Decorate Decorate – Det filosofiske strøg over musikken

Decorate Decorate – Det filosofiske strøg over musikken

Decorate Decorate præsenterer efter mere end to års tilløb deres debutalbum. Et værk, der indeholder stærke referencer til flere litterære værker og indbyder lytteren til egenfortolkninger af musikken.

Kunstens uransagelige rodnetforgreninger af mangfoldige udtryk er vel kendetegnet ved to facetter. At det er umuligt at tøjle. Og at det er umuligt at vide, hvad folk mener om det. I direkte forlængelse af disse ord finder vi Asbjørn Auring Grimm, forsanger i bandet Decorate Decorate.

- I det øjeblik, jeg har afleveret min del af produktet, er det ikke mit mere. Så er det givet videre til den fortolkning, der opstår i rummet mellem beskueren og værket.

Han taler om Instructions, gruppens første fuldlængdeplade, der kommer to år efter deres første - og hidtil eneste -minialbum-udgivelse betitlet Normandie. Hans pointe er, at musik er underlagt præcis de samme muligheder og begrænsninger som kunst.

Vi sidder på Café Osbourne på Nørrebro i København. Kun os. Asbjørn Auring Grimm arbejder her og har låst os ind før åbningstid. I hobetal af ikon-musikere kigger på os fra væggenes billedrammer.

Er der nogle af dem, der har inspireret til gruppens dystre post-punkede og new wave-inspirerede stemnings- og sangstrukturer? Ian Curtis og Joy Division og Paul Banks og Interpol kunne være åbenlyse at kaste på banen. Førstnævnte hænger der. Sidstnævnte gør ikke.

Men er der en lighed?

- Det er igen det dér forhold mellem værket og dem, der lytter til det.

Men kan du se en lighed?

- Jeg kan se, der var en meget klar tendens til - for nogle år siden - at lige pludselig gad folk høre dybe stemmer igen, siger Asbjørn Auring Grimm og skynder sig at understrege, at han har dyb respekt for begge grupper, men at han og resten af bandet på ingen måde render rundt og nærlytter denne musik.

- Jeg sammenligner det typisk med dengang, Pearl Jam udkom med deres første plader. Pludselig så markedet en mulighed for at udgive det. Selvfølgelig er der også mange, der lader sig inspirere af sin samtid, men i vores tilfælde har der været et alt for stærkt fokus på de to bands.

Omvendt har netop denne erkendelse også hjulpet under skabelsen af det nye album.

En nattevandring
- Det er gået op for mig, at det er helt ligegyldigt, hvad andre folk tænker, uanset om det er godt eller dårligt. Jeg laver det, jeg laver, fordi jeg ikke kan lade være, ikke for at tilfredsstille nogen. Jeg gør det, fordi at sådan er det, når jeg står op om morgenen. Sådan har det været, siden jeg var ni år gammel. Og at forholde sig til, hvad der kommer ud af det, er egentlig ikke min opgave.

Men apropos at forholde sig til produktet, så er man vel næsten nødt til at gøre forsøget. Og fiske efter en fortolkning.
Har I haft associationer som: Mørke nattevandringer gennem victoriansk udseende engelske gader af ligegyldighed, hvor alt ligner hinanden. Er det det, der kommer til udtryk på sangen Europe Has No Heart?

- Det er et godt billede, og det er til fri association, så jeg synes virkelig, du har fanget stemningen i forhold til det, siger han og fortsætter:

- De nattevandringer, jeg har været på som tekstforfatter, er dog meget ensomme. De er ikke foregået udenfor, men inde på mit værelse. Inspirationen er for mit vedkommende meget mere bøger og musik og kulturelle kunstneriske oplevelser, end den er i den reelle verden. Jeg håber og tror alligevel, det spejler den virkelige verden, men det er meget langt fra deskriptivt.

Litterær inspiration
Forsanger Asbjørn Auring Grimm har ofte ladet sig inspirere af litteratur i sit tekstarbejde. Her følger nogle af de centrale kilder:

Michel Houellebecq: Muligheden Af En Ø: Sangen Europe Has No Heart slutter - på debutpladen Instructions - af med et ekstrastykke, der ikke var på den oprindelige minialbum-version af nummeret.

Morten Nielsen: Samlede Digte: I sangen Pleasure indgår en gendigtning af hans digt Forårets Horisont.

Arthur Rimbaud: En Årstid I Helvede: Titlen til sangen Departure (fra ep'en Normandie, red.) er taget fra Arthur Rimbauds digt af samme navn.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA