Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Mandag d. 21-06-2004 kl. 15:00

Dansksprogede Cohen-fortolkninger på gaden i dag

Nikolaj Nørlund og P3-producer bag usædvanlig hyldestplade

Billede: Martin Dam Kristensen

I dag udkommer en noget usædvanlig hyldestplade: "På Danske Læber – 16 Leonard Cohen-sange I Danske Fortolkninger". Som titlen antyder, drejer det sig om Cohen-sange i danske oversættelser, indsunget af så forskellige navne som Steffen Brandt & Tina Dickow, Swan Lee, Allan Olsen, Lise Westzynthius, Under Byen, Ulla Henningsen og mange flere. De fleste fordanskninger er skrevet af Anders Dohn, der ellers nok mest er kendt som producer af liveoptagelser på P3, og musikalsk ankermand er Nikolaj Nørlund (billedet), der også har udsendt albummet på sit selskab Auditorium.

– Jeg har oversat forskellige sangskrivere, siden jeg selv var aktiv musiker i 70’erne, for jeg kan godt lide at skrive på dansk, men er ikke så god til det, hvis papiret er helt hvidt, fortæller Anders Dohn og fortsætter: – Idéen til Cohen-sange på dansk opstod tilbage i 80’erne, og da Cohens seneste album, "Ten New Songs", så udkom i 2001, fik jeg for alvor hul på bylden. Jeg spurgte så Nikolaj, om han ville være med, da jeg mente, han måtte kunne samle de sangere, der ville kunne fremføre Cohens sange.

Nikolaj Nørlund tager over: – Vi blev enige om, at det skulle være et bredt udvalg af danske kunstnere, både unge og ældre og mænd og kvinder, for at vise alsidigheden i Cohens sange. Nogle af de medvirkende gav udtryk for, at de godt selv ville forsøge sig med oversættelser, og det fik de så lov til, men ellers brugte vi Anders’ udgaver.

Anders Dohn, Cohens sange er jo meget poetiske og komplekse. Nogen vil nok mene, at det er helligbrøde at forsøge at oversætte dem...
– Ja, men jeg går også meget op i, at både betydning, klang og rim skal være så tæt på originalen som muligt, og det har været svært. – Men det har også gjort arbejdet dybt fascinerende. Det er lidt ligesom at løse en svær kryds og tværs.

Der er løse planer om at samle en række af de medvirkende til en hyldest-koncert i København, og under alle omstændigheder drager Anders Dohn ud med egen stemme og guitar og fremfører sine oversættelser på en række intime steder. Første koncert finder sted i Scala Gudhjem på Bornholm på fredag, d. 25. juni, og næste er planlagt til Tivoli 1. september.

Mere om Leonard Cohen

Leonard Cohen til Danmark
26-03-2012 (nyhed)
Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

GAFFA Shop

Nørlund, Nikolaj: Alt Sammen, Lige Nu
TILBUD: 149,00 kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Nørlund, Nikolaj: Alt Sammen, Lige Nu (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Nørlund, Nikolaj: Resumé
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Nørlund, Nikolaj: Tid Og Sted
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Cohen, Leonard: Death Of A Ladies' Man (Vinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Cohen, Leonard: I'm Your Man (DVD)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Cohen, Leonard: Leonard Cohen - et liv
Kr. 299,00
Køb på GAFFA Shop
Cohen, Leonard: Live At The Isle Of Wight 1970 (2xVinyl)
Kr. 249,00
Køb på GAFFA Shop
Cohen, Leonard: Live At The Isle Of Wight 1970 (BluRay)
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Nikolaj Nørlund
Søndag d. 08-07-2012 kl. 16:00
Ingolfs Kaffebar
Køb billet via GAFFA Live
Nikolaj Nørlund
Torsdag d. 20-09-2012 kl. 20:00
Koncerthuset
Køb billet via GAFFA Live
Leonard Cohen
Lørdag d. 25-08-2012 kl. 19:30
Livgardens ekcerserplads v/ Rosenborg Slot
Køb billet via GAFFA Live
Leonard Cohen
Søndag d. 26-08-2012 kl. 18:00
Mølleparken
Køb billet via GAFFA Live
Annonce
Annonce