Mixtape: Alcoholic Faith Mission

Mixtape: Alcoholic Faith Mission

I dag kommer den københavnske indierockkvintet Alcoholic Faith Missions tredje album, "Let This Be The Last Night We Care". PonyRec-bandet startede som et studieprojekt mellem Thorben Seierø (vokal, guitar og effekter) og Sune Sølund (bas, samples), og siden debuten "Misery Loves Company" fra 2006 har bandet fortrinsvist arbejdet i den danske såvel som internationale undergrund med en version af folkrock, som også tæller råbekor, trombone og elektroniske elementer.

Alcohol Faith Mission har fået stor opmærksomhed fra udenlandske blogs og er næsten konstant på landevejen, men netop i aften kan du nå at se dem til releaseparty i København på det album, som fangede anmelder Michael José Gonzalez' opmærksomhed, så han delte fem stjerner ud:

"Der er masser at komme efter på Let This Be The Last Night We Care, som byder på et spændende lydunivers og et rigt udbud af fremragende sange, hvoraf flere er ganske rørende. Den hjerteskærende sobriety up and left er helt sikkert et klart højdepunkt – ikke kun på dette album, men for gruppen i det hele taget."

Vi fangede Thorden Seierø til en snak om Alcoholic Faith Mission, som foruden Thorben og Sune tæller Kirstine Permild, Laurids Smedegaard og Gustav Rasmussen. Vi har desuden bedt gruppen om at sende os et mixtape (se nederst).

Vildt at opleve, hvad blogs og internettet kan gøre

GAFFA: - Hvordan bruger I bandnavnet, Alcoholic Faith Mission? Hvad betyder det... "til alkohol bekender vi vores tro"?
Alcoholic Faith Mission: - Navnet opstod i 2006, hvor Thorben og Sune vadede rundt i Brooklyn og talte om nære familiemedlemmers våde deroute. Pludselig stod de ved et neonskilt, som blinkede Apostolic Faith Mission, altså den apostolske menighed. Pludselig røg samtalen ud af en tangent; at alkoholen er for alkoholikeren, som troen er for den religiøse. En alcoholic faith mission; et værktøj til at finde mening i en verden, som kan fremstå meningsløs.

Meningen med navnet er derfor for os mere subtil, end det først giver anledning til. Det er ikke sådan, at vi bekender os til alkohol eller andre substanser. Ikke at vi rynker på næsen af alkoholikeren eller junkien eller den religiøse. Men at vi alle konstruerer ting, som får os til at fungere. Det er også det, som "Let This Be The Last Night We Care" handler om. At når vi holder op med at bekymre os, så kan vi begynde at leve.

- Hvordan har det seneste år med 421 Wythe Avenue været?
- Udgivelsen af 421 var på mange måder banebrydende for os. Selv om vi fik rigtig gode anmeldelser for vores debut "Misery Loves Company" (2006), så fik vi ingen opmærksomhed overhovedet. Det var dengang, at det bare var Thorben og Sune, indtil vi spillede nogle jobs rundt om i København, hvor vi udviklede os til et slags kollektiv med fem-seks guitarer, en bas og en tamburin. Det var primært for sjov, for vi havde ikke specielt store ambitioner med projektet. Vi har nu aldrig optrådt som duo, selv om musikken primært er skrevet og indspillet af Thorben og Sune.

Men så flyttede Thorben og Sune i 2008 til New York i et halvt år, hvor en late night session blev lagt op på Myspace. Af uransaglige grunde faldt Kasper Find fra PonyRec over den og skrev til os. Et halvt år senere spillede vi gennem Kasper Find som trio på PopKomm i Berlin, hvor vi signede med både ham og det tyske bookingselskab Burning Eagle Booking. Igen et halvt år senere (april 2009) udgav vi så vores late night sessions fra "421 Wythe Avenue". Og det blev et stort vendepunkt for os.

I mellemtiden blev vi det hold, vi stadig er i dag. Altså Thorben, Sune, Kristine, Gustav og Laurids. Og da vi tog af sted på vores første turné i Tyskland i maj et halvandet måned efter udgivelsen, havde vi aldrig rigtig været udenfor Danmarks grænser som et samlet band. Men allerede på den første tour oplevede vi, at vi fik langt mere opmærksomhed i udlandet end herhjemme. For eksempel i Hannover - af alle steder - spillede vi en tirsdag aften for mere end 250 mennesker, som sang med på flere af sangene og ønskede gamle sange fra "Misery Loves Company" som ekstranumre - mega stenet oplevelse og noget af en kontrast til at komme hjem og spille på Musikcaféen i Århus, hvor der var i alt 25 publikummer inklusive personale og opvarmningsband!

Over sommeren og efteråret begyndte der så at ske alt muligt, som var ude af vores hænder. Dels kom vi med på soundtracket til en canadisk indiefilm med fire numre fra "421". Filmen bliver for tiden vist på en række filmfestivaler. Og dels gik tusindvis af bloggere over hele verdenen amok og skrev superfede ting om os. Siden da har vi fået pladekontrakter i USA og Japan og spillet yderligere to ture i Europa, som virkelig har udviklet os som band og vores sammenhold som et fast orkester. Vi er nu alle indstillede på at se, hvor langt projektet kan bære os, og vi glæder os bare til at komme tilbage på landevejen fra slutningen af marts, hvor vi for første gang kommer til blandt andet England og USA som band.

- Hvordan har det været at være en bloghemmelighed/sensation, mens I har befundet jer under radaren hos det brede publikum (for eksempel i Danmark)?
- Det har været ret vildt at opleve, hvad internettet og internationale musikblogs kan gøre. Opmærksomheden har gennem de her blogs bredt sig som ringe i vandet, og det har givet os mulighed fort at spille en masse koncerter rundt omkring i Europa. Selv om vi er langt fra at nå det brede publikum, så kan vi godt mærke, at indiemiljøerne kender os i udlandet. Det er super fedt! Der er folk i selv små europæiske byer, som køber vores musik og kommer til vores koncerter. For eksempel spillede vi for fuldt hus i november på en klub i Modena i Norditalien, hvor et par var kørt 800 kilometer fra Syditalien for at høre os. Det gjorde sgu indtryk på os.

Vi er nok lidt for underlige

Den slags oplevelser har vi desværre slet ikke herhjemme, hvor vi selvfølgelig også har lyst til at spille. Men det er en meget underlig oplevelse at være småkendte i udenlandske indiemiljøer, mens vi ikke intet mærker til det herhjemme - det er ret surrealistisk. Så vi håber da på, at vi med den kommende udgivelse får lidt mere hul igennem herhjemme. Ikke at vi dog ønsker eller regner med at blive specielt store, for dér er vi alligevel nok lidt for underlige.

- Hvordan har I udviklet udtrykket fra Wythe?
-
Udgangspunktet for det nye album har været anderledes end de to foregående, fordi vi ikke længere bruger alle mulige dogmer for indspilningerne. På "Misery Loves Company" måtte vi kun indspille om natten i skæret af levende lys under indtagelse af alkohol. Når vi gik i gang med at indspille, måtte vi ikke have nogen idé - vi måtte kun improvisere stemninger. Og fik vi så indspillet noget, som vi følte virkede, måtte vi ikke indspille det om.

På "421 Wythe Avenue" bestemte vi os for kun at bruge, hvad der var på vores loft i Williamsburg, Brooklyn til at indspille med. En stortromme var derfor to ordbøger slået sammen, mens råb og skrig tilført lidt forvrængning og rumklang udgjorde keyboards.

På "Let This Be The Last Night We Care" har alt været tilladt. I praksis er den dog indspillet i samme soveværelse som "Misery Loves Company", mens indspilningsmetoderne meget minder om "421 Wythe Avenue". Generelt er pladen dog mindre elektronisk og mere organisk end de to foregående, selv om der blevet skruet en del op for synthdelen. Det har også noget at gøre med, at Kristine er blevet en del af sangskrivningen.

- Hvad er det lyriske temaer? Hvad handler albummet om - og hvad er I allermest stolt af fra albummet?
-
Temaerne er selverkendelse, frygt for ensomhed, og tosomhed egentlig, hypokondri og det at give op. Overordnet set ligger handlingen i titlen. Det er et håb om, at man for en gangs skyld kan lade være med at bekymre sig og have så pisse ondt af sig selv. Altså, at man giver sig selv lov til at leve. Gør man ikke det, risikerer man at støde på ovenstående temaer i en sådan grad, at man metaforisk bliver bollet så meget i røven, at man ikke kan lappe musklen sammen igen. "Sobriety Up And Left" er nok det nummer, vi er mest stolte af. Både lyd-, stemnings- og tekstmæssigt er det meget ærligt, og vi har ramt et eller andet lige på sømmet. Det er nok også det nummer, som bedst kendetegner de elementer, vi formentlig kommer til at arbejde videre med i fremtiden.

- Er det stadig jer to, der er sangskrivere?
- Foruden Thorben og Sune har Kristine også været en del af sangskrivningen på "Let This Be The Last Night We Care", mens Gustav og Laurids har bidraget med deres skøre indfald hist og her. Vores ven Anders Hjort, som også spiller en smule med på "421 Wythe Avenue", har også haft en finger med i udviklingen af synthesizers på den nye plade.

Mixtape til ham eller hende, der skred

- Numrene er et lille indblik i de nedture, der melder sig, når kærligheden går i skod. Det lille håb om, at dem der skred, når ind til deres følelser. I bedste fald så meget, at de inderligt fortryder og vender tilbage - gerne grådkvalt. Gør de ikke det, er der jo ikke så meget andet tilbage end at blive forsmået og sige fuck dem. Uanset hvad er det stadig nogle fede numre, som stadig kan bringe os ud på en rejse, forklarer bandet.
- Der er ikke så meget mere at sige.

Band: His Name Is Alive
Sang: Sitting Still, Moving Still, Staring Outlooking
Plade: Home Is In Your Head (1991)

Band: Cocteau Twins
Sang: Frou-Frou Foxes In Midsummer Fires
Plade: Heaven Or Las Vegas (1990)

Band: Broken Social Scene
Sang: Lover's Spit
Plade: Bee Hives (2004, b-sider)

Band: Red House Painters
Sang: Have You Forgotten
Plade: Songs For A Blue Guitar (1996)
Plade: Vanilla Sky Soundtrack (alternativ bandversion, der åbner den helt op og smadrer igennem)

Band: Explosions In The Sky
Sang: First Breath After Coma
Plade: The Earth Is Not A Cold Dead Place (2003)

Band: Port O'Brien
Sang: I Woke Up Today
Plade: All We Could Do Was Sing (2007)

Band: Snowden
Sang: Anti-anti
Plade: Anti-anti (2006)

"Let This Be The Last Night We Care" udkommer i dag den 5. marts på PonyRec. I aften giver bandet releasekoncert i Huset V/Kongens Have. Desuden spiller Alcoholic Faith Mission følgende danske koncerter. 15. april: Århus Studenterhuset. 16. april: Ålborg 1000Fryd. 17. april: København Loppen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA