The Tremolo Beer Gut-turnédagbog, kapitel 3

Onsdag den 17. Wild At Heart, Berlin (D)
Laaaaang dag i bilen før vi fandt frem til klubben og vores hotel, som lå omkring 30 meter derfra. Her ventede vores såkaldte manager Rud,
som var fløjet ned for at være driver og merch-boy på resten af turen. Det er godt at have en stærk leder med på turen, og Rud er manden for
jobbet. Han havde naturligvis afsøgt Döner-mulighederne i nærområdet, og ikke 15 meter fra hotellet lå det nærmeste Dönestelle. En yderst
velsmagende affære mit kraut, zwiebeln und beide sose. Men godt nok i pitabrød og ikke det legendariske flatenbrot, ristet til perfektion, så
det lige skærer ganen op og lader chilien komme direkte i blodbanen. Men altså en helt ok Döner-oplevelse, som Rudaz - igen et forbillede til
efterfølgelse - nød hele tre gange på samme aften.

Efter soundcheck spiste vi på klubbens Tiki Lounge restaurant. Rigtigt god mad og flinke Tiki-drinks, der fik humør og spillelyst helt i top. På
restauranten ankom Gabi und sein freundin fra magasinet Fast Forward. Et par gæve piger som også fik stillet tørsten Tiki style og blev ret
beduggede inden vi lavede video-interview på back stage-lokalets toilet. Kan sikkert ses snart på deres hjemmeside - google it!

Nåm, koncerten gik superfint. Dog havde vi glemt mit trommesæde i Gent, og jeg måtte sidde på ølkasser. Allerede efter første nummer fik jeg
i begejstring rejst mig, og glemt at jeg ikke havde min normale stol. Da jeg satte mig lige da andet nummer skulle starte, var ølkasserne ved at
vælte, hvilket fik mig til at vælte min Argentina Spezial (Fernet Branca + coke) ud over stortrommepedalen. Der er nok ikke noget mere
nederen end at spille 5-6 sange med en våd og fedtet stortrommepedal. Og så knækkede jeg gudhjælpemig 2 stikker i det næste nummer. Off
to a *fucked* up start... men ud over det: total succes. En god og veloplagt kraut med en rimelig høj %-del mädchen. En af disse var vor søde
venni Heike fra 18th Dye, som drak os ned efter showet. Rud viste sit værd i merch-boden og solgte igennem. Mange Argentina Spezial senere
sad vi og knægtede en runde Döners og følte os rimeligt tilfredse med livet og verdens gang. Skulle så tidligt afsted til Freiburg her til morgen,
at vi ikke kunne efterlade gearet i klubben, så The Great Nalna meldte sig frivilligt til at sove i bilen. God dreng.

Så er vi igen i bilen. 811 km. Per spiller Fifa i timevis. Eagles o' Death Metal på stereoen. Rimeligt ramt efter igår, men solen skinner og vor
elskede heimat ligger forude. Da vi spillede i Freiburg i 08 var det turens højdepunkt. Riesling und flammenkuchen. Se turdagbogen her på
GAFFA.dk fra dengang - det var legendarisch. Det bliver det igen. Onwards and upwards!