Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Interview / Mandag d. 22-11-2010 kl. 10:40

Public Enemy stadig i front til kamp for ordet

Det er 24 år siden, at Chuck D kaldte til audition for Public Enemy i Hempsted på Long Island, New York. I oktober samledes de 50 +/- aldrende drengerøve fra rundt om i USA på deres barndoms græstørv til en hjemkomst koncert i Heampsted.

Af Janne Louise Andersen
Foto: Janne Louise Andersen

For den ikoniske hiphop-gruppe er beskeden Don't Believe The Hype mere aktuel end nogensinde. Hiphop handler stadig om budskabet, og det gør frontfiguren Chuck D sit bedste for at huske nye generationer af hiphop-kunstnere og fans på.

Hempstead, 1986: Der er et rygte i byen: Spectrum City, Long Islands første indspillende hiphop-gruppe, afholder audition for nye mc's og en dj den kommende lørdag.
Spectrum City havde frigivet nummeret Lies i 1984, så for enhver ung håbefuld hiphop-kunstner på Long Island er auditionen en mulighed for god til at gå glip af.

Det var Bryan, ikke Johnny, der blev fyrig, da han hørte nyheden, og han beordrede straks Johnny til at aflægge audition med ham – han ville spytte på et beat, og Johnny ville spinde pladerne, ligesom de normalt gjorde i deres egen hiphop-gruppe Kings of Pressure.

Da Johnny kommer hjem lørdag, har han glemt alt om konkurrencen. Der er 10 beskeder fra Bryan på telefonsvareren, "Hvor fanden er du, mand??". Damn.

Johnny haster af sted til studiet i Hempstead. Der er lang kø foran bygningen. Han inspicerer skeptisk mængden; han og Bryan er langt de yngste i køen, og Johnny er den eneste ikke-sorte dreng. Daamn...

"Trevor er bange, han kommer ikke," fortæller Bryan Johnny, med henvisning til det tredje medlem af deres gruppe. Damn!

Johnny træder alene ind i rummet, hvor "Chucky D" sidder sammen med brødrene, der startede gruppen i 1975, Hank Shocklee og Keith Boxley. Pladespillerne og mikseren er placeret alt for højt, og lille Johnny er nødt til at stå på en kasse. Danm!!

Efter et par dybe indåndinger lader han pladen spinde og begynder sin fingermagi på det sorte vinyl. Med et knips er han i sit rette element. "I'm killing that shit", tænker han for sig selv.
"Vi ringer til dig senere." Siger Chucky D. Og det var det.

Fra Spectrum City til Public Enemy
Dage passerer, og drengene hører ikke noget. De har opgivet håbet, da Johnnys telefonsvarer igen overrasker Johnny: "Yo Johnny Juice, det er Chuck. Du vandt."

Johnny ringer straks til Bryan, men erfarer, at Bryan ikke har modtaget et opkald. Bryan er, for at sige det mildt, meget utilfreds. Johnny må love at tage ham med alligevel.

Så Johnny snupper sin ene pladespiller og sin mikser og tager til den første øver med Spectrum City. Da han kommer ind, udbryder Chucky D: "Yo mand, hvorfor har du taget Bryan med??"
I løbet af et par år bliver "Chucky D" til "Chuck D", Johnny bliver scratch-master DJ Johnny Juice, og Spectrum City med MC Flavor Flav, DJ Terminator X og MC Professor Griff bliver til Public Enemy.

Bryan og Trevor, der ikke havde nok mod til at aflægge audition, dannede omsider gruppen Leaders Of The New School. De var nu en del af miljøet omkring Public Enemy, og Chuck D gav dem deres MC-navne: Charlie Brown aka C. Boogie Brown og Busta Rhymes.
Long Island var også det sted, der skulle føde hiphop-kunstnere som Dr. Dre, Del La Soul, Rakim, Freddie Foxx og Prodigy fra Mobb Deep.

Hofstra Homecoming
22 år efter auditionen er Public Enemy tilbage i sin Long Island crip og optræder på Hofstra University.

Terminator X er blevet erstattet af DJ Lord på pladespillere, men resten af crewet er intakt: Professor Griff er på backup-vokaler i sin taekwondo-uniform og styrer scenen med S1W (Security of the First World) i deres militære uniformer. Flavor Flav flyver rundt på scenen med sit mega-ur på brystet og glinsende guld på tænderne. Rolig og taktfast cruiser Chuck D over scenen med sin elskede ghettoblaster, der, ligesom sin ejer, har overlevet stjernestatus uden mærkbar skade.

Tempoet er højt. Det er svært at se, at disse pionerer af social bevidst hiphop er fyldt 50.
Publikum jubler. Kvinder, som kunne have været tidlige Public Enemy-groupies, befinder sig skrigende i front sammen med 19-årige piger.

Midt i Don't Believe The Hype, tager en student – der tydeligvis har drukket for mange øl på sit kollegieværelse – beskeden lidt for alvorligt, da han udfordrer sine omgivelser.
Chuck D stopper musikken for at adressere den aggressive studerende:

– Ved I hvad, vi laver også fængselsturnéer. Y'all er på universitet, y'all er ikke i et fucking uptown fængsel. Så te jer i overensstemmelse med det.

Publikum jubler.

Listen er fuld af Public Enemy-klassikere, men også den seneste single Say It Like It Really Is får publikum til at hoppe. Der er ingen tvivl om, at Black Is Back på Long Island, og at dømme fra atmosfæren føles det som om, de aldrig har været væk.

Et vakuum af kunstnere er bange for at sige noget
Efter koncerten kører gruppen ud til en lagerhal et gudsforladt sted på Long Island for at skyde en musikvideo til Welcome To The Terrordome. Chuck er ikke tilfreds med forholdene for koncerten.

– Det værste, du nogensinde kan gøre, er at adskille scenen fra publikum. Det har at gøre med afstanden mellem kunstneren som entertainer og publikum i dag. Jeg tror, denne adskillelse, som finder sted, især i sort musik og hiphop, bryder med dens oprindelse. Det er uheldigt. Du følte sådan en dyb afstand, at det var næsten som en forestilling. Professor Grif er enig: – Yeah mand, du var virkelig nødt til at arbejde, for der er ingen forbindelse.

Adspurgt om, hvorvidt Don't Believe The Hype har samme indvirkning på publikum i dag, siger Chuck D:

– Den primære betydning af Don't Believe The Hype er at udfordre information. Nu befinder vi os i en massiv medie-overflod, så du er nødt til at informere folk. Især unge er nødt til at blive mediekyndige.

- Nu er du en "netizen", ikke en "citizen". Disse er ting, der er sket over de sidste 20 år, som har ændret hele landskabet, eller the soundscape, som jeg kalder det.

Chuck D mener, at hvis Public Enemys budskaber blev udbasunerede med fuld adgang til medierne, ville de kunne mobilisere med samme kraft som før i tiden.

– Hvad vi siger, står stadig stærkt, fordi det sker inden for et vakuum af en masse kunstnere, som er bange for at sige noget i rapmusik. Og det gør virkelig ondt, for i andre genrer ved de, at de er nødt til at sige noget. Selv Dixie Chicks for syv-fem år siden sagde noget, og rock har altid nogen, der siger noget. Nu siger Linkin Park noget. Når det kommer til rapmusik og hiphop, er vi nok nødt til at gå til rapkunstnere fra andre lande. Fordi hiphop rundt om i verden har optrappet sit fundament, og forsøget på at afspejle de mennesker, det kommer fra er også blevet intensiveret, siger hiphop-ikonet, som gennem sit online-label Slam Jamz forsøger at støtte socialt bevidste kunsterne gennem supersites ikke bare i USA, men over hele verden.

Et af dem er et site for kvinder i hiphop, www.shemovement.com.
– Hvis en kvinde som MC Light udgiver en sang, er det unfair at sætte hende op mod Young Jeezy eller J Cole. Radiostationer er ligeglade med, hvilken sammenhæng hun kommer fra; hun skal "dulles" op og sælge noget sex og alt det der. Og alle disse fyre forsøger at fortælle kvinderne, hvad de skal gøre med deres kunst. De bør have deres egen verden, uanset hvad de vil gøre med den.

Chuck D har også skabt www.hiphopgods.com, som er et sted for old-school hiphop-kunstnere, der stadig indspiller og turnerer. Og det gør Public Enemy, men lige nu hedder projektet at producere musikvideoer til gamle tracks til YouTube.

– Welcome To The Terrordome, råber Chuck D op i kameraet og kaster en regn af håndtegn.


Chuck D:
-    Rigtige navn: Carlton Douglas Ridenhour, født 1. august 1960.
-    Amerikansk rapper, forfatter og producer. En af spydspidserne i midt-80'erne for den socialt bevidste hiphop-scene. Desuden aktivist, forlægger og foredragsholder.
-    Uddannet som Grafisk Designer på Adelphi University.
-    Signet til Def Jam med demoen Public Enemy Number One.
-    Det første album Yo! Bum Rush The Show blev indspillet i Spectrum City Studios i Hempstead i 1986.
-    Derefter fulgte It Takes A Nation Of Millions To Hold Us Back (1988), Fear Of A Black Planet (1990), Apocalypse 91...The Enemy Strikes Black (1991), Greatest Misses (1992), og Muse Sick-N-Hour Mess Age (1994).
-    Chuck D er gift med Gaye Theresa Johnson, der er adjunkt ved Institut for Black Studies på University of California.
-    Chucks barndomshjem i Roosevelt er ud over at være Chucks andet hjem også Johnny Juices studie. Chuck ejer et hus i Ventura, Californien og et i Atlanta.
-    I øjeblikket arbejder Johnny Juice på Chuck D's soloalbum Don't Rhyme For The Sake Of Riddlin.

Se et slideslow fra koncerten og en video med Johnny Juice, der scratcher samba, nedenfor

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.