I Was A King – Opmærksomheden kom som et chok

I Was A King – Opmærksomheden kom som et chok

Frode Strømstad er arkitekten bag I Was A King, der efter at have udgivet sit andet album, ”I Was A King” i Norge for en måned siden – i øvrigt på eget pladeselskab, Hype City - helt sensationelt for en så smal indie-udgivelse er strøget ind som nummer syv på den internationale album-chart i Norge – og siden er Strømstad og kumpanerne blevet nævnt på toneangivende internationale blogs. Deres plade udkommer i Danmark den 2. marts, og GAFFA mødte den sky, sympatiske forsanger og sangskriver til by:Larm i Oslo i weekenden.

Bandet har taget navn efter en sang med amerikanske outsider, Jandek, der har lavet 55 albums, men er (u)kendt for kun at have spillet meget få koncerter. Desuden rummer pladen rydelige referencer til såvel Teenage Fanclub-frontmand Norman Blake, ligesom der er tydelige spor af 90'er indie, shoegazer og Guided By Voices. Store dele af pladen er i øvrigt indspillet i USA, hvorfor det er lykkedes at få en gammel ven, Sufjan Stevens, til at medvirke på pladen. Frode Strømstad fortæller her om de mere eller mindre tydelige referencer i et eksklusivt interview til GAFFA.dk:

Hej Frode Strømstad. Hyggeligt at møde dig. Jeg har glædet mig til at høre historien om I Was A King, og hvordan du har det med alt den omtale, der svirer omkring dig lige nu. Men fortæl først lidt om sammensætningen. Er I et band, eller er det bare dig?

- På en måde er vi et fast band, men vi spiller mine sange. Vi har også skiftet lidt ud, så det er er kun Anne Lise, der har været med i bandet mere end et år. I aften (I Was A King spillede en eftertragtet showcase på en lille café uden for det officielle by:Larm-program lørdag aften, red.) er det første gang, vores nye trommeslager, Kristoffer, spiller med os live. Bandet har eksisteret siden 2006, og vi gav vores første koncert omkring årsskiftet 2006/2007. Vi har også spillet i Danmark, blandt andet til Pop Revo i 2007.

Og hvad med pladen. Vil du fortælle om indspilningerne? Hvordan foregik det?

- Tanken var, at det skulle blive en ep eller single. Vi tog til USA i maj sidste år og besøgte Gary Olson (fra Ladybug Transistor), som driver et studie. Jeg har snakket med ham gennem længere tid, fordi jeg bookede jobs for Ladybug Transistor for lang tid siden. Dengang boede jeg i Egersund.

Sufjan Stevens
Der har været en del snak, efter du fik Sufjan Stevens til at medvirke. Hvordan fik du ham med?

- Sufjan Stevens kom med lidt på samme måde. Jeg har kendt ham ganske længe, gennem en fælles bekendt, som jeg besøgte i New York i 2001. Jeg var på ferie derovre og mødte ham, og derefter bookede jeg nolge koncerter med ham i 2001 og 2002 og fik ham til Norge. Vores fælles bekendte er Daniel Smith (fra Danielson, som Sufjan Stevens også var en del af, red.), og det var meningen, at ham og Emil Nikolajsen, som også spiller med i I Was A King og Serena Maneesh, skulle producere albummet. Men samtidig havde vi en idé om at tage til USA for at arbejde sammen med de folk, vi kendte derovre og få nogle inputs, så alle der har medvirket på pladen, har sat deres aftryk.

Men en single blev til en hel cd?

- Ja, sangene var skrevet, men det var meget frit, da vi først kom i studet derovre. Vi skulle indspille en single, men det endte med, vi havde indspillet 11 sange på tre dage. Af de 11 sange er 10 på albummet, resten er indspillet hjemme i Egersund.

Pladen udkom i Norge den 12. januar. Siden har der været helt enorm interesse omkring I Was A King. Hvordan oplever du det?

- Det kom lidt efter lidt. Det begyndte med, vi fik helt gode anmeldelser. Pressen begyndte at skrive om pladen, allerede inden pladen kom ud på baggrund af de eksemplarer, vi havde sendt ud til anmelderne. Det endte med, vi flyttede udgivelsesdatoen en uge frem. Vi har altid troet på, at pladen var god, men at vi fik den opmærksomhed kom som et chok.

Hehe. Naturligvis. Det er også ret uhørt for en indie-plade, hvis der er noget, der hedder det...

- Planen var egentligt bare, at vi skulle lave pladen, og at den skulle befinde sig under radaren. Sådan som musikbranchen er nu, så er det svært at forvente noget. Vi havde ikke store ambitioner med pladen.

Behøver ikke blafre med armene
Ikke for at fornærme dig, men du virker ikke som en person, der blafrer med armene for at gøre opmærksom på dig selv. Hvordan har du det med den opmærksomhed?

- Det er selvfølgelig en ny verden, hvor der er masser folk, der tager sig tid til at tale med én og til at høre musikken. Jeg har aldrig kunnet lide at være forrest. I spotlighten. Det er musikken selv, der skal være i fokus ud fra den idé, at et godt produkt skal kunne sælge sig selv, selvom jeg godt ved, at det er lidt umuligt, sådan som tingene ser ud i branchen.

Man kan i hvert fald finde en masse eksempler på det modsatte, da plader netop sælger, fordi de har stor promotion...

- Det er en smagssag. På en måde er det også for at bevise, at man ikke behøver blafre med armene, men de gode anmeldelser har gjort det for os og betydet, at vi er blevet pustet op til noget. Hvis man vil noget, så er det vigtigt, at man har medierne på sin side.

Jamen, så lad os snakke om musikken i stedet. Der er ret mange referencer på pladen, som er mere eller mindre tydelige. Du fortalte mig i går, at I Was A King er titlen på en Jandek-sang, mens "Norman Blaik" er opkaldt efter forsangeren i Teenage Fanclub. Hvorfor er der sådanne referencer?

- Det er lidt tilfældigt, hvem vi lader os inspirere af. Det er typisk noget, vi lægger mærke til efter, vi har skrevet numrene. Man kan spore vores lyd og vores ting i alle de bands, der er blevet nævnt. Guided By Voices, Teenage Fanclub, My Bloody Valentine med flere. Jandek laver noget helt andet musik, men han inspirerer som artist og ikke som sådan musikalsk.

Og hvad med Teenage Fanclub?

- Vi har lavet nummeret først, og bagefter givet det navnet "Norman Blaik" (forsanger i Teenage Fanclub hedder Norman Blake, red.), fordi det mindede om noget, Teenage Fanclub kunne have lavet. De har selv brugt referencer til andre artister, for eksempel har de et nummer, der hedder "Neil Jung". Det er en morsomhed, og referencen er en hyldest til Teenage Fanclub som band, ligesom de hylder andre. Men teksten handler ikke om bandet for eksempel.

Musikalsk kan man også spore flere navne fra 90'erne specielt.

- Det er klart, at man med musik, så bygger det på noget, man selv har hørt de sidste 10-15 år eller siden, man var teenager. Grundlæggende så laver vi musik, som vi selv har lyst til at høre på.

Hvad er dit eller dine yndlingsnumre på pladen?

- Det kommer lidt an på dagsformen, men lige for tiden er det "Not Like This", som er det sidste nummer, der kom med på pladen.

Hvad er temaet på pladen egentligt? Hvad forsøger du at sige og gøre med den?

- På albummet forsøger jeg at være positiv, og at folk skal føle sig vel, når de hører musikken. Der er mange af teksterne, som er vældigt åbne, så folk selv kan danne sig et indtryk, når de hører pladen. Teksterne forsøger jeg at gøre ganske generelle.

Repetition og chokolade
En anden ting, som du må have hørt meget, er spørgsmålet: Hvorfor er dine numre så korte?

- Jeg har aldrig kunnet lide, at tingene skal drages ud. I stedet er det lige på med pointen. Det bliver stærkest på den måde, og der er ingen grund til, at tingene skal repeteres igen og igen, at numre skal vare fem minutter og have fem gentagelser af et omkvæd. Jeg er lidt bange for, at lytteren skal begynde at kede sig, for det gør jeg selv, hvis jeg lytter til den algs.

Der er vel altid en diskussion, hvorvidt musikere laver kunst for kunstens skyld, eller om man skal forsøge at please sit publkum. Du har lidt begge dele, når du laver musik, som folk skal få det godt af at lytte til, men på den anden side laver korte numre for musikkens skyld?

- Jeg kan huske sange, som jeg selv har siddet og lyttet på. Guided By Voices for eksempel. Der kom den ene fantastiske ting efter den anden, og på den måde bliver man mere sulten efter at høre albummet eller sangene igen, i stedet for at blive træt af det, hvis de varer mere end fem minutter hver.

Hvis man hører pladen igen og igen, så er det vel også en form for repetition?

- Det er lidt ligesom at spise chokolade. Hvis du spiser lidt, så får du lyst til mere, eller på den anden side, hvis du spiser for meget, så får du det dårligt...

Så du sammenligner din musik med chokolade. Haha, det er sjældent, jeg hører musikere snakke om deres egen musik på den måde.

- Ja, altså det er bare en sammenligning på det med numrenes længde. Altså numrene er endnu kortere på den første plade (fra 2007, udgivet på det det tyske pladeselskab BB Island, red.).

Hvad er planen med den her plade. Nu har I fået meget opmærksomhed fra blogs, i England og USA. Hvor udkommer den?

- Den er kommet i Norge, og så er den på vej i Danmark og USA, men det er indtil videre det eneste. Vi arbejder på flere ting.

Hvad med by:Larm. Hvad forventer I at få ud af det?

- Vi har ikke nogle aftaler eller store planer. Vi spiller en koncert i aften uden for det officielle program. Altså på club:Larm. Vi prøver bare at få spillet så meget som muligt. by:Larm er et hav af artister og bands, der forsvinder i mængden. Vi spillede tre koncerter sidste år uden at der skete noget betydningsfuldt på den måde.

Har du været på by:Larm før det?

- Ja, jeg har mit eget pladeselskab, så jeg har været her én gang med et band, der hedder Fisherman Three. Jeg havde haft det siden 2000, og planen var, at det skulle udgive min egen musik dengang.

Men du startede som singer-songwriter, eller hvordan? Og hvordan udviklede det sig til I Was A King?

- Det er formet i mine hænder, men alle der har medvirket har sat sit præg på pladen. Det var pointen med pladen. Den er mixet af Nick Terry, som har gjort lyden til det, den er. Nick Terry har tidligere produceret Primal Scream, og han kom med, fordi han havde været med på et andet projekt på Hype City. Han har arbejdet med Harrys Gym, hvor Anne Lise, der også er med i I Was A King, spiller med. Vi trængte til at arbejde sammen med noget uden for Norge, som kom med noget uden for vores verden, og vi vidste ikke, hvad der ville ske med det, og det gjorde han heller ikke. Men det sagde click og virkede meget godt.

Jeg har selv haft lidt svært ved at karakterisere jeres musik. Hvilken genrebetegnelse sætter du selv på det? Selvom jeg ved, at det naturligvis ikke er så rart for musikere at sætte et label på sin egen musik...

- Vi får tit stemplet indierock, men hvad betyder det egentligt? I virkeligheden er det popsange, som ligger i bunden, hvis man stripper alt andet væk. Det rækker tilbage til 60'erne og den måde at tænke melodi på.

Cool. Tak for din tid.

Foruden Frode Strømstad tæller I Was A King for tiden, Anne Lise Frøkedal (guitar, vokal, er desuden med i bandet Harrys Gym), Håvard Krogedal (bas), Kristoffer Solvang (trommer), Kjetil Ovesen (synth) og Emil Nikolajsen (guitar). ”I Was A King” udkommer på mandag på Morningside Records.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA