Vinnie Who – Disko-troldmand med ambitioner

Vinnie Who – Disko-troldmand med ambitioner

Vinnie Who er netop udkommet med debutpladen Then I Met You, og det længe ventede album, der har affødt hittet What You Got Is Mine, udkommer på det store pladeselskab EMI. Men hvordan får man egentlig som debuterende ung kunstner en kontrakt i hus med så stort et selskab?

– Det er takket være Lasse Lyngbo (guitarist i Diefenbach, red.), som også har produceret pladen sammen med mig. Han var tilfældigvis inde til vores allerførste koncert for tre år siden. Det var på Lades Kælder, hvor han skulle være dj. Dengang hed bandet i øvrigt Tea For Two, og jeg blev forståeligt nok senere bedt om at ændre bandnavnet. Efter koncerten var jeg oppe at sige til Lasse, at han ikke behøvede at være dj, fordi jeg havde sørget for dj's til koncerten.

– Jeg var meget opsat på at skulle have noget musik, der passede til den stemning, vi leverede i bandet, og Lades Kælder har det lidt med at begynde at spille heavy rock, når klokken bliver mange, så det ville jeg gerne undgå. Derfor havde jeg fået en af mine venner til at dukke op og spille nogle plader. Faktisk sagde jeg til Lasse, at han ikke skulle gå på, og at han altså bare kunne gå hjem, hvilket han syntes var meget fedt, for han fik jo sine penge alligevel, men så kom vi til at stå og snakke sammen, og han sagde, at vores koncert havde været fed. Det blev jeg selvfølgelig glad for, og pludselig fandt jeg ud af, at han altså ikke bare var en eller anden Lades Kælder-dj, men at han faktisk var guitarist i Diefenbach, og så fik han selvfølgelig lige stukket en demo i hånden. Derefter lavede han et remix af et af Tea For Two-numrene, og vi begyndte efterfølgende at tage nogle studiesessions sammen ude i hans ministudie, som jeg faktisk ejer sammen med ham den dag i dag. Lasse har nogle kontakter på EMI, så han sendte musikken til pladeselskabet, der heldigvis reagerede positivt på det. Så efter et års tid med en masse kaffe og møder om, hvor jeg ville hen med min musik, skrev jeg kontrakt med dem. Det er nærmest gået ubehageligt smertefrit, så jeg gruer lidt for den dag, hvor det hele ramler sammen. Det går sgu lidt for nemt, haha.

Vinnie hvem?

Tea For Two er blevet til Vinnie Who. Hvorfor Vinnie Who og hvem er han … eller hun?

– Jeg kan godt lide idéen om at træde ind i en karakter både i sangene og til koncerter. Jeg kan godt lide at se Vinnie Who som et kunstner-alias, selv om det jo også er et bandnavn. Jeg føler også, at jeg kan tillade mig at være lidt mere fandenivoldsk og leve nogle ting ud, når jeg iklæder mig aliaset. Særligt i starten var der mange, der var i tvivl om, hvorvidt det var en kvinde eller en mand, der sang, og det havde jeg vildt optur over. Jeg syntes også selv, det var fantastisk, da jeg fandt ud af, at det var en pige, der sang i Beach House. Jeg var helt sikker på, at det var en mand, og jeg synes, det er vildt sjovt, når man tager røven på lytteren på den måde.

Vil du beskrive Vinnie Who som et band eller et enmandsprojekt?

– Det er faktisk lidt en blanding. Hmm, jeg vil nok egentlig beskrive os som et band, hvor jeg bare er sangskriveren – men det er egentlig pisseforvirrende, for det er jo kun mig, der har pladekontrakten. Vi går i hvert fald alle sammen vildt meget op i det, og der er ingen fra bandet, der spiller med andre. Vi hjælper hinanden rigtig meget med en masse forskellige ting. De fleste af os har også kendt hinanden længe. Vi spillede sammen i et efterskoleband, hvor vi spillede sådan noget selvmordsmusik – som man jo gør, når man går på efterskole. Det er meget sjovt at tænke på, når man ser, hvad det har udviklet sig til i dag.

Hvordan opstod navnet Winnie Who?

– Det gik jo ikke rigtig med Tea For Two-navnet – og det er jo altid svært at finde på et bandnavn, så en af mine gode venner foreslog Vinnie Who. Alting lyder jo fjollet, indtil det kommer ordentligt på plads, så det gik jeg og tænkte over i et stykke tid, hvor jeg egentlig var træt af, at jeg ikke selv havde fundet på det, for det havde jo været noget federe, men til sidst overgav jeg mig og besluttede mig for at bruge navnet, fordi det var så fedt. Så alle de smarte grunde, jeg plejer at give til hvorfor, jeg har valgt navnet, har jeg faktisk først fundet på efterfølgende, haha.  

Har du tænkt over, at det lyder lidt lige som Vinnie The Pooh (Peter Plys på engelsk, red.)?

– Jeg tænkte faktisk ikke over det på daværende tidspunkt, men siden er der mange, der har gjort mig opmærksom på det. Det er sgu også meget sjovt.

Falset og androgynitet

Hvordan kom du på, at du ville synge i falset?

– Lyse stemmer har altid ramt mig på en helt speciel måde. På et tidspunkt spillede jeg i et post-rock-band, og på det tidspunkt kunne jeg ikke synge lyst, hvilket irriterede mig, så jeg begyndte at skrive melodierne, så de lå i et toneleje, hvor jeg ikke havde andet valg end simpelthen at lære at synge på den måde, for at kunne udføre den musik, jeg selv skrev. Der er nogle af mine første demoer, der lyder helt fjollede, fordi jeg ikke havde helt styr på min sangteknik endnu. Det, at jeg har bevæget mig over i en mere dansabel genre, betyder også, at vi i bandet får den fede oplevelse, det er at spille koncerter, hvor folk går amok og danser. Man får meget større publikumsinteraktion med denne her type musik. Før i tiden vidste man, at folk kunne lide det, hvis de holdt deres kæft, nu er det hvis de danser og skråler "lå lå lå".

I videoen til What You Got Is Mine bliver der leget lidt med det androgyne. Hvorfor fascinerer det dig?

– Jeg ved ikke, hvad det er med det, men det tænder mig helt vildt. Det er bare interessant og sjovt. Der er en diskussion på en af mine YouTube-videoer, hvor folk diskuterer hvorvidt, jeg er en pige eller en dreng, og den sidste kommentar er: "Jeg er lige så forvirret, som da diskussionen startede", og det synes jeg er vildt skægt. Men det er ikke sådan, at jeg har tænkt: "Nu skal jeg lave et eller andet, så folk bliver forvirrede".

Hvordan gik du fra at spille selvmordsassocierende efterskolemusik til disko?

– Der var egentlig en meget naturlig udvikling i det. Jeg lavede jo den her meget indadvendte musik sammen med mine venner, men da jeg så fik en laptop, kunne jeg som så mange andre begynde at indspille musik selv, og så syntes jeg bare, det var skideskægt at eksperimentere med at skrive popsange. Det var en kæmpe udfordring for mig på det tidspunkt. Jeg anede ikke en skid om, hvor jeg skulle begynde, og hvor jeg skulle slutte. Så gav det mig vildt optur at lave sådan noget lidt groovy musik, hvor det ikke bare var bækkener og delay-guitarer derudad hele tiden. Det viste sig faktisk at være stik modsat af, hvad jeg lavede før. Men jeg blev vildt grebet af det og fandt ud af, at jeg havde en lille popdreng inden i. Der er en vis flabethed i popmusikken, som man ikke rigtig kan komme i nærheden af på andre måder, og det synes jeg er fedt.

Lasse Lyngbo om samarbejdet med Vinnie Who:

Niels som musiker:
– Han har en ret punket tilgang til det hele, men har samtidig respekt for håndværket og den gode sang. Selv om han kan mange forskellige ting, er han god til at vælge fra og holde det meget stilsikkert. Han er sjov at arbejde sammen med.

Det første indtryk af Niels:
– Jeg hørte ham første gang på Lades Kælder for to et halvt år siden, hvor han spillede sin første koncert nogensinde. Jeg kunne ikke se scenen, men jeg synes musikken var interessant, så efter koncerten prøvede jeg at finde ud af, hvem det var der havde spillet. Da jeg mødte Niels, var han ret genert, men jeg tænke bare: "Han ser anderledes ud. Der er et eller andet ved ham dér". Så begyndte vi at arbejde sammen.

Vinnie Whos musik:
– Først og fremmest er det meget dansevenlig musik, uden at det er electro-club-agtigt, som 99 procent af den dansemusik, der udkommer i øjeblikket. Det swinger på en menneskelig måde, og det er meget dynamisk. Jeg kan også godt lide hans vokal og melodierne, som slår en masse uventede krøller. Stilmæssigt ligger musikken tit lige på en grænse, hvor det er ved at blive for meget og for slasket, men det holder sig hele tiden cool.

Arbejdet med albummet:
– Det har været en ret lang proces, hvor jeg har været involveret lige fra demo-stadiet og frem til miksningen af den endelige plade. Der har været rigtig mange sange i spil og mange sessions, som ikke er blevet til noget. Det har været en læreproces for os begge to, hvor vi har prøvet en masse ting af og fundet frem til nogle ting, som fungerer.

"Then I Met You" er netop udkommet


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA