Sys Bjerre – Satser alt på ærligheden

Med ærlighed kommer man længst, og Sys Bjerre kom da også helt ud i de 80.000 danske hjem, der tog debuten Gør Det Selv til sig. Andet udspil ligger nu klar med titlen All In.

Sys Bjerre 2010

Da Sys Bjerre debuterede i 2008, var der øjeblikkeligt og massivt bud efter den unge popsangerinde og hendes vittige dagligdagslyrik i landeplager som Malene og Kegle. Alle ville have en bid af pigen, og alle fik, hvad de ville have. Og som så ofte set før gik det hele måske lidt for hurtigt for hovedpersonen. I hvert fald gik sangerinden ned med flaget efter halvandet år tilbragt i charmeoffensivens intense spotlight. For var det faktisk fedt pludselig at være blevet kendt? Hvad skulle man nu give sig til? Og hvordan gemmer man sig, når man hele vejen igennem har været åben og ærlig? Med det hele.

I pressemeddelelsen, som pressen fik tilsendt sammen med det nye album All In, kunne man læse, at den ombejlede sangerinde først fik svar på alle spørgsmålene, da hun begyndte at opsøge en psykolog. "Musikbranchen er en nådesløs branche at blive kastet ud i, men Sys Bjerre har selv valgt den, og er kommet ud på den anden side. Taknemmelig," står der i den. Men er det ikke en meget personlig oplysning at spille på i salgsmaterialet til den nye plade, og kommer man ikke frivilligt til at indtage en "offerrolle", når alle skal vide, at det altså har været hårdt at få succes?

– Jeg har faktisk diskuteret meget med mit pladeselskab, om der netop skulle stå, at jeg havde gået til psykolog. For jeg vil gerne undgå at blive set som et offer, da der ikke er noget værre end kendte mennesker, der beklager sig over at være kendte. Men jeg følte samtidig, at det var vigtigt at adressere, da det ikke har været nogen hemmelighed, at jeg især havde det svært i slutningen af sidste år. I den periode var der et stort interview med mig i Berlingske Tidende, der handlede om, hvor nederen den tid havde været for mig. Så jeg syntes, det var unaturligt ikke at fortælle noget om det nu og samtidig fortælle, at jeg nu har det godt og ser positivt på tingene. Men alt omkring mig har været dybt personligt fra starten af, både i mine tekster og på min blog på internettet. Jeg er jo bare den, jeg er, og det er også det, der ramte mig så hårdt på et tidspunkt, for det er vanvittigt besværligt at være så ærlig omkring alting. Der er mange unge piger, der lytter meget til, hvad jeg siger, så det er jo også vigtigt at fortælle, at det ikke er et tabu at søge hjælp hos en psykolog. Men det er jo nok begrænset, hvor meget medlidenhed jeg får i den position, jeg sidder i, så derfor er det også vigtigt, at jeg lukker røven. Hvis du ser på ungdomskulturen i dag, så er det jo et mål i sig selv at blive kendt, så når jeg bliver spurgt, om det ikke er fedt at være kendt, så er det vigtigt at fortælle, at næh, det er det sgu ikke.

Hvad er den ultimative pris for at være så ærlig og åben, som du har været?

– Det er, at man lukker så mange folk ind i sit liv. Det er unaturligt, at folk ved så meget om mig, som tilfældet er. Men jeg har jo stadig min intimsfære, og der er stadig meget, folk ikke ved om mig, så det er vigtigt, at man ved, hvad man rent faktisk vil ud med, inden man begynder at åbne op. Jeg kan huske i tiden omkring Malene, hvor Se & Hør dukkede uventet op og blandt andet spurgte, om jeg havde fået en kæreste, og det havde jeg faktisk lige fået, så jeg var bare ærlig og fortalte løs, blandt andet også hvad han hed. Først bagefter gik det op for mig, hvad det lige var, jeg havde fortalt, for hvad nu hvis de gik ind på Facebook og fandt hans billede og puttede ham i bladet. Måske ville han ikke være særligt interesseret i det. Man kan jo sige, som de gør i Casper & Mandrilaftalen, at dér ville jeg gerne have haft lidt mere forberedelsestid. Men jeg tror ikke, det kunne være gået anderledes, og det har jo faktisk været til min fordel. Men som 22-årig pige fra Vanløse kunne jeg som sagt godt have brugt lidt... mere... forberedelsestid.

Det er ikke rocket science

I de sidste to år har man ikke kunnet undgå at høre din musik herhjemme. Men hvis der rent faktisk skulle sidde nogen derude, der ikke havde hørt det, hvordan ville du så beskrive det?  

– Hmm. Pop med tekster!

Haha, undskyld jeg griner, men du burde være anmelder med den stærke beskrivelse.

– Men jeg ved det jo ikke. Altså, det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at det er popmusik.

Er det intelligent pop?

– Der er jo mange former for intelligens, og det kan godt være, at det ikke er rocket science, men jeg synes selv, jeg får sagt nogle ting i mine tekster på en ret intelligent måde.

Hvem ser du som repræsentanter for den uintelligente pop?

– Uha, der er så meget. Men jeg tror, at mange folk finder noget befriende i en tekst som "Ooh I love you honey", men jeg kan da godt blive vildt irriteret over en sang som Black Eyed Peas' Meet Me Halfway, som bare er indbegrebet af uintelligent pop. Eller den, der lyder "Girl you know I miss you, miss you, I just want to kiss you, kiss you" (Kiss Me Thru The Phone, med Soulja Boy). Åh, stop nu! Det synes jeg nærmest er fornærmende dårligt.

Jeg er helt vildt dårligt til at lyve

Din plade hedder All In, der blandt andet er et godt bluff-nummer inden for poker. Hvor tit bluffer eller lyver du?

– Det gør jeg næsten aldrig, og det er heller ikke det, der er ment med titlen, det er mere bare det at gå all in, med begge ben, og det gør jeg tit. Men jeg er helt vildt dårligt til at lyve, jeg tror slet ikke, jeg har det i mig. Som teenager løj jeg rigtigt meget, men fandt tidligt ud af, at det ikke kunne betale sig. Min mor, som jeg ser meget op til, siger sin mening hele tiden, og ofte højt og lige op ansigtet på mennesker. Det synes jeg ikke nødvendigvis er nødvendigt, for det kan også gøre folk kede af det. Så i stedet for at fortælle et menneske, at det, han eller hun lige gjorde, var virkeligt dårligt, så vil jeg hellere fokusere på noget positivt, for man kan næsten altid finde noget godt i mennesker. Mine venner og veninder ved også, at jeg aldrig nogensinde ville lyve over for dem.

Kan du huske en af dine løgne som teenager, der endte med at bide dig i røven?

– Ja, jeg kan for eksempel huske en periode, hvor jeg var kæreste med to drenge på samme tid. Det var sindssygt dårlig stil, og pissesynd, for jeg var forelsket i ham den ene, og han var bedste venner med ham den anden, der så var forelsket i mig. Det var et sindssygt trekantsdrama. Og det var bare fordi, at da ham, der var forelsket i mig, erklærede sin kærlighed til mig, så kunne jeg ikke få mig selv til at sige, at jeg ikke var forelsket i ham, men derimod hans bedste ven. Så jeg sagde bare " Jeg synes også, at du er... rigtig sød." Det var jo ikke en løgn, men heller ikke hele sandheden, så det kom virkeligt tilbage og bed mig i røven.

Hvis du skulle ændre noget ved dig selv eller dit liv, hvad skulle det så være?

– Så ville jeg fjerne kendtheden, men stadig lave det samme.

For at bygge det op igen, bare med mere kontrol?

– Nej. Jeg gider bare ikke være kendt. Men det er jo egentlig også noget fjollet noget at sige, for jeg har jo accepteret det. Men jeg savner bare det med at møde mennesker, uden at de på forhånd ved, hvem jeg er.

Hvem vil du så gerne være som?

– Min mor, men ikke 100 procent. Jeg ser meget op til hendes personlighed, styrke og mod. Men det skulle være med et par modifikationer, for der skulle nok skrues ned for nogle af hendes nazi-tendenser, det er jo ikke uden grund, hun kaldes nazi-mutti hjemme på den vej, mine forældre bor på. Men jeg beundrer hende virkeligt, og hun er en fantastisk pædagog og vildt empatisk og hjælper ufatteligt mange mennesker. På flere måder end jeg tror, hun selv er klar over. Men ellers vil jeg sgu bare gerne være mig selv.

Duet med Sebastian.
Sidste skæring på All In er Kærlighed Gør Blind, hvor selveste Sebastian dukker op som duetpartner. Her fortæller Sys om samarbejdet: – Jeg havde jo sunget Den Lille Malkeko på hyldestpladen til Sebastian og elsker virkelig hans musik og er vokset op med den. Så der var én på pladeselskabet, der foreslog, at vi spurgte, om han ville være med på Kærlighed Gør Blind. Men vi var nødt til at ændre i teksten, som jeg havde skrevet med min ekskæreste. For det ville være temmelig underligt at synge en kærlighedsduet med Sebastian, selvom det vist var det, han troede, vi skulle, så han blev vist lidt skuffet, da jeg ændrede i teksten. Men det endte sgu med, at han gerne ville med. I lang tid op til indspilningen gik Frederik Thaae (albummets producer, red.) og jeg og var vildt nervøse, så vi ryddede pænt op og købte ind til, at han skulle komme. Vi havde ret meget ærefrygt, for der gik et rygte om, at han var en krukke og besværlig at arbejde sammen med, men så var han faktisk bare helt vildt sød. Så det endte med at være virkeligt hyggeligt, og han virkede selv til at være glad for at være med på sangen.