Hard Candy – Dit nye glade punk-hippie-band

Hard Candy – Dit nye glade punk-hippie-band

To glade, friske gutter sidder og fortæller. De kender hinanden fra musikhøjskolen i Vig, og den stemning, der dengang herskede af glade dage, pilsnere og guitarer, præger snakken. De hedder Julian Winding og Tim Hede Jensen og henholdsvis synger og spiller trommer i Hard Candy, der også består af Max Winding p trommer og Lars Poulsen på keyboards.

Allerede her trænger to spørgsmål sig på. Efternavnet Winding? Jo, den er god nok. Julian er søn af musiker og producer Kasper Winding, mens Max og Julian er fætre. Og to trommeslagere? Det er ikke en fejl. Det er opsætningen. Oprindeligt var de et punkband. Lige indtil en dag, hvor Julians guitar brød sammen, og der ikke var penge til en ny. Fra den dag fandt drengene et elektronisk rockudtryk, som de siden har finpudset. Det, og så et image af at gå til makronerne live.

Tim: - Folk skal gerne have den der Wauw!-oplevelse. To trommeslagere, der nørder derudaf, en ranglet fyr, der giver den fuld gas med garnet. Og så en på keyboard med krøllet hår ovre bagved. Det er en sjov opsætning, og det kan vi godt lide.

Julian smiler. Han har i dag millimeterkort hår efter en frisk beslutning nytårsaften, så nu må han – for en tid - nøjes med at give gas uden håret. I dag kan drengenes udtryk genrebetegnes elektro-rock, men det er ikke atypisk, at folk ikke forstår bandets opsætning.

Tim: - Mange fatter ikke, hvad der sker, når vi går på scenen. De kigger på det spinkle setup med et elektronisk trommesæt, et akustisk trommesæt, en mikrofon og to keyboards. Og et par computere.
Julian: - Ja, og mumler: "Det er ikke rock, det her!"

Bandet kender mange af reaktionerne. De er ofte gået ned blandt publikum inden deres egne koncerter. For at høre kommentarerne.

Tim: - Vi har stået blandt publikum inden, hvor folk ikke vidste, at vi var en del af bandet og overhørt samtaler som: "Hvad fanden er det for noget, det der? Hvad spiller de egentlig?" Hvor jeg så i den komiske situation er gået hen i flokken og sagt: "Jeg har hørt, de skulle være helt vildt fede."

Julian og Tim bryder begge ud i øredøvende grin. Efter koncerten, i merchandise-boden - eller hvor drengene ellers har mødt publikum - har folk typisk været tilfredse.

Tim: - Ja, bagefter har folk typisk reageret med: "Puha. Okay nu forstår vi det!" Det er altid dejligt at høre, hvordan folk egentlig har opfattet det, for når man er på scenen, får man lyden, men vi ved jo ikke præcis, hvordan det er blandt publikum.

Arven fra London
Den viden, om hvordan det opleves blandt publikum, om hvordan bandet tager sig ud på scenen er helt central. Julian levede som ung i Bristol og senere London, sammen med sin far, Kasper Winding og stedmor, Simone Bendix. Her oplevede den unge Julian adskillige koncerter, og han husker særligt et band.

Julian: - Der var nogen, der hed Past Caring. Jeg ved ikke, hvad de hedder nu. Det var nogen, jeg fulgte. Der var altid en fed stemning. De havde et eller andet, som var virkelig specielt. Der er meget få bands i Danmark, som lever efter de regler, den der sådan lidt, rock’n’roll-agtige attitude (Julian vender øjnene opefter og afspejler en person i ekstase).

Han kigger over på Tim og griner.

Tim: - Der er ikke så meget af det, men jeg er overbevist om, at det kommer igen.

Den attitude vil drengene tydeligvis gerne bringe på banen. I hvert fald noget af den. Som det glade punk-hippieband. Men i den forbindelse sender sangnavne som We All Hate og Rage snarere associationer i retning af vrede end i retning af glad punk-musik. Eller hvordan?

Julian: - 90 procent af teksterne er jo negative, men musikken på pladen, synes jeg ret ofte er positiv i sin lyd, og det er lidt det, der er meningen med det hele. At man kan tage det negative og krydse det ind over.

Hvad er positiv lyd?
Julian: - Det vil jeg forbinde med melodien, akkorderne, og om der er optakt, om der er gang i den og om folk eventuelt får lyst til at danse lidt.

Tim: - Ja, den der følelse af god stemning i hjertet og brystet. Den kender man sgu næsten alle sammen. Når man har hørt en eller anden dejlig melodi til en koncert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA