Grizzly Bear - Det handler om processen

Vi har talt med Chris Taylor fra det roste Brooklyn-indie-folk-band

Grizzly Bear 2009

Amerikanske Grizzly Bears tredje udspil har været længe ventet i de kredse, der med Horn Of Plenty (2004) og Yellow House (2006) fik øjnene op for Brooklyn-bjørnenes særlige form for indie-folk. Det nye album har fået titlen Veckatimest, der er navnet på det sted, bandet skrev, indspillede og producerede store dele af pladen. Bandets bassist og producer med mere, Chris Taylor, forklarer:

- Det er navnet på et sted oppe ved Cape Cod (den østligste del af staten Massachusetts, red.), hvor vi har tilbragt en del tid med at skrive og indspille mange af sangene til den nye plade. Det er et sted, der betyder meget for os, og vi følte, at navnet Veckatimest opsummerede hele indspilningsprocessen, som faktisk er albummets kerne. Pladens hovedformål er i det hele taget selve processen; det, at vi fire sætter os sammen og skriver musik og laver mad og cocktails. Det handler om, at vi fire er sammen, fortæller Taylor og fortsætter med en beskrivelse af området:

- Cape Cod har en masse historie, og der er noget helt særligt over at være så tæt på havet. Der er noget lidt hjemsøgt over stedet, samtidig med at det også er meget frodigt. Der kan også være varmt og solrigt. Landskabet er meget uspoleret og er gået fri af forstædernes voldtægt på naturen i modsætning til så mange andre steder i Amerika. Det er et gammelt område, der har bevaret sit oprindelige udtryk, og mødet mellem det frodige og det udtørrede er meget inspirerende for os.

Musikken kan gå i uforudsete retninger
Veckatimest åbner med nummeret Southern Point, der faktisk var det sidste nummer, bandet indspillede. De havde svært ved at bedømme, om nummeret var godt eller dårligt:

- Vi kunne ikke rigtig finde ud af, om Southern Point var en god eller en dårlig sang. Det forvirrede os meget, men til sidst bestemte vi os for at udforske, hvad nummeret havde at byde på, og jeg synes klart, at resultatet er et af de mest spændende på albummet. Det er fedt at opdage, at noget, man har arbejdet på, pludselig får sit eget liv og begynder at skabe sig selv, som når et færdigt nummer begynder at udvikle sig i retninger, man ikke havde forudset. Det giver virkelig et rush, og for mig er det hele essensen af at lave musik. Det er det, jeg går efter, forklarer Taylor og genkalder sig indspilningsprocessen, da bandet lavede Yellow House:

- Det var den første plade, vi indspillede sammen, og det var et ret intenst eventyr. Vi skulle lære at arbejde sammen, og vi diskuterede meget. Der var mange ting, vi ikke kunne blive enige om. Klassiske band-skænderier om en eller andet ubetydelig detalje i et nummer. Det var ret åndssvagt og barnligt, når vi tænker tilbage på det nu, men vi var også yngre dengang. Den nye plade bringer derimod kun positive følelser frem. Det har udelukkende været sjovt og afslappende at arbejde med den, og det synes jeg også afspejler sig på albummet.

Lysten skal drive værket
- Jeg lavede en regel en aften, hvor jeg virkelig ikke havde lyst til at gå i øvelokalet og indspille, men alligevel slæbte mig derhen. Da gik det op for mig, at det skulle jeg aldrig gøre igen, og på den måde opstod reglen om, at de, der er i øvelokalet skal synes, det er fedt at være der, ellers skal man lade være og vente til et andet tidspunkt, for mangel på entusiasme skaber dårlig stemning og smitter af på musikken. Det har ført til en meget mere positiv, klar og afslappet plade, men det er også en grund til, at den har taget os så lang tid at lave. Man er nødt til at sige stop, når det ikke længere er gavnligt, og indse, at det er bedst at gå hjem. Vi laver jo bare musik, vi kæmper ikke for vores liv.

Samarbejde med Snoop?
Flere medier har bragt historier om et muligt og lidt besynderligt samarbejde mellem Grizzly Bear og Snoop Dogg, og når man nu har Chris Taylor ved hånden, virker det oplagt lige at få opklaret det spørgsmål på falderebet.

- Vi er alle sammen vildt glade for Snoop, griner Taylor.

- Ed (Droste, sanger, guitarist med mere, red.) har henvendt sig til ham på Twitter nogle gange, for at se, om han kunne finde på at svare os. I starten var det ment som en joke, men det kunne faktisk være sindssygt sjovt, hvis han var med på at lave noget sammen med os. Selvom jeg nu tvivler på, at det kommer til at ske.