Pavement - Skævt og fortryllende

Efter ti års pause har Pavement fundet sammen igen for at tage på en verdensturné, der bringer dem forbi årets Roskilde Festival. GAFFA har mødt to af medlemmerne for at få hele historien om gendannelsen.

Pavement

Mandag den 10. maj 2010 gik Pavement på scenen i Brixton Academy i London for at spille den første af fire koncerter på stedet, hvor de i 1999 sluttede deres karriere efter ti år, fem album samt en stribe ep'er. Men uenigheder under indspilningerne af "Terror Twilight", samt gnidninger på den efterfølgende turné gjorde, at bandet blev opløst efter at have spillet det sidste job på turnéen.

GAFFA mødte bassist Mark Ibold og guitarist Scott "Spiral Stairs" Kannberg (der blot præsenterer sig som Spiral) i London, og sidstnævnte fortalte, at selvom koncerten i dag i visse kredse har en mytologisk status, så anede de dengang ikke, at de var i gang med at spille deres sidste koncert.

- Vi havde snakket om, at den kunne være den sidste, men det havde vi også gjort om andre koncerter. Den måde Pavement kørte på var, at vi afsluttede en turné, og så ventede man og så, hvordan man havde det efter seks måneder. Så ingen af os opfattede det som den sidste koncert nogensinde, og jeg husker den faktisk som en sjov koncert.

Han fortæller desuden, at perioden efterfølgende var lidt underlig, fordi pludselig udsendte frontmand Stephen Malkmus sin første soloplade, og det virkede, som om han ikke havde lyst til at være med i Pavement.

- Men vi havde ikke snakket om at opløse bandet. Kommunikationen i dette band har dog aldrig været på toppen, siger Kannberg, og Ibold overtager:

- Vi har aldrig haft en manager, så alting har altid været meget afslappet. Men det var underligt i de følgende måneder, fordi alle, der ikke var en del af bandet sagde, at vi havde spillet vores sidste koncert, men jeg vidste faktisk ikke, hvad der skete.

Kannberg mødte senere Malkmus i Californien, og da sangeren var sur over konstant at blive spurgt om Pavement, når han gav interviews, fik han Kannberg til at skrive på bandets webside, at de var opløst. Det var sådan, de øvrige medlemmer fandt ud af, at de ikke havde et band længere.

Tidligere tiders uenigheder var dog fuldstændig glemt, da Pavement i London åbnede med "Silence Kit", der også åbner deres andet og mest succesfulde album "Crooked Rain, Crooked Rain", på en aften, der gennemgik det bedste fra karrieren blandet med enkelte mere obskure sange til de fans, der havde ventet mere end ti år på at gense bandet, der i så høj grad tegnede 90'ernes indierockscene.

Gendannelsen
I de sidste ti år har frontmand Stephen Malkmus udsendt plader med bandet The Jicks, Kannberg har indspillet med The Preston School Of Industry og udsendt et album under navnet Spiral Stairs, og Mark Ibold er blevet medlem af Sonic Youth. Steve West har fortsat sit arbejde med Marble Valley, og Bob Nastanovich har indspillet med Silver Jews og arbejdet som tourmanager for The Jicks, men har primært arbejdet som statistiker på en række travbaner. I den periode er der jævnligt dukket historier op om en gendannelse af Pavement, og 17. september 2009 blev det bekræftet, at Pavement havde fundet sammen igen for at tage på en verdensturné. Inden da var det dog sluppet ud, at bandet ville spille en koncert i New York, der ikke bare blev udsolgt på to minutter et år før koncerten skal spilles, men efterfølgende blev den første af fire udsolgte koncert i Mark Ibolds hjemby. Offentliggørelsen af disse fire koncerter var de første officielle Pavement-datoer i ti år, og det satte gang i folk.

Ibold: - Det var vores bookers idé, og det virkede virkelig. Det skabte noget begejstring, men det var lidt underligt for mig, som den eneste, der bor i New York, for jeg vidste ikke, at det var planen. Jeg er typen, der aldrig køber billetter i forsalg, så jeg syntes, det skabte en masse pres. Vi havde ikke engang øvet på det tidspunkt, og har man bare en smule ansvarsfølelse, så ville man blive nervøs.

Tilbage i øvelokalet
Bookeren havde skaffet et øvelokale i Portland til de fire musikere, der dog viste sig at være milevidt fra bandets behov og den stil, de normalt er vant til.

- Det var lidt surrealistisk. Det havde endda en rigtig scene, så det var meget mærkeligt at åbne døren til et gigantisk øvelokale med alt for meget gear og en scene. Før i tiden øvede vi i en kælder på smadrede forstærkere på et beskidt gulvtæppe, så dette var nærmest sat op til U2. Der var sågar hyret teknikere til at hjælpe os, hvilket vi aldrig ville have haft før i tiden. Så først virkede det lidt dumt, men så satte det faktisk ild i røven på os og fik os til at komme i gang, og vi havde det rigtig sjovt.

Efter at have indøvet omkring fyrre sange, der kombinerede de mest kendte sange med obskure tracks fra de mange ep'er, spillede det gendannede Pavement sit først show 1. marts i Auckland, New Zealand. Det var det første show på en syv måneder lang turné med udsolgte koncerter i byer verden over.

- Vi var nervøse, men alt lød godt, og folk var virkelig søde. Da vi var færdige, var vi så tæt på at give hinanden high-fives, som vi nogensinde kommer. Det var gået rigtig godt i øvelokalet dagen inden, så jeg var ikke fuldstændig overrasket, men at spille foran mennesker var en stor ting.
Der har siden offentliggørelsen af gendannelsen været snak om at involvere bandets oprindelige trommeslager, Gary Young, på en eller anden måde. Men indtil videre er der ingen planer om at tage ham med på turnéen, fortæller Kannberg:

- Det ville have været rart at have haft ham med herover, fordi han elsker England. Men der er stadig snak om det, så måske når vi skal spille i nærheden af, hvor han bor. Han er en del af vores historie, og jeg tror, det ville betyde meget for Gary at komme ud og spille med os igen, og sikkert også for publikum. [Siden dette interview blev foretaget, har Pavement annonceret en koncert sammen med Gary Young i hjembyen Stockton den 24. juni, red.]

Fremtiden for Pavement
Det er let at trække paralleller mellem Pixies og Pavement. Begge har haft en enorm betydning for den amerikanske indiescene, og begge fandt sammen igen efter en ti år lang pause. For Pixies' vedkommende har gendannelsen indtil videre varet seks år, hvor de har spillet jobs om sommeren på festivaler, mens de fortsat arbejder på sideprojekter. Kan man forestille sig, at Pavement vil gå samme vej?

- Det ville jeg personligt ikke have noget imod. Jeg tror, det vil være sjovt at spille shows her og der de næste ti år. Jeg tror, der er folk derude, der gerne vil se Pavement igen og ikke bare på denne turné, siger Kannberg, og Ibold er enig:

- På nuværende tidspunkt vil jeg sige det samme, men hvem ved. Det vil være bedre at besvare det spørgsmål, når vi afslutter turnéen til september. Det kan være, at vi til den tid føler, at nu er vi færdige. For det var den oprindelige tanke. Men lige nu kan jeg sige, ja for fanden, jeg kan gøre det her hver sommer ligesom Pixies, til jeg bliver 80, fordi jeg har det sjovt.

Pavement spiller på Roskilde Festival 2010 på Arena søndag 4. juli klokken 20:30.