masse folk.

Når man læser om Skambankt, så falder det i øjnene, at I har eksisteret i 15 år, siden 1994 – i hvert tre af jer, som er barndomsvenner – men at I har indledt jeres karriere lidt usædvanligt med 10 års pause... Hvad har I lavet i mellemtiden?

Tollak: - Terje har jo spillet i Kaizers Orchestra. Jeg har forsøgt mig med et rigtigt job, men det gik ikke så godt, og Børge er først kommet med på ”Elixir”-pladen. Vi tre andre har kendt hinanden vældigt længe.

I er vokset op sammen. I kommer fra en by uden for Stavanger. Hvad er det for et sted?

Tollak: - Klepp!? Det er et sted, der har formet os og har formet musikken. En lille by. Vi gik ikke til håndbold- eller fodbold, og så måtte vi jo finde noget andet at lave.

Har I altid spillet rock?

Tollak: - Ja. Der var ingen musikbutikker eller tilgang til musik som sådan, så vi har måttet lytte til det, som ældre brødre eller forældre lyttede til: AC/DC, Iron Maiden, Kiss, Sex Pistols og sådan nogle ting. Det er først senere, vi har opdaget Sonic Youth for eksempel.

Jeres musik er nogle steder punk, andre steder stadionrock. Hvordan ser I selv på det?

Tollak: - Vores holdninger og teksterne kan godt være lidt punk. Den første plade er punk og meget aggressiv. Vi startede ud som et punkband. Du ved, når man er 16-17 år og ser tingene sådan lidt sort-hvidt. Den første plade (fra 2004) opsummerer ligesom, hvad vi har lavet, siden vi var 16 år og havde 16 års-mentalitet. Vi har rendyrket det, og siden har vi fået det ud af systemet og er gået mere over til rock.

Børge: - Det varierer måske lidt fra dag til dag, hvor meget vi er punk, og hvor meget vi er rock.

Hvordan blev det sat i stand, at I skulle varme op for D-A-D?

Tollak: - Ret nemt. De spurgte efter os. Vi takkede ja, fordi vi får chancen for at komme ud til nogle nye folk, men senere skal vi turnere selv, og jeg tror alle bands foretrækker at spille deres egne liveshows.

Hvad kan man forvente af jeres show?

Børge: - Man kan forvente, at D-A-D også spiller. Ja, og at vi spiller jævligt bra. Det er 35 minutter, syv numre, og det er det bedste fra de tre albums.

Tollak: - Vores opgave er at fyre op for publikum. Der bliver ingen ballader eller sjælere.

Har I ild med på scenen?

Tollak: - Nej. Et supportact har ikke deres eget udstyr og lys med, så vi improviserer.

Hvad er jeres relation til D-A-D ellers?

Tollak: - Vi har hørt deres musik, da vi var yngre. I 90’erne hørte vi ”No Fuel Left For The Pilgrims” (fra 1989, red.) og de klassiske plader. Vi har også hørt dem på Roskilde. Det var i 1995, 96 eller 97. Det står lidt tåget. Men vi kender dem ikke personligt.

I har spillet relativt mange shows i Danmark. Hvad er jeres ambitioner internationalt, i Europa for eksempel?

Tollak: - Lige nu har vi ingen ambitioner ud over Danmark. Vi spiller rigtigt mange shows i Norge, og Danmark er nok udland til os. Det tager ikke så langt tid, for der er højeste 4-5 byer. Vi tager ting, som det kommer. Hvis det går godt, eller vi får andre tilbud, så tager vi det som en bonus. Vi er meget glade for at spille her.

Børge: - Vi synger på norsk, så det begrænser også udbredelsen lidt.

Fortæl lidt om den nye plade, ”Hardt Regn”. Hvor lang tid har den taget at lave?
 
Tollak: - Den er skrevet i løbet af det seneste år, men den er indspillet på tre uger i studiet Jaren. Det ligger syd for Stavanger, hvor der er lidt fladt, sandstrande og så blæser det. Det er det tætteste, man kommer dansk klima, så måske har det noget med den danske forbindelse at gøre.

Hvad er temaet på pladen?

Tollak: - Den er måske mere personlig end de andre. Den er lidt mørkere, mere dyster.

Børge: - Nu er det jo ikke os, der har skrevet teksterne. Men vi kan da fortælle, de er skrevet i en periode, hvor han (Tejre, red.) var impotent. Det er nok derfor, den er lidt dyster.

Tollak: - Er Phil Collins egentlig populær i Danmark (Collins spiller meget passende på anlægget i baggrunden, red.). Vi hørte ham også i går, da vi var nede og spise.

Børge: - Genesis har jo et kæmpe publikum i Italien. Og Scorpions. De er jo de største nogensinde i Portugal.

Hvad har Norge at byde på for tiden?

Tollak: - Der er jo Ida Maria, der har været i New York og spille og sådan noget. Det er jo rock.

Hvem er egentligt det største brede rockband i Norge (som også har en rimelig metalscene). Turbonegro?

Tollak: - Ja, vi er nok de største lige nu, for Turbonegro har ikke lavet noget i lang tid, men ellers er de størst.

Jeg har hørte dem live flere gange. Det er vildt sjovt, vildt ironisk... Hvordan har I det med dem? Er I sådan mere seriøse omkring musikken?

Tollak: - Jeg synes også, det er godt, men jeg føler ikke, at det er nødvendigt at have et ironisk forhold til rock. Vi står inde for musikken og har ikke brug for ironien, for det bliver en skal. De synes, det er sejt at spille musikken, men egentlig mener de det ikke. Det er lidt af samme grund, vi er gået tilbage til vores rigtige navne og droppet karaktererne.

Lige et sidste spørgsmål. Nu hvor I skulle på udenlandsturné, varme op for D-A-D og spiller hård rock, så havde jeg egentligt forventet at møde jeres i nærheden af en hærget hotelsuite. Hvor rock’n’roll er det lige at bo på hostel i Århus?

Børge: - Der kommer punken ind. Stay real. Det er ikke godt at have det for godt. Man skal have det lidt hårdt engang imellem, når man skal lave musik.

Skambankts ”Hardt Regn” udkom den 26. januar. Bandet spiller i Danmark følgende dage:

30. januar: Horsens (support for D-A-D)
31. januar: Randers (support for D-A-D)

5. marts: Århus (support for D-A-D)
6. marts: Odense (support for D-A-D)
7. marts: København (support for D-A-D)

26. marts: Odense
27. marts: Århus
28. marts: København

Desuden planlægger Skambankt at spille festivaler i Danmark til sommer, men aftalerne er endnu ikke på plads for sæsonen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA