GAFFA kårer årets album

GAFFA kårer årets album

Vanen tro har GAFFAs cd-anmeldere her ved årets slutning kåret årets bedste udenlandske og danske albums ved hver at stemme på 10 udenlandske album og 5 danske album, alle i prioriteret rækkefølge. Stemmerne er så blevet talt op, og det har resulteret i nedenstående liste, hvor Arcade Fire og Efterklang topper henholdsvis den internationale og danske liste - i øvrigt for henholdsvis tredje og anden gang.

Se de respektive anmelderes stemmer nederst i artiklen. Her kan du også se de enkelte skribenternes favoritsingler, men da der ikke er ret mange, der har stemt på de samme singler, har vi i år valgt ikke at lave en samlet liste.

Vil du være med til at give dit besyv med om musikåret 2010, kan du stadig nå at stemme til GAFFA-Prisen. Læs mere på gaffa.dk/prisen2010

Udland:

1. Arcade Fire
The Suburbs

(Universal Music / Sonovox)
På deres tredje album strør det normalt så tungsindige Montreal-kollektiv om sig med musikalsk varme og optimisme. Hele vejen igennem kan man høre, at Arcade Fire har anstrengt sig for ikke at genbruge gamle virkemidler, og det har været anstrengelserne værd. For The Suburbs er ikke bare et album, der vokser med hver gennemlytning; det ligefrem svulmer op som en amourøs forelskelse.

2. The National
High Violet

(Playground Music / 4AD)
Matt Berninger og kompagni fortsætter i det samme sorgmodige, slukne tempo på deres femte album, High Violet, der udfolder sig som et smukt et af slagsen med både singler, hooks og antipoppede punchlines. Ohio-emigranterne viger ikke fra deres personlige spor. De lyriske, lettere abstrakte temaer hænger som vanligt godt sammen med den dybe stemningsmættede dystopi.

3. Band Of Horses
Infinite Arms

(Sony Music / Columbia Records)
Band Of Horses' tredje album udgør den foreløbige kulmination på bandets musikalske virke, og med den perfekt doserede blanding af melankoli og optimisme er albummet vellykket på en måde, som man kun sjældent får lov at opleve. Ben Bridwell og kompagni har frembragt en samling sange, der klinger naturligt og organisk, og mestrer stadig at lave rockperler med et vist tempo over sig.

4. Deerhunter
Halcyon Digest

(Playground Music / 4AD)
Deerhunter fra Athens har begået endnu et lille mesterværk med deres fjerde album, hvor de nok en gang formår at forene det delikat skramlede med det ømt skrøbelige i et fuldstændig svimlende smukt hele. Bradford Cox synger indtrængende og hjerteskærende, den innovative hittepåsomhed i det alternativt higende musikalske udtryk er bevaret, og kompositionerne sidder lige i øjet

5. John Grant
Queen Of Denmark

(Cosmos Music / Bella Union)
Queen Of Denmark er en ny start for singer-songwriteren John Grant, der med Midlake som backingband har begået en glimrende solodebut af klassisk format, hvor der kigges grundigt tilbage på rockhistorien til Harry Nilsson, Supertramp, Scott Walker og halvfjerdsernes AM-radio. John Grant kan atter krone sig selv som en sangskriver af Guds nåde.

6. LCD Soundsystem
This Is Happening

(EMI Music / DFA)
This Is Happening er tredje album for James Murphy, der denne gang forlod sit elskede New York for at indspille albummet i Los Angeles. Den 40-årige Murphy har udtalt, at This Is Happening bliver bandets svanesang, hvilket kun kan ærgre, da ingen helt laver diskorock lige så fyrig, fed og forrygende som LCD Soundsystem, eksemplificeret ved dennes koncert på Roskilde Festival.

7. Beach House
Teen Dream

(Cosmos Music / Bella Union)
Hvis ikke januar blev gennembruddet for Baltimore, Maryland-duoen Beach House alias Victoria Legrand og Alex Scally, så blev deres danske koncerter i 2010. Teen Dream præges af Legrands dybe, underspillet dramatiske røst, som giver visse associationer til Nico, ligesom musikkens sugende, repetitive midt-tempo-minimalisme ikke ligger så langt fra Velvet Underground.

