Sonja Richter fortæller om sit debutalbum

Sonja Richter fortæller om sit debutalbum

At en skuespiller udgiver et album, er der vel ikke noget eksorbitant endsige overraskende over. Men i tilfældet Sonja Richter og hendes debutalbum "Careless Rapture" skal historien reelt vendes på hovedet: Her er tale om en skuespiller, der startede som sangerinde, og som siden lovede sig selv en dag at vende tilbage til musikken.

- Da jeg var 12-13 år, gik jeg op i at synge. Og når jeg stillede mig op på scenen for at synge en sang, fandt jeg ud af, at jeg her havde noget, jeg kunne. Jeg kunne også andre ting i folkeskolen, men jeg kunne mærke, at jeg fik fat i noget, når jeg sang. Der var ligesom en tryghed i det, siger Sonja Richter og præciserer:

- Det var min vej ind til skuespillet, for det var ad den vej, at jeg gav mig til at optræde. Og fandt nogen at optræde sammen med.

GAFFAs udsendte er mødtes med hende på caféen Holberg No 19 på Holbergsgade bag Det Kongelige Teaters gamle scene. Hun er færdig med prøver for i dag, og snakken får nu lov at grave historier frem om et album, der er på gaden den 7. september, og som lægger sig i en genre mellem det teatralsk nedtonede stemningsmusik, det blide elektroniske og det en tøddel jazzprægede. Musik, der er blevet til i samarbejde med den engelske komponist Chris Jordan og udspringer fra et samarbejde tilbage, før skuespillerkarrieren tog fart. Engang, hvor Richter rejste rundt med musicalen "Lulu - Sometimes In Dreams", hvortil netop Chris Jordan komponerede musikken. Siden kontaktede hun ham igen, de startede et samarbejde, og nu foreligger sange, der "groft sagt handler om kærlighed og død", som Sonja Richter formulerer det.

- For mig er det også en måde at få det til at handle om livet. Slutte fred med de spøgelser, der er.

Samarbejdet har på flere måder kunnet sidestilles med at træde ind som skuespiller og forholde sig til et manuskript.

- Der er mange, der har spurgt mig: "Hvorfor har du ikke selv skrevet sangene?" Og jeg tænkte: "Skal man det?" Man spørger jo ikke en skuespiller: "Hvorfor har du ikke selv skrevet stykket?" spørger Sonja Richter retorisk og fortsætter:

- Det er meget sjovt, for i gamle dage var det jo normalt. Altså, Edith Piaf eller Marlene Dietrich skrev ikke en eneste sang selv, så vidt jeg er klar over.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA