KonoKone – Mali-DK tur-retur

KonoKone – Mali-DK tur-retur

I forbindelse med den nyligt overståede Images-festival var et særdeles spændende band på turné i Danmark. KonoKone er et kollektivt samarbejde mellem kvindelige kunstnere fra Mali og Danmark, som har Solveig Sandnes som primus motor, og som fra dansk side desuden tæller blandt andre Jomi Massage, Valby Vokalgruppe, Lulu Roost Wille-Jørgensen, Maria Køhnke, Rosa Lux og Cæcilie Trier.

Solveig Sandnes har efter årene i Lovebites blandt andet ernæret sig som sangskriver i England, og har efter sin tilbagevenden til Danmark markeret sig med projektet Er De Sjældne. KonoKone er blevet til med inspiration i de meget spændende og uafhængige kvindelige stjerner fra Mali, Rokia Traoré og Ommou Sangare, som netop benævnes som Kono, hvilket på malinke betyder sangfugl, men som især er en betegnelse for sangerinder, der er selvmade, og altså ikke traditionelle jelimousou. Rokia Traoré modtog sidste år på Womex som den første den nyinstiftede Roskilde Festival World Music Award for sit arbejde med kvindelige musikere i Mali og er en kæmpeinspiration for Solveig Sandnes.

– Jeg har lyttet til malinesisk musik i nogle år, og det er egentlig kommet sig af, at malinesisk musik og anden verdensmusik er begyndt at infiltrere indiemusikken og elektronisk musik og de andre genrer, som jeg kender. Det er på den måde, at jeg har genopdaget den musik og gradvist er begyndt at kunne lide den mere og mere på sine egne præmisser. Og på et tidspunkt fik jeg den idé, at vi skulle prøve at lave denne her koalition af sangere og musikere fra Danmark og fra Mali, og at det skulle være kvinder. Indie-musikere der møder musikere i Mali, beretter Solveig Sandnes.

Begrebet Mali spænder over et væld af kulturer, og Sandnes, som er ved at gøre sit studium færdig på universitetet, laver speciale med vægt på den store Wasoulou-sangerinde, Ommou Sangare, som tidligt i sine tekster gav mænd tørt på og trøstede sine medsøstre.

– Det, der fik mig ind på, at det skulle være kvinder, er at jeg fandt ud af, at der er en lille scene af nogle ret toneangivende kvinder dernede, som ikke blot fylder meget musikalsk, men som også bruger musikken som et talerør, hvor de giver hinanden gode råd, og hvor de gennem de temaer, de tager op, kommer med en kritik af de tilstande, som de lever under, såsom polygami og at hustruvold er en del af hverdagen. Det syntes jeg var spændende, for som musiker herhjemme skriver man praktisk taget kun om hjerte og smerte og individets trængsler her i livet. Ligesom vi i musikbranchen – på trods af ligestilling i samfundet – har nogle ældgamle strukturer, hvor det betyder meget, hvilket køn man har, ligesom der er en overrepræsentation af mænds musik, slutter Solveig Sandnes, som på den originale og meget dragende plade i øvrigt præsenterer særdeles spændende møder med kvindelige kunstnere som Doussou Koulibaly og Kèmè Sidibé.
         
 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA