Vince Clarke fylder 50

Sangskriver-excellencen Vince Clarke er halvvejs mod hundrede. Her et portræt om manden bag Depeche Mode, Yazoo og Erasure

Hvis én mand symboliserer catchy synth-orienteret popmusik, så må det være Vince Clarke. Mere end nogen anden er han i den grad manden tankerne bevæger sig i retning af, når ordene catchy, synth og pop sættes sammen på en eller anden måde. Den eneste der kan trække tankerne væk fra Clarke er synth-poppens enestående, og stillestående (i bogstaveligste forstand), Chris Lowe fra Pet Shop Boys.

Fra kristen knægt til synth-symbiose

Vince Clarke blev født i South Woodford, en London-forstad 15 kilometer nordøst for Piccadilly Circus, men voksede op i byen Basildon, lidt øst for London. Inden han gik i symbiose med den ene synthesizer efter den anden, havde han spillet både violin og klaver – og leget tagfat med Robert Marlow, og den kommende Depeche Mode-bassist Andy Fletcher, i byens afdeling af den kristne ungdomsorganisation Boys' Brigade.

Sammen med Andy Fletcher dannede Vince Clarke i 1976, teenage-duoen No Romance In China, der ikke kom så meget som en tomme uden for Basildon. Tre år senere var No Romance In China passé, og en ny konstallation så dagens lys. Der var inden længe tale om en trio, da Vince og Andy nu havde fået guitaristen og tangentspilleren Martin Gore med. For en kort stund kaldte de sig French Look, derefter, det mere selvhøjtidelige, Composition of Sound. I et års tid var det Vince der, udover at skrive sangene og spille synth, også var gruppens sanger. Men i 1980 hørte gruppen en lokal sanger synge en coverversion af Bowies "Heroes", og kort efter var trioen blevet til en kvintet – nu med den energiske sanger David Gahan bag mikrofonen. Og igen skiftede gruppen navn, denne gang til – ja, du gættede rigtigt – Depeche Mode.

"Speak And Spell" – og farvel

Depeche Mode udgav deres første lp, "Speak And Spell", i 1981. På pladen var der 11 sange, heriblandt singlerne "New Life", "'Dreaming Of Me" og "Just Can't Get Enough". Otte af de 11 numre på debutalbummet var skrevet af Vince Clarke, to af dem af Martin Gore. Storhittet "Just Can't Get Enough" var skrevet af Clarke.

Kort efter udgivelsen, der blev en enorm succes, forlod Vince Depeche Mode. Helt nøjagtigt hvorfor kan vi kun gisne om, men ifølge de mest pålidelige kilder skyldes det nok at Vince havde svært ved at håndtere den pludselige succes, berømmelse og medie-opmærksomhed. Men musikken forlod Vince ikke, på ingen måde.

Blot få måneder efter at have forladt Depeche Mode indspillede Vince en sang med den, indtil da, ukendte sangerinde Alison Moyet. Det var sangen "Only You", der senere endte på Vince og Alisons anmelderroste 1982-debutalbum – under navnet Yazoo – "Upstairs At Eric's". Albummet nåede ind som nummer to på den engelske albumhitliste, og har – som det meste af det Vince Clarke har været involveret i – solgt i stride strømme.

Personlig rekord

Året efter satte Vince Clarke personlig rekord, ved at udgive ikke bare ét album – som med Depeche Mode – men to albums, med samme gruppe, inden han sagde farvel og tak. Yazoos andet album, "You And Me Both", slog sin forgænger, og nåede ind som nummer et på den engelske albumhitliste. Og om aftenen på pladens udgivelsesdag, den 4. juli 1983, annoncerede Yazoo deres opløsning.

Efter halvandet år med Alison Moyet, havde Vince en musikalsk flirt med den tidligere Undertones-frontmand, Feargal Sharkey. Det blev til singlen "Never Never" under navnet The Assembly, hverken mere eller mindre. Derefter blev det til singlen "One Day", med endnu en sanger-plus-Vince-duo, denne gang med Paul Quinn. Det var i 1985.

Med den sprælske slagter i Wonderland

Senere samme år var Vince i studiet med den gådefulde producer Flood. Ideen var at indspille et album med en række forskellige sangere, men én af sangerne tog både Flood og Vince med storm. Det var den 21-årige bøsse-slagter, Andy Bell, der med sin teatralske fremtoning stod i skarp kontrast til den sagte sangskriver. En nye duo var en realitet, og duoens navn var Erasure.

Erasures debutalbum, "Wonderland", udkom i forsommeren 1986, og var – sammenlignet med Clarkes tidligere albumudgivelser – et flop. I England blev det kun til en plads som nummer 71, på albumhitlisten, og i USA nåede pladen ikke engang ind på Billboards Top-200-liste.

Der skulle dog ikke gå længe, faktisk kun ti måneder, inden Clarke igen – stadig med Andy Bell – var tilbage på den engelske albumhitliste. Erasures toer, "The Circus", nåede en sjetteplads. Den første single fra albummet, "Sometimes", havde et halvt år tidligere ramt andenpladsen på singlehitlisten.

Tre på stribe

Og så gik det ellers slagterhug efter slugterhug. De tre næste Erasure-albums, "The Innocents", "Wild!" og "Chorus" nåede alle ind som nummer et på den engelske albumhitliste, i henholdsvis 1988, 1989 og 1991. Og noget kunne tyde på at Vince Clarke endelig havde fundet den perfekte samarbejdspartner.

Året efter "Chorus" udgav Vince og Andy hyldest-ep'en "Abba-esque", med fire ABBA-hits, heriblandt "Take A Chance On Me", der blev gruppens første nummer et-single i England.

Listen med Erasure-udgivelser fortsætter med at syde, som stegt flæsk, på hitlister og radiostationer verden over. Med ikke nok med det, så har den produktive Clarke også formået at have en finger med i spillet hos en lang række andre kunstnere, blandt andet Franz Ferdinand, The Presets og The Saturdays, som han alle har mikset for.

Vince flytter til USA og bliver moderne

Vince er en analogsynth-aficionado, og har en enorm samling af klassiske analoge synthesizere i sit studie, The Cabin, i Maine, på USAs østkyst – hvor også Stephen King huserer. Vince flyttede til USA i 2004, da han blev gift med en amerikansk kvinde, Tracy Hurley, og da han ikke kunne lade være med at lave musik, købte han en Mac og musikprogrammet Logic, mens han ventede på sit udstyr fra England. Da udstyret endelig nåede frem var han i mellemtiden blevet så glad for Logic, at han lod det blive i studiet. Den tidligere anti-MIDI-mand er altså blevet moderne i en halvgammel alder.

Og i dag kan synth-poppens Godfather fejre sin 50-års fødselsdag. Herfra ønskes tillykke.