Mixtape: Grand Fiction

Århus-bandet, tidligere kendt som Funky Nashville, laver mixtape til de amerikanske highways

Før var de Funky Nashville, men på deres tredje album fortsætter de i samme musikalske retning, men skifter navn til Grand Fiction. GAFFA fangede Mads Mazanti til et kort interview om det nye album, de amerikanske drømme og navneskiftet. Deres musik tager udgangspunkt i inspirationer fra den anden side af Atlanten, et sted mellem ørkenrock og americana, med storladne, filmiske tendenser.

Sverre Stein Nielsen, Mads Mazanti og Thomas Engelhardt (inkl. trommeslager Caspar Quorning live) udgør Grand Fiction, som under navnet Funky Nashville var de første til at få en særlig eksportstøtte fra Music Export Denmark, som finansierede et tre måneders ophold i det vestlige USA, centreret omkring Los Angeles og Hollywood, hvor de har solgt flere numre med i film, tv-serier og computerspil. Et af numrene på deres nye plade hedder netop ”Hollywood”. Herhjemme lever de imidlertid fortsat uden offentlighedens og pressens søgelys... indtil videre.

GAFFA: Hvorfor har I skiftet navn?

Mads Mazanti: - Folk har altid været lidt delt omkring det navn. Da vi lavede det første album, så passede den modsætningsfyldte titel godt til musikken, men især i USA har der været lidt delte meninger om det. Nashville er en musikalsk institution, en musikby, som nogen forbinder med noget bonderøvscountry. Det var det, vi syntes, var sjovt. Funky mod bonderøv. Det ville svare til at hedde noget som Funky Næstved herhjemme, tror jeg. Generelt synes amerikanerne ikke, det var et superfedt navn, og det skulle ikke stå i vejen for musikken. Til gengæld elskede de det i Nashville, hvor de bad os lave band-T-shirts, som de kunne sælge i byens officielle visitor centre.

Hvad er den store fiktion?

- Grand Fiction er det storslåede og en reference til noget filmisk. Vi tænker meget i billeder, når vi komponerer sange sammen.

I har turneret i USA, haft numre i film og radio, og blandt andet modtaget en del støtte fra MXD. Hvad er sigtet med jeres album? Er det dansk eller internationalt?

- Man må sige, at for os er det i USA, at dørene for alvor har åbnet sig for os. Det er inden for film- og tv-serier, som er kommet gennem vores kontakt til EMI Publishing, først i Tyskland og siden i Los Angeles, som sidder med placeringerne i de helt store Hollywood-produktioner. Iceberg Records (bandet danske pladeselskab, red.) arbejder meget på den front, og det passer godt med vores eget hovedfokus. Vi har allerede haft numre fra ”New Land” med i nogle film og serier.

Hvad betyder det for jer, at I ikke er kendt i Danmark, men primært arbejder i USA?

- Pladen bliver selvfølgelig også udsendt i Danmark, og vi vil også gerne have mere hul igennem herhjemme, men vores håb er at tage den anden vej. Måske kommer der nogle gode historier ud fra USA, så Danmark også kan få øjnene op for os.

Hvad får I helt præcist ud af de her publishing-aftaler?

- Det skaber en masse opmærksomhed, og vi får henvendelser fra hele verden. Om vi ikke snart kommer over og spiller i Brasilien for eksempel. Det er ringene i vandet. Flere og flere mennesker hører om os, og flere af de rigtige mennesker kommer til at høre os, så de gode ting kan ske. Det er en den store drøm. At der en eller anden dag kommer en stor filmproducent og spørger, om vi vil lave soundtracket til en stor film. Det at vi var i USA gjorde, at vi kom højt op i bunken hos EMI, fordi vi holdt møder med dem og inviterede dem til vores shows. Det var en unik mulighed, da vi fik den her MXD-støtte til et tre måneders ophold i Los Angeles.

Hvad sker der på den nye plade, og hvad handler "New Land" om?

- Vi kalder den plade nummer tre, selvom vi har skiftet navn. Det er nummer tre i en trilogi, der har haft omdrejningspunkt i at køre, at bevæge sig ud af landevejen. Det filmiske, billedlige og fascinationen for road movie. Under vores ophold i USA kørte vi gennem landet i bil, og vi skrev og indspillede meget af den nye plade undervejs. Vi har blandt andet indspillet et nummer i de legendariske Sun Studios i Memphis, hvor vi havde studiet fire timer en sen aften. Det var en rigtig rock'n'roll-session. Hurtigt ind, og hurtigt ud.

Hvad har ændret sig siden ”Hitch A Ride”?

- Ligesom på ”Hitch A Ride” handler det om at bevæge sig, om manden og hans oplevelser, de små historier, han støder på under sin færd, et samlet billede af en mands rejse, selvfølgelig også i overført betydning. På den forrige var vi meget ude i pappet, meget fremme i skoene. New Land er blevet lidt mere laid-back og har den gode melodi i centrum, frem for bare det gode omkvæd eller den gode hookline. Vi valgte Carsten Heller som mikser på ”Hitch A Ride” for hans meget kontante lyd, men nu går vi lidt tilbage og giver mere plads til sangene, som de er.

Mixtape: Grand Fiction

”Vores mixtape er et udsnit af de sange, vi har haft med os i tourbussen gennem USA. De hæfter sig til helt specielle oplevelser i vores band. Det er samtidig sange, som på den ene eller anden måde har inspireret os både musikalsk og menneskeligt. Det er stemningen under køreturen, den gode historie og den gode sange. Fem uundværlige tracks for Grand Fiction.”

Beatles: Because (1969)

Beatles' sublime melodiske sans er sværd at komme uden om. Grand Fiction har ligeledes melodien i centrum, og The Beatles er klar inspirationskilde. Den drømmende og filmiske stemning, som kendetegner hele Beatles ”Abbey Road”-album er perfekt til køreturen på de langstragte amerikanske highways.

Johnny Cash: Ring of Fire (1963)

Johnny Cash' fascinerende dybe og mørke klang har altid tiltrukket os. Hans fabelagtige måde at fortælle historier på og hans helt specielle sound. Flere af sangene på vores nye album er indspillet i et studie placeret i et gammelt apotek i Nashville, cirka én kilometer fra hvor Johnny Cash boede. Det var en fantastisk oplevelse. Fry Pharmacy har stået uberørt siden 1950'erne, og Scott, vores tekniker, fortalte, at det var her, Johnny hentede sin medicin.

Flaming Lips: Do You Realize??? (2002)

Flaming Lips er fest og farver. Gode melodier i skæve former. Vi mødte dem og fik en snak med sanger Wayne Coine på Sixth Avenue i Austin til SXSW. Her fik han blandt andet et eksemplar af vores album ”Hitch A Ride”.

Willie Nilson: Darkness on The Face of The Earth (1998)

Lyden på Willie Nilsons "Teatro" (1998, genindspilninger af hans tidlige albums fra start-60'erne, red.) har været en stor inspiration for os. De fantastiske sange og den gode produktion. Faktisk var vi så heldige at møde Willies band i Austin, Texas og fik derfor lov at opleve hans koncert backstage. Vi blev særligt gode venner med hans mundharpespiller Mickey Raphael, som i øvrigt også medvirker på vores nye plade.

Calexico: The Ride (1998)

Calexico er for os lyden af ørken. En fed blanding af mexicansk og amerikansk musik. På vores tour kom vi igennem deres hjemby Tucson, Arizona. Det er en fantastisk by, som ligger ude midt i ørknen. Der er en fed hippie-vibe og det er helt sikkert der, vi slår os ned på vores næste længere tour til US.

New Land udkommer den 2. august.