Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Reportage / Torsdag d. 29-10-2009 kl. 10:36

Triumf for Efterklang i London

"Performing Parades" med Britten Sinfonia for pakket sal og enstemmig positiv modtagelse

Af Henrik Friis (ROSA/MXD)
Foto: Henrik Friis (ROSA/MXD)

I aften går Efterklang på scenen i The Asylum i Birmingham – og nok foran et mere ”almindeligt” publikumstal bedømt ud fra de 150 billetter, der er solgt på forhånd til koncerten på den gamle (heavy)hæderkronede rockklub i Englands næststørste by.

Det bliver i det hele taget en kæmpe kontrast til onsdag aften her i Londons store kulturkompleks Barbican, hvor en næsten-fuld koncertsal med 1800 tilskueres jubel, stående ovationer, brede, glade smil og lydhørhed - tilsat godt med medie- og brancheopmærksomhed  - gjorde denne aften til ét stort plus, som samtidig cementerede Efterklangs fortjente ry som en af Danmarks pt. allermest succesfulde aktører ud i disciplinen musikeksport.

Alt gik over forventning
Tilskuermæssigt havde Efterklang lettere nervøst håbet på 1000 tilskuere - Barbicans booker Chris Sharp havde ”realistisk” håbet på, at det tal til ville blive et par hundrede højere. Men blandingen af de danske indie-darlings med det voksende ry og Barbicans såvel som Britten Sinfonias vanligt nysgerrige stampublikum gjorde altså de gæt til skamme (ligesom vi selvfølgelig heller ikke skal overse ”opvarmningsgruppen”, norske Jaga Jazzist som fuldendte pakken ).

Musikalsk var denne samlede opførelse af ”Performing Parades” også ren zenith efter et par maraton-øvedage med Britten Sinfonia, hvor utroligt mange ting var gået i kage rent balancemæssigt mellem Efterklangs elektroniske/akustiske lydbillede og det over 20 m/k store orkester – og det selv om de to parter i april opførte akkurat samme program ved festivalen ”Fuse Leeds 09”: Alligevel var der høje feedback-hyl og gale niveau- og styrkeforhold mellem instrumentgrupper, band og korsangere, som alt i alt gjorde prøverne til ægte tålmodighedskrævende kraftanstrengelser for begge parter. Senest ved den tre timer lange generalprøve onsdag eftermiddag blot få timer før selve koncerten. Faktisk var det med til at give gruppen et ellers uvant stænk af præ-nerver: 

- Jeg plejer overhovedet ikke at være nervøs, fortalte gruppens bassist og manager Rasmus Stolberg inden han skulle på scenen  – Men det må jeg nok indrømme er tilfældet hér. Der er SÅ mange detaljer, der skal gå op i en højere enhed, erkendte han. Og sammen med de utallige tidskrævende praktiske forberedelser, der er gået forud i de sidste mange måneder op til koncerten, er det da også med til, at Rasmus Stolberg og resten af bandet nu ser frem til de ”almindelige tilstande”, der gælder fra i aften, hvor den står på normal-turné i England, Benelux og Frankrig.

Til gengæld kan gruppen rejse videre i bevidstheden om at have opnået endnu et flot højdepunkt i karrieren. Det er ikke mange danske bands, der kan fylde Barbican - og få publikum såvel som anmeldere til at svømme over.

Men sådan gik det i takt med at de 11 orkestrerede numre rullede frem. Først sugede ”Polygyne” opmærksomheden til sig med de markante kor og den flydende strygerstemning, inden efterfølgeren ”Mirador”s  romantisk/melankolske stemning og voksende crescendo fik fremkaldt aftenens første store bifald: Jo, her blev der skam klappet livligt mellem hver ”sats”  modsat den klassiske verden, hvor den slags først sker til allersidst.

Og herfra sugede band og orkester alle ind i det specielle univers. ”Horseback Tenors” med Efterklangs magtfulde unisone kor, de markante strygere og den marchagtige percussion blev første virkelige højdepunkt i en koncert der i det hele taget vekslede flot mellem  indfølte poetiske stemninger a la ”Mimeo” og store udladninger – som f.eks. i ”Maison de Reflexion”.  Uanset hvad kunne man næsten fysisk mærke koncentrationen og lydhørheden mellem orkester, dirigent og band for at holde alle nuancerne på skinnerne.

Oven i det var sanger Casper Clausen et dejligt kejtet bindeled ud til de store publikum mellem numrene, og med spøjse/generte kommentarer fik han afmonteret tilløbene til over-højtidelig stemning trods det usædvanlige projekts karakter. Og da alle Britten Sinfonias 14 violinister i finalen ”Cutting Ice To Snow” endte med at sidde og slå akkorder som et stort banjo-orkester, sad tilskuerne rent ud og klukkede af grin.

Så selv om Efterklang tit får at vide, at de er melankolske, endte det hele i rent opstemt humør, store grin og stående ovationer.  Så det endte naturligvis med det Casper Clausen hårfint havde antydet inden sidste nummer: ”Hvis I klapper længe nok kommer der en lille sang til”.

Det var den helt nye sang ”I Was Playing Drums” - selvfølgelig orkestreret til lejligheden, men taget fra det nye album, der udkommer til februar. Og dermed også et fingerpeg mod fremtiden. For musikken fra ”Parades” er i dag kun en lille del af Efterklangs normale sæt-liste – egentlig er gruppen allerede langt videre. Pointen er, at denne orkestrering af musikken er hundedyr og ressource-krævende. (”Performing Parades”  er arrangeret af Karsten Fundal  i forbindelse med DR UnderholdningsOrkesters samarbejde med Efterklang sidste efterår). Også derfor kan Rasmus Stolberg & co. sagtens forestille sig, at ”Performing Parades” med mellemrum for lov til at leve sit eget liv i specielle koncert-opsætninger, mens den ”almindelige” karriere kører videre. Indtil en ny pose penge til flere oversættelser til stort orkester bliver fundet…

- Det er helt klart et format, vi gerne vil prøve kræfter med igen, sagde Rasmus Stolberg bagefter. – Måske en gang hvert halve år. Og der er ingen tvivl om at vi gerne fortsætter samarbejdet med Britten Sinfonia, som også virker interesseret, sagde den udmattede bassist  inden han og bandet kunne lægge Barbican-komplekset bag sig og pakke tour-bussen.

Det kunne han og resten af bandet så gøre i bevidstheden om en vaskeægte succes-aften, et fantastisk fundament for den videre karriere i det engelske – og presseroser som disse:

- Det klassiske og rocken var totalt integreret. Det er virkelig incredible eksperimenterende og incredible imødekommende. Hvor er det dejligt at se et band, som både laver så mange ambitiøse eksperimenter og som samtidig laver musik som på ingen måde er svær at gå til. Jeg har ikke hørt musik som dette i meget lang tid – i England er det nærmest forbudt, og ingen har turdet røre ved genren for alvor, siden punken kom for 30 år siden, sagde en meget begejstret Will Hodkingson, der var i Barbican for at anmelde for avisen The Guardian.

Hans journalist-kollega Fiona Talkington fra BBC Radio 3 var af samme mening: - Jeg synes de var fantastiske. Jo, fantastiske.  Ikke bare musikken. Men også kommunikationen med publikum. Det var, som om de ejede scenen. Personligt kan jeg godt lide, når genrerne blandes, selv om der har været forsøg med det, der kan gøre en skeptisk. Men det var ikke tilfældet her. De er meget forsigtige med ikke at falde i fælden med at gøre det hele for svulstigt, og generelt synes jeg, vi har oplevet en koncert, hvor der er blevet lyttet lige som meget, som der er blevet spillet.

Eller man kunne også bare sammenfatte det hele som Kieron Tyler fra Mojo Magazine: - Se, dét var virkelig en fantastisk dejlig koncert….

Følg Efterklang tryk på hjertet

Efterklang: Roskilde Festival, Arena
06-07-2013 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.