The Dreams, turnédagbog kapitel 1
De fire færinger er på turné i Tyskland og skriver for GAFFA om deres oplevelser
Onsdag d.14/7 København-Hamburg
Det er en meget varm onsdag morgen, at band og crew mødes i en famøs baggård i et industrikvarter i Vanløse. Naboen med sombrero, der som regel lægger op løjer, byder denne pragtfulde formiddag på et glas champagne, mens han smeder nogle gamle ordsprog til eftertanke. Om aftenen, da vi rammer Hamburg tjekker vi ind på vores hotel på Reberbahn, og mødes med vores tyske label "Ferryhouse" til middag, og fremtidsvisioner.
Torsdag d.15/7 Hamburg-Berlin
Den følgende morgen går turen til det kulte spillested White Trash i hjertet af Berlin. Bussen lugter som de fleste tourbusser efter 24 timer; nemlig af pomfritter, sved og sur øl. Allerede hér går det op for vores eneste hunkøn i bussen, at hun måske undervurderede musikerdunsten i den tyske varme.
Vi holder ind på en resteplads, for at lave telefon-interview med et tysk rockblad. Så er der også tid til at strække benene, tømme blæren og ryge en smøg med god samvittighed.
Vi ankommer på hotellet i Berlin om eftermiddagen, hvor vi mødes med en repræsentant fra vores label, og tager herfra direkte over på spillestedet.
Spillestedet oser af nostalgi for gammel æstetisk værtshus-look, blandet et "fuck you" spisested, en tatovør, og to venues. Menúen står på en "chili con carne burger" med "fuck you fries". Der lægges op til en Whiskey og Cola, men Fraulein der styrer stedet siger "only one beer, I know you Danes and your drinking rutines". Vi kunne ikke rigtig give hende forkert i hendes anklage.
Der laves lydprøve, efterfulgt af en photosession i baggården. Lokalet vi optræder i er indrettet som en grotte, der er varmt, og der lavt til loftet.
Koncerten kører derud af, og det berlinske publikum tager objektivt, men varmt imod musikken, og holder sig ikke tilbage med et par dansetrin, eller to.
Fredag d.16/7 Berlin-Hamburg
I dag går turen til Hamburg igen, hvor vi besøger spillestedet Silber lige op ad Reberbahn. Her har vi vores tyske release-koncert af vores engelske album "Revolt". Hans-Edward og Eirikur forlod hotellet i Berlin tidligt i morges med en repræsentanten fra label, for at lave live radio-interview i Hamburg. Vi andre fik lov til at ligge i fosterstilling lidt længere.
På Silber i Hamburg laver vi hele 3 interview med to musikblade, og med en rock- radiostation i Hamburg. Vores umiddelbare indtryk af musikjournalistik er overvældende i henhold af research omkring vores historik helt tilbage til dagene i vores garage i Thorshavn. Silber er et sjovt lille spillested der minder om en blanding af Lades Kælder og en latex-polstret stripklub. Heldigvis ligger backstage to etager under, så vi indvandrere fra det kolde nord har mulighed for at gemme os fra den overvældende varme, der pt. raserer den tyske hede.
Lydprøven kører efter tidsplan, og vi trækker os tilbage til backtage til en omgang Whiskey og Cola; Folk fra Reberbahn er lidt løsere i dét. Koncerten formår, under de saunaagtige forhold, at forløbe fejlfrit. Meget af dét skyldes nok en dedikeret støtte fra 16 danske fans der har taget turen til Hamburg for at støtte bandet. Deres tilstedeværelse smittede af på de tilfældige tyskere der havde lagt vejen forbi Silber, som også var godt og vel spændt op til lir.
Efter koncerten var der fri bar, og afterparty for band, crew, og label. Der blev gået godt til den, og folk kunne ligesom glemme varmen et øjeblik. Vi er to der indtager en McDrive og imiterer kunde og knallert. Tyskere har god humor, så vi får vores energiløse junkfood, og vender velfornøjede tilbage til hotellet. En fed aften!
Lørdag d.17/7 Hamburg-München
Et historisk øjeblik. Alle folk møder op til morgenmad, og er klar til at køre trods den lange nat. Forud venter der sig en 8-9 timers køretur til München i en bus, hvor lugten stiger proportionalt de varme temperaturer. Vi besøger spillestedet Backstage i München, som er vores sidste koncert på denne lille promo-tour.
Der bliver kun standset få gange på vejen, da vi skal nå et at lave 2 interviewer før show i München. Men folk skal deres små ærinder i form af drikkevarer, og udtømning. Vi når spillestedet til tiden, og bliver mødt af de venlige sydtyskere fra vores promo-, og bookingfolk fra Brainstorm i München.
Backstage er tilsvarende kødbyen, men i stedet med ca. 7 venues, eller flere, med Rock, Heavy og Indie. Vi har sjældent oplevet magen til en lokal live-scene før. Et sandt paradis, som mange danske metal-, rock og indiemusikere burde tjekke nærmere ud, hvis de har tænkt sig at optræde i München. Folk vælter rundt fra den ene koncert til en anden, da ingen bands optræder samtidigt.
Aftensmaden står på indisk take-away. Bandet er lidt nervøse, da det er deres sidste job på denne tour. Koncerten startes med et brag, og folk strømmer langsomt til fra koncerten ved siden af, der lige er sluttet. Det tager godt 30 minutter, før folk finder passende at trække op foran scenen. Alt i alt en rigtig god promo-tour, og vi glæder os til at vende tilbage til Tyskland i oktober!
/The Dreams












22-07-10 11:58 | Besvar
I remember "the old days" :)
Godt at høre at de så småt er ved at udleve deres "verdensherredømme"-drøm..
25-07-10 19:35 | Besvar
- Synes ikke lige pt. at i er så gode mere. Jeg høre aldrig jeres musik. Og kommer aldrig til jeres koncerter. MERE..
I er blevet ret selvoptagede, og har travlt med at komme ud i den store verden. Og i er blevet pænt kedelige. Sagt på den korte og "bedste" måde. Og jeg skriver det HER på denne her side, fordi jeg ved i tjekker denne her side. og fordi når jeg skriver på jeres fanside, afviser den..
Men.. Good Luck fremover. :)
26-07-10 23:57 | Besvar
Jeg siger det også enkelt: Du er latterlig og egoistisk :)
The Dreams får flere fans som mange andre bands! og de tager sig tid til at komme ud at snakke efter ALLE koncerter ligemeget hvormange der er!
14-08-10 21:44 | Besvar
Strangeboy: Det der med efter ALLE koncerter det passer ikke helt :) MEN (!) det skal så også respekteres for de har jo også deres privatliv de skal hjem til, og en lang køretur foran sig, hvis de er i Jylland :)
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.