Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Interview / Lørdag d. 27-06-2009 kl. 09:00

Junkyard Productions - Legen med genrer

Den danske reggae-gruppe er aktuel med sit andet album, "Colour Me"

Genrebeskrivelser følger som det mest naturlige i kølvandet på alle bands. Anderledes kan det ikke være, når man skal indeksere musikken og forstå, hvordan den lyder. I så fald må Junkyard Productions' lyd vel nærmest kunne beskrives som en reggaebund tilsat lo-fi dub-elementer, toppet med to vokaler. Den ene jazz- og soul-inspireret, den anden mere Jamaica-klassisk toasting-opbygget. Men når det så er sagt, er der alt det indimellem.

GAFFAs udsendte mødes med sekstetten fra Junkyard Productions i et backstagelokale på Rust. Alle er samlet undtagen toastingmaster Jabu Pops, der er på vej med tog. Det er aftenen for deres københavnske release af albumtoeren Colour Me. Opfølgningen på det succesfulde My Jard Is A Junkyard fra 2006, der blandt andet indeholdt det P3-roterende hit Sister Let Him Go. Hopper vi til det nye album, kan det - ifølge bandets musikalske omdrejningspunkt Rasmus Allin - karakteriseres nogenlunde således:

- Albummet er klart mere udadvendt end det første. De retninger, der er på det nye, har vi prøvet at tage et skridt videre, så der kommer endnu mere knald på de hårde numre, og så der kommer noget endnu mere meditativt over de bløde numre.

Ved spørgsmålet om, hvilket favoritnummer hvert enkelt bandmedlem har på den nye plade, underforstået: hvad man skal lægge mærke til, samler der sig hurtigt fokus om sangen Cooya, men også...

Rasmus: - All Dressed Up synes jeg er superfedt. Men det er måske også fordi, vi her har skubbet nogle grænser for, hvad der kan lade sig gøre inden for Junkyard-formlen. Der er et beat, du ikke har hørt andre steder, og samtidig er der nogle guitarting, som har den her gamle vibe. Et eller andet sted er det helt abstrakt, og alligevel er det til at forholde sig til ud fra hooklinen.
Og det er vel netop et godt eksempel på bandets leg med - og miks af - genrer. For man kan vel ikke komme uden om en rocksteady-inspiration fra Jamaicas sluttressere eller forsanger Jabu Pops dancehall-inspiration for blot at nævne noget. Dertil kommer alt det, der udspringer derimellem.

Følg Junkyard Productions tryk på hjertet

Mixtape: Junkyard Productions
31-07-2009 (artikel)
Junkyard Productions: Colour Me
14-06-2009 (anmeldelse)
Første navne til Cosmopol
21-03-2007 (nyhed)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.