Bjørn Fjæstad: Bob Dylan var baggrundsstøj

Baal-frontmanden har, i sit fjerde årti, lært at spille guitar, er begyndt at skrive sange på dansk, og er desuden blevet Dylan-fan.

Fra 12. maj opføres Teaterkoncert Bob Dylan, instrueret af Nikolaj Cederholm, på Århus Teater. Blandt sangerne er Bjørn Fjæstad fra rockbandet Baal, og crooneren Claus Hempler. GAFFA har talt med alle tre herrer. Her kommer vores interview med Bjørn Fjæstad, interviewet med Cederholm kan læses her. Hvad Claus Hempler havde at fortælle kan du læse om her.

Fra rock'n'roll til teater

Fra rock'n'roll til teater. Er rock'n'roll-livet hårdene end teaterlivet?

– Ja, økonomisk set er det. (griner) Nej, jeg synes faktisk det er lige hårdt, på hver sin måde. Jeg synes det hårde ved at lave teater er at man ikke er herre i eget hus, at man ikke selv bestemmer. At man ikke helt og alderes er chefen på det – det er der en instruktør der er. Så derfor skal man selvfølgelig vælge med omhu hvad man siger ja til.

Men du har valgt at arbejde sammen med en instruktør der i den grad er den der bestemmer. Det må være noget anderledes?

– Ja, men faktisk er det rart. Jeg er selv meget dominerende. Hvis jeg kan mærke bare en sprække af svaghed hos en instruktør, så begynder jeg bare at tage over. Det er ikke noget jeg gør med vilje, men der skal være en chef. Det er meget fedt med Nikolaj – ikke at jeg skal sidde og rose ham til skyerne – men han har en plan, og en vision, med det. Og han er meget velforberedt, og det er Hellemann-brødrene, som har lavet musikken, også. Allerede for to måneder siden fik vi skitser til sangene. Så man er ret tryg. Hver sang og hver scene er ret klart stukket ud, og indenfor den ramme, kan du så arbejde – som sanger, fortolker og skuespiller.

I fik skitser for to måneder siden. Var det indspillede demoer?

– Indspillede demoer, simpelthen. Og jeg spurgte: "er det helt fastlagt det her", og de sagde: "nej, nej, der var bare så vi har en ide om, hvad man kan gøre med Bob Dylan". Vi syntes det var vigtigt at vi kom væk fra Bob Dylan, at vi fik visket ham helt ud, så det ikke handlede om Bob, men så det handlede om sangene og teksterne. Han kommer tit til at stå i vejen som sine egne værker, hvilket er sådan et meget popkulturelt fænomen. Bob Dylan har altid været sådan noget baggrundsstøj for mig, meget velkendt, men ikke som et soundtrack til min ungdom.

Dylan var baggrundsstøj

Baggrundsstøj, noget du ikke rigtigt syntes om?

– Jeg lyttede ikke rigtigt efter, jeg syntes det var kedeligt, og jeg syntes hans stemme var kedelig. Det var lidt for roots-baseret, lidt for amerikansk, jeg kunne ikke rigtigt relatere til det – først da jeg blev ældre.

– Jeg plejer at gå meget fremad i min musiksmag, hele tiden at lytte til noget nyt. Så det med at gå tilbage til noget gammelt, det er først noget der kom da jeg blev fyrre. Ligesom hvis man er en læsehest, så er der nogle bøger man skulle have læst for mange år siden, som man river frem når man har den rigtige alder til det. Det skete for fem år siden, da jeg hørte "Blood On The Tracks", og tænke: der er sgu noget der. Og nu er der så gået arkæologi i den.

Er du blevet fan?

– Ja, det er jeg sgu, jeg er blevet meget større fan end jeg havde regnet med jeg kunne blive. Det er jeg blevet mere og mere de sidste fem år, så da jeg blev ringet op til det her, var det en kærkommen lejlighed til at udforske ham.

Skabelsesprocessen

Savner du ikke det at skabe selv?

– Det vigtigste var, fra jeg var barn, at stå på scenen. Men skabelsesprocessen syntes jeg også var interessant, men det er blevet vigtigere efterhånden. Så det at skabe noget er meget, meget centralt. Jeg føler også man er med til at skabe noget her, i fællesskab, sammen med nogle andre. Det er ligesom at være med i et band, men man er ikke altid forsangeren. Der er noget ego og noget forfængelighed man skal have renset væk – og det var været sundt for mig. Det har været meget sundt at underlægge os den præmis at vi er en del af et fællesskab.

– Men skabelsesprocessen er absolut nødvendig. Jeg sidder derhjemme hele tiden og skriver sange. Jeg fik en guitar da jeg fyldte 45, det er lidt over et år siden, indtil da har jeg aldrig kunnet spille på noget.

Er det rigtigt?

– Ja, jeg vidste ikke hvad en A-dur var. Det var bare toner for mig. Jeg havde bare en sang inde i hovedet, som Henrik (Baals tangentspiller, red.) så satte nogle akkorder til.

Har det været sådan i alle de år med Baal?

– Ja, det har det faktisk.

Fuck! Det er jo virkelig enkelt det her

Det er da lidt vildt.

– Ja, det er ret vildt. Men da jeg så begyndte at lære at spille guitar, så fik jeg den der ungdommelige: Gud, jeg har opdaget et helt nyt land som ingen andre har set. Det gik op for mig at "Mariehønen Evigglad" gik over de samme tre akkorder som "Blowin' In The Wind". Fuck! Det er jo virkelig enkelt det her, og så begyndte jeg at terpe og øve. Så nu kan jeg tage guitaren og fuldstændigt uafhængigt at andre sidde og skrive sange.

Og det er kun indenfor det sidste år?

– Ja, det er ret sindsygt. Så det sidder jeg rigtigt meget og gør nu. Jeg har en lejlighed her i byen mens vi laver teater, og jeg har taget min lille Mac med, og det der skal til, for at kunne sidde og lave demoer. Det gør jeg meget om aftenen, det er sådan en slags meditation.

Betyder det at der måske kommer noget Bjørn Fjæstad-solo, har du nogle planer om det?

– Ja, jeg har en ambition om at lave nogle sange selv i første omgang, og selvfølgelig skal det ud, hvis jeg selv synes det er godt. Så jo, jeg vil helt klart gerne lave en soloplade. Jeg har skrevet en masse sange, og jeg kan godt høre at der er noget i det, men jeg har lidt svært ved det der med at slippe det. Jeg skriver på dansk, i øvrigt.

Skriver nu på dansk

Det er sværere, er det ikke?

– Jo, det var sværere i starten, men nu synes jeg faktisk at det er meget lettere end at skrive på engelsk – nu når den første frygt er overstået. Dansk var så uncool syntes jeg, lige bortset fra nogle få – C.V. Jørgensen. Der er én C.V. Jørgensen og han har skrevet det hele, så hvad fanden skulle vi andre så på den boldgade? Og vi ville gerne til udlandet, med Redlands og med Baal. Men jeg har ikke de store internationale ambitioner mere. Jeg kunne godt tænke mig bare at skrive på dansk og holde det her i andedammen. Vi har været ude med Baal og turnere rundt i en lille varevogn, hvor vi i München endte med at skulle betale spillestedet 30 euro for leje af lys da vi gik derfra, og der var kommet to ludere og en lommetyv, og den tyske afdeling af Virgin Records. At ligge oven på mit gear i en varevogn som 46-årig, det gider jeg simpelthen ikke. Det er slut. Og jeg befinder mig godt i Danmark. På den måde er jeg lidt en tryghedsnarkoman.

Rockkoncerter kontra teaterkoncerter

Bliver det ikke tamt at skulle ud og spille rockkoncerter efter at have været med i det her spektakulære show?

– Jeg har diskuteret til med ham (Nikolaj Cederholm, red.), men jeg har det ikke på samme måde som ham. Han synes rockkoncerter er kedelige fordi man skal stå op med en øl, og jeg kan også godt forstå hans position. Jeg har da også oplevet nogle koncerter hvor jeg har stået og kedet mig, men det har jeg altså også med teater og med teaterkoncerter – hvor jeg tænker nå ja, det var da meget sjovt.

Jeg mente ikke som publikum, men at stå på scenen og lave den traditionelle med foden oppe på en monitor.

– Jeg tror ikke jeg kommer til at stå med en guitar og med foden oppe på en monitor. (griner) Det tror jeg ikke. Der er nogle fordele og nogle ulemper ved det. Det der er så fedt ved det her, det er at det er så spektakulært, til gengæld er man meget låst fast i en dramaturgi. Du kan ikke jamme, eller forlænge guitarsoloen. Det er der ikke noget der hedder, for så skrider det hele. Da kan det være en befrielse at komme ud og holde nogle koncerter, så vekselvirkningen er interessant.

Mere teater og måske en soloplade næste år

Kan du, til sidst, løfte sløret for hvad fremtiden bringer af andre spændende ting som du er med i?

– Der er lidt teater nu, derefter skal jeg lave noget med Rytteriet (satireshow på DR, red.). Vi skal lave et liveshow med Rytteriet med Henrik Balling og Marie Key, her til efteråret og vinteren på Bellevue Teatret. Det bliver også vist på tv, på DR2. Og så skal vi lave Bob Dylan igen på Gasværket til foråret, og jeg satser på at gå igang med nogle indspilninger af mine sange i starten af næste år.