Sanne Salomonsen – På kanten af livet

Sanne Salomonsen – På kanten af livet

I showbusiness betyder det intet, hvor meget streetcred, man har, eller hvor fed man var engang. Man er kun så god som sin sidste plade, og dommen eksekveres ubarmhjertigt og hurtigt af publikum.

Den slags behøver man selvfølgelig ikke forklare Sanne Salomonsen. Et langt liv i rampelyset, og oplevelsen af at være hjælpeløs i skæbnens favntag efter en blodprop, har kun understreget hendes livsmotto om ikke at tage noget for givet. Det er blandt andet derfor, rockdronningen igen synger på dansk for første gang i 12 år.

- Jeg tager én ting ad gangen, og intet er sikkert. Jeg ved jo ikke, om Unico bliver min sidste plade, fordi folk ikke bryder sig om den. Hvis det er tilfældet, er det bare vigtigt for mig, at den er sunget på mit modersmål. Det var sådan, jeg startede, og sådan vil jeg også slutte, siger Sanne Salomonsen afklaret.

Så galt er der nu ikke meget, der tyder på det går. Førstesinglen Taxa har allerede fået masser af airplay i radioen, responsen fra fansene har været fantastisk, og Sanne Salomonsen er langsomt, men sikkert på vej tilbage på landets scener.

Som vi sidder der i hendes rustikt indrettede villa i Charlottenlund, er der intet, der afslører, hvilke rædsler, hun lige har været igennem. Tværtimod faktisk. I stramme jeans, en lille hvid T-shirt og med sit karakteristiske lange, blonde hår, virker hun godt tilpas med sig selv. Hun smiler med sine karakteristiske, klare øjne, er opmærksom og giver i det hele taget et indtryk af, at intet ondt nogensinde har tiltvunget sig adgang til hendes inderste.
 
Vejen ud af mørket
Men sådan så verden ikke ud for tre år siden. En forårsdag i maj blev Sanne Salomonsens liv nemlig ændret for evigt. En lille, ufarlig sårskorpe, der sad på Sanne Salomonsen halspulsåre, var faldet af og blev ført med blodbanerne op i hjernen. Her satte det sig fast og forårsagede en blodprop. Som resultat blev Sanne Salomonsen lam i hele sin venstre side.

- Jeg lå i sengen på Glostrup Sygehus og prøvede at synge Den, Jeg Elsker, men kunne ikke. Alt var lammet. Mine stemmelæber, stemmebånd og al den muskulatur, man bruger, når man synger. Jeg var fortvivlet, men samtidig meget taknemlig over at være i live.

Efter ugevis på hospitalet kom Sanne Salomonsen hjem, og så begyndte en mental nedtur, der truede med at rive hendes tilværelse totalt fra hinanden.

- Jeg blev ramt af en voldsom depression, der varede i ti måneder. Det sker, når ens hjerne har haft et sammenbrud. Jeg fik socialfobi og troede pludselig ikke på, hvad folk sagde til mig, og kunne ikke se nogen fremtid for mig. Alle de redskaber, man normalt bruger til at klare hverdagen, var bare væk. Der var kun mørke tilbage, fortæller Sanne Salomonsen.

Hun gik til psykolog og intens genoptræning af kroppen, for at blive depressionen kvit.

- Da jeg kom ud på den anden side af mørket, var jeg klar til at kæmpe igen, og det eneste, jeg tænkte, var: "Jeg vil have mit liv tilbage. Jeg er fuldstændig ligeglad med alt andet, jeg vil op på hesten og kunne synge igen."

For en kvinde, der har haft musikken som omdrejningspunkt hele livet, og som er kendt for sin stærke stemme, var det en kæmpe udfordring at skulle starte forfra. Men det afskrækkede ikke Sanne Salomonsen.

- Efter først at have lært at spise med kniv og gaffel igen, så ved man, at man kan lære alt. Jeg oplevede også hurtigt, at når jeg sang mine gamle sange, var der noget, min hjerne automatisk kunne huske, og så begyndte der for alvor at ske fremskridt. Men jeg var i lang tid bange og genert over at synge for andre mennesker. Jeg var ganske enkelt ikke sikker på, om jeg kunne gøre det godt nok i forhold til, hvad jeg kunne før.
 
Brød sammen i studiet
Men det kunne hun. Halvandet år efter blodproppen begyndte Sanne Salomonsen at tage de første skridt mod et comeback. Hun samlede nogle af landets begavede musikere og producere omkring sig og begyndte arbejdet til det, der i dag er blevet til hendes 13. soloalbum.
Holdet bestod af både unge og mere erfarne folk lige fra Hans Henrik Koltze, Nikolaj Steen og Thomas Helmig fra den gamle garde og til nye stjerneskud som Marcus Winther-John (eks-Inside The Whale, red.) og Søren Balsner (bassist i Carpark North, red.). Ifølge Sanne Salomonsen var aldersmikset helt overlagt.

- Det er naturligt for mig at arbejde sammen med både ældre og helt unge musikere. Jeg er ligeglad med folks alder. Indeholder man de rette elementer, kan man altid forstå hinanden - specielt, hvis man er musiker.

At lave pladen skulle vise sig at blive en sej kamp i følelsernes vold, og albummet blev udskudt blandt andet på grund af sangmaterialets rørstrømske karakter.

- Vi startede med en masse sange, der handlede om at komme tilbage til livet, og de var så følelsesladede, at jeg brød sammen hele tiden. Det var utroligt hårdt, og jeg hylede og hylede. Det betød, at vi måtte skære en masse sange fra, da vi skulle finde ud af hvilke, der skulle med på pladen. Der var simpelthen for mange tårepersere, og det blev for meget - også for mig selv.

Men især en af sangskriverne ramte plet, da de sidste tre års oplevelser, sorger og glæder skulle transformeres om til toner og melodilinjer. Mads Langer og hans nummer Overgi'r Mig Langsomt, som Sanne Salomonsens egen søn Victor har indspillet guitarsoloen på.

- Det ramte mig direkte i hjertet, da Mads Langer spillede nummeret for mig. Jeg har stadig problemer med at synge det, for sangen afslører hudløst ærligt, hvor ensomt og fyldt med angst det hele var, da jeg efter blodproppen lå alene med alle mine tanker. Nummeret bragte mig tilbage til Glostrup Sygehus, hvor min søn for første gang kom ind på stuen til mig og så mig ligge dér i sengen. Vi har kun hinanden, og i det øjeblik var vi simpelthen så bange for at miste alt.

- Nu står jeg derhjemme i kælderen med mit karaoke-anlæg og øver mig på at kunne synge den uden at græde, griner p(r)opsangerinden, som hun selv ynder at kalde sig nu. Sanne Salomonsen har nemlig heller ikke mistet sin sans for sort humor.

Det bliver klart, når hun fortæller om tilblivelsen af en af sine adskillige tatoveringer. Den fik hun nemlig lavet umiddelbart efter blodproppen, hvor hun præsterede at falde i dyb søvn, mens tatovøren undrende fortsatte sit arbejde. Grunden til, at hun kunne tage en tur til drømmeland under en seance, hvor man stikkes med nåle flere tusind gange i minuttet? Tatoveringen blev lavet på hendes venstre arm, og den var stadig lam.

Det er netop den slags uhøjtidelige tilgang til tilværelsen, og villighed til at fortælle om det, der gør, at Sanne Salomonsen altid har været og stadig er et forbillede for mange danske kvinder - unge som ældre.

- Jeg har erkendt, hvem jeg er på godt og ondt, og jeg tør også godt træde ved siden af. Jeg er et almindeligt menneske, jeg spiller ingen roller og er ikke starfucker, og sådan er jeg stadig. Det tror jeg betyder meget for folk.

Hun glæder sig til, at hun igen er stærk nok til at møde sit publikum, der hvor hun er bedst - gennem musikken.

– Jeg føler for første gang i mit liv, at jeg står foran et decideret comeback. Jeg har været langt, langt væk. Jeg har været dér, hvor man står på kanten og ikke ved, om man vender tilbage til livet. Når man har prøvet det, bliver man mere taknemlig for, hvad man har, og man bliver mere opmærksom på, hvad man giver til andre. Derfor glæder jeg mig også til at præsentere Danmark for min nye plade.

Fakta:

Sanne Salomonsen, sangerinde, 53 år og mor til sønnen Victor Ray Salomonsen Ronander på 21 år.
Hun medvirkede i sine unge dage i forskellige musicals som for eksempel Hair, Godspell, Touch og havde hovedrollen i Evita. Hun indspillede allerede sin første soloplade som 17-årig og kom i 1980 med i det succesfulde popband Sneakers.

Sanne Salomonsen har også medvirket i tre spillefilm: Historien Om En Moder (1979), Forræderne (1983) og Smuglerkongen (1985).

Privat har Sanne Salomonsen været gift to gange. Først med bassisten Bo Stief og senere med guitaristen Mats Ronander, som hun fik sin søn med. Hun har også haft to faste forhold med henholdsvis Morten Kærså (Sneakers, Moonjam med flere) og Peter Schiøtz (trommeslager for blandt andre Nikolaj Steen).

Sanne Salomonsen har flere tatoveringer. På højre underarm står følgende skrevet i sanskrit, som er Indiens klassiske kultursprog: "Føl kærlighed og taknemmelighed for alt og alle, hver dag." Det er et mantra, Sanne Salomonsen mediterer på hver dag.

Selv om Sanne Salomonsen har haft stor fremgang med sin genoptræning, er hun endnu ikke klar til at give store koncerter. Hun kan nu synge 45 minutter i streg, men da de fleste koncertarrangører forlanger 90 minutters optræden, får landets scener tidligst besøg af hende til efteråret.

Sanne Salomonsen har købt en hest i Portugal. En gang om måneden rejser hun derned for at ride, fordi det genoptræner og styrker muskulaturen og hendes koordinationsevne.

Hendes nye plade er opkaldt efter hendes hest Unico.

Solo-diskografi:
Sanne Salomonsen (1973)
Precious Moments (1977)
Sanne Salomonsen (1985)
Ingen Engel (1987)
Sanne (1989)
Where Blue Begins (1991)
Language Of The Heart (1994)
Unplugged (1994)
1996 (1996)
In A New York Minute (1998)
Freedom (2003)
The Album (2005)
Unico (2009)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA