Et poppet lynnedslag fra Kent

Et poppet lynnedslag fra Kent

Som et lyn fra en klar himmel offentliggjorde de evigt populære svenskere, at de ikke kun udsendte to nye singler med øjeblikkelig virkning, men også at man kun skal vente til den 30. juni, før der ligger en helt ny plade klar. 15 år er der gået siden deres selvbetitlede debut, og kun et halvt års tid efter Röd er Kent nemlig klar med deres niende album En Plats I Solen.

GAFFA var som eneste danske medie inviteret til bandets allerhelligste, Park Studio i Stockholm, også kendt som Psykbunkern, beliggende på en villavej i den dyre ende af skalaen. Huset fungerer som bandets hovedkvarter og har været deres eget studie siden Du & Jag Döden-albummet.

Udenfor holder trommeslager Markus' sorte Ford Mustang GT med terninger hængende i bakspejlet og foran sidder en tydeligt træt ejer og fanger lidt af de svenske solstråler. – Vi gik i gang med at indspille i marts og har arbejdet helt op til sidste uge, så vi har virkeligt arbejdet igennem. Og nu er vi så gået i gang med at øve op til vores sommerturné, der starter om 17 dage. Så jeg er ved at være lidt træt og jeg tror bare, jeg skal lægge mig ned og dø med en flaske vodka, når turneen er forbi, griner trommeslageren.

Indenfor i studiet fortæller sanger Joakim om beslutningen med at lave en lynhurtig albumopfølger til Röd-pladen fra sidste november.

- Vi havde en ide om at indspille en plade hurtigt og gik derfor hurtigt i gang, da der allerede lå en del demoer klar. Vi havde egentligt bare tænkt os at indspille, mikse pladen og så udsende den uden al den sædvanlige ventetid og strategimøder. Simpelthen bare se, hvad der sker. Det skulle være sjovt at lave en plade, og det var det også, men samtidig stressende.

- Vi gik i studiet efter forårs turneen var overstået, da vi gerne ville udnytte det sammenspil vi havde opbygget. Så efter to ugers ferie gik vi i gang, da vi ville have sangene færdige mens de stadig var friske. Albummet blev faktisk først færdiggjort i tirsdags, så vi har ikke rigtigt haft tid til at blive nervøse eller få nervesammenbrud over musikken, da det hele stadig er så nyt.

Efter introduktionen sætter producer Stefan Boman, der også var med til at producere Du & Jag Döden, pladen i gang, og her følger førstehåndsindtrykket af pladens ti sange.

Glasäpplen: Albumåbneren føres an af akustiske guitarer, lette og luftige strygere og et poppet beat, der er langt mindre elektronisk klingende end de to seneste plader.

Ismael: Den luftige og poppede lyd går igen, men med et mere gennemtrængende beat i verset. Sangen er den første af de tre numre, som danske Jon "Joshua" Schumann har været med til at producere.

Skisser För Sommaren: Det er lyden af Kent i single mode, og også den ene af dobbelt-A-side-single-udgivelsen, der udkom i dag. Sangen er co-produceret af Joshua og har et simpelt, men effektivt "la, la, la"-omkvæd.

Ärlighet Respekt Kärlek: Dette er Kent i klassisk balladehumør, med romantiske strygere og den i Sverige meget populære Lars Winnerbäck på storslået kor.

Varje Gång Du Möter Min Blick: Den sidste af de tre sange Joshua har været med til at producere. Igen er der strygere og et omkvæd med store armbevægelser, ikke ulig noget fra Suedes sene og mere poppede periode.

Ensam Lång Väg Hem: Starter med et sagte vers og er ved første gennemlytning en anelse anonym, men indeholder en af Sami Sirviös efterhånden sjældne guitarsoloer.

Team Building: Starter med at lyde som en primitivt indspillet demo, for så at blive skudt helt i gang af fyldige guitarer. Fængende og kunne godt blive en kommende single. 

Gamla Ullevi: Dagens anden nye single, ført an af et nærmest latinamerikansk beat og et fløjtetema, der viser Kent fra deres mest fængende side.

Minimalen: 
Starter som en simpelt lydende ballade, uden alt for mange dikkedarer, men går så over i en langt moderne lyd, der ville have passet perfekt ind på Tillbaka Till Samtiden og Röd-pladerne.

Passagerare: Joakim i dybfølt duet med Rebecka Törnquist og en storslået albumafslutter, som Kent har for vane, komplet med højstemte strygere.

Alt i alt må En Plats I Solen betegnes som bandets lettest tilgængelige og mest poppede plade til dato. Dette vil sikkert irritere de gamle fans, der forsat forlanger rockguitarer som i 90'erne og start 00'erne, men det kan samtidig lukke munden på dem, der har haft det svært med de seneste to pladers elektroniske eksperimenter. En ting er helt sikkert, man ved aldrig helt hvad man kan forvente af en ny Kent-plade.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA