Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Onsdag d. 30-06-2004 kl. 11:00

Mød stjernerne på GAFFAs Roskilde-stand – og køb merchandise

Nephew, Swan Lee, Ill Nino og mange flere kigger forbi – og Shop GAFFA-hylderne er fyldt op

Som i de sidste mange år har GAFFA en stand på Roskilde Festival, og i år har vi i samarbejde med vores ungdomsblad Boom udvidet med intet mindre end en engelsk dobbeltdækkerbus, oven i købet malet gul.

Bussen holder lidt bag og skråt til venstre for den store festivalplads ved Orange Scene og kan ses på lang afstand. Som i de sidste mange år kan du møde en lang række af de optrædende stjernenavne, der vil defilere forbi til en hyggesnak og naturligvis skrive autografer.

Og som vanligt kan du også købe merchandise. Siden sidste år er Shop GAFFA åbnet, og det betyder, at vareudvalget er vokset voldsomt. Du kan både købe T-shirts, musikbøger – biografier, leksika, noder/tekster/becifringer – dvd’er, cd’er og andet godt. Klub GAFFA-medlemmer får selvfølgelig rabat på en lang række varer, så husk dit Klub GAFFA-kort, og hvis du ikke allerede er det, kan du naturligvis også melde dig ind i Klub GAFFA i bussen.

Tidsplanen for gæsterne til meet’n’greet-arrangementerne er som følger:
Tor.d.1.7. - kl. 19:00: Nephew
Fre.d.2.7. - kl. 15:00: Ill Nino
Fre.d.2.7. - kl. 16:00: Swan Lee
Fre.d.2.7. - kl. 17:00: Thomas Dybdahl
Lør d.3.7. - kl. 18.00: PowerSolo
Lør.d.3.7. - kl. 18:00: Kira & The Kindred Spirits
Søn.d.4.7. - kl. 13:15: Jokeren

Flere navne følger, så kig forbi bussen og bliv opdateret.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.