8. Sufjan Stevens
The Age Of Adz

(VME / Astmathic Kitty Records)
Først udsendte Sufjan Stevens overraskende den forvoksede og ganske fantastiske ep, All Delighted People, hvilket bare gav mere omtale og hævede forventningerne før fuldlængde-udspillet kun halvanden måned senere. På The Age Of Adz skuffer magikeren fra Michigan ikke. Det symfoniske blandes med det elektronske og poppede, og Stevens sætter et stor fed streg under sin enorme musikalitet.

9. Foals
Total Life Forever

(Warner Music / Transgressive Records)
Foals var i front, da mathrocken kortvarigt blev mainstream et par år tilbage, og det er derfor spændende at høre, om Oxford-bandet kunne matche succesen på deres andet album. Svaret er ja, men bandet har valgt en lysere, mere opløftet og poppet stemning, men den gennemgående spinkle, legesyge guitar er bevaret. Der er stadig en næsten uhørt detaljerigdom i Foals-universet.

10. MGMT
Congratulations

(Sony Music / Columbia Records)
På den svære toer har Connecticut-duoen Ben Goldwasser og Andrew VanWyngarden droppet ethvert forsøg på at leve op til hitpotentialet på gennembruddet Oracular Spectacular. I stedet er Congratulations et helstøbt trip med hatten af for 60'ernes psykedeliske beatmusik, der er tilsat en bevidsthed og en replik til ikoniseringen af populærkulturelle personligheder som Brian Eno og Lady Gaga.

11. Massive Attack
Heligoland

(EMI Music / Virgin Records)
Triphoppens perfektionistiske fædre har ladet vente på sig i syv år siden deres sidste langspiller 100th Window. Og selvom man godt kan blive helt gammelmandssulten som Massive Attack-fan, så har man en klar og rar mæthedsfornemmelse efter at være gået om bord i Heligoland. Syv års ventetid er ingenting, når frugten, som her, er widescreen-musik i deluxe-klæder.

12. Ariel Pink
Before Today

(Playground Music / 4AD)
Ariel Pinks 2010-album skulle blive gennembruddet for chillwave-bølgens fader Ariel Rosenberg. Before Today stikker i et hav af forskellige retninger, men er fortrinsvis 11 rasende gode sange, der med deres iltre væsen og skamløse insisteren på at følge de instrumentale impulser, det enkelte nummer fremkalder, aldrig bliver kedelig. Tværtimod. Kompromisløst og absolut fornøjeligt.

13. Joanna Newsom
Have One On Me

(VME / Drag City)
Den amerikanske sangerinde, sangskriver og harpenist Joanna Newsoms smukke tredje album, Have One On Me er intet mindre end et triplealbum på 124 minutter. Newsoms flotte stemme er holdt i et meget højt leje – ikke ulig den unge Kate Bush – med hendes elegante harpespil og ord- og billedrige tekster som omdrejningspunkter, garneret med diskrete stryger- og blæserarrangementer.

14. Danger Mouse & Sparklehorse
Dark Night Of The Soul

(EMI Music / Capitol Records)
Det var et imponerende sammenrend af den alternative rockscenes spydspidser som Brian "Danger Mouse" Burton og Mark "Sparklehorse" Linkous fik orkestreret på Dark Night Of The Soul. Med så meget star power er det ikke overraskende, at pladen er voldsomt overbevisende, selvom pladen fik et kedeligt efterspil med de to geniers, Mark Linkous' og Vic Chesnutts, tidlige død.

15. Sleigh Bells
Treats

(Import / N.E.E.T. Recordings)
Den debuterende newyorker-duo Sleigh Bells, Alexis Krauss og Derek Miller, smadrer igennem lydmuren med deres overgearede, overstyrede og overstadige leg med volumen på Treats: Alt i alt er den 32 minutter lange Treats en suveræn støjfest, der må give labelboss M.I.A. sved på panden, for hun får svært ved at forny poppen bedre, end det er gjort her.

16. Antony And The Johnsons
Swanlights

(Playground Music / Secretly Canadian)
Den tidligere Lou Reed- og David Tibet-håndlanger Antony Hegartys fjerde album Swanlights står på ingen måde tilbage for særligt hans mesterlige I Am A Bird Now og The Crying Light. Der ruskes godt op i de mere blåtonede sider af følelsesregistret med Swanlights, hvis sammenstød mellem det skrøbelige og det ukuelige udgør en formidabel musikalsk kammerpop-cocktail.

17. Gorillaz
Plastic Beach

(EMI Music / Virgin Records)
Det er en stjerneparade, som Damon Albarn på det det tredje Gorillaz-album har støvet sammen på Plastic Beach. Navne som Snoop Dogg, Mos Def, Bobby Womack, Little Dragon, Mark E. Smith og Lou Reed vidner om Blur-frontmandens musikalske ambition med tegneseriebandet, der rykker genrekonventionerne godt og grundigt rundt i manegen, ligesom Gorillaz stillede op i stort antal på Orange Scene i juli.

18. Spoon
Transference

(Cosmos Music / Anti Records)
Med instrumenteringen barberet ned til det strengt nødvendige og foden under egen producerpult har Spoon skabt en slags dogme-album – minimalistisk og eksperimenterende. Anmelderfavoritterne fra Texas skriver stadig fremragende rocksange, men de bliver langtfra serveret på et sølvfad denne gang. Britt Daniels stemme er stadig ekstremt udtryksfuld. Amerikaner-rock for feinschmeckere.

19. Ed Harcourt
Lustre

(Playground Music / Piano Music)
Engelske Ed Harcourt finder på sit femte album Lustre energien fra den lyse side af livssfæren. Harcourts nye tilværelse som småbørnsfar giver anledning til en intim, selvransagende tone, men Lustre er ikke kun romantisk piano og velmente visdomsord. Undertiden dukker en mere kantet side op, så alle facetter af talentet luftes på et modent singer-songwriter-album.

20. Crystal Castles
Crystal Castles

(Universal Music / Fiction Records)
Den canadiske duo Crystal Castles' skizofrene lydunivers rummer ubesværet noise, punk, rave- og trance-æstetik og ultra-synthpop. Alice Glass er en fascinerende sangerinde, som mestrer desperat skrigevokal, lillepigepopsang og Nico-refererende messen. Duoens sammensatte udtryk forener det underholdende med det udfordrende, det sofistikerede med det top-smadrede.

21. Darwin Deez
Darwin Deez

(VME / Lucky Numbers)
Darwin Deez' debutplade er lige til at blive glad i låget af. Albummet er hverken andet eller mere, end hvad det giver sig ud for at være: enkel og ukompliceret popmusik med smittende melodier og ditto guitar. Frontmand Darwin "Deez" Smith har en charmerende doven vokal, mens musikken trækker i en anden og mere positiv retning end de bittersøde tekster om ulykkelig kærlighed.

22. Admiral Radley
I Heart California

(Import / The Ship)
Det er ingen ringere end Grandaddys Jason Lytle og Aaron Burtch samt Earlimarts Aaron Espinoza og Ariana Murray, der konstituerer Admiral Radley, som på dette fremragende debutalbum vinder på sin diversitet. Sangene stikker i et hav af forskellige retninger, men formår samtidig at udgøre et velfungerende hele, der både aktiverer smilebåndet og hjernecellerne.

23. Melechesh
The Epigenesis

(Warner Music / Nuclear Blast)
Veteranerne i det 17 år gamle mellemøstlige Melechesh har rødder i black metallen, men bandet, der oprindeligt blev dannet i Jerusalem, har tilføjet ikke så lidt østerlandsk kolorit. Persiske skalaer, forskellige eksotiske instrumenter og mellemøstlig mytologi bliver alt sammen inkorporeret i deres univers, som udmønter sig på det femte album og gør The Epigenesis til et episk værk.

24. Lil' Wayne
I Am Not A Human Being

(Universal Music / Young Money)
Mens den amerikanske rapper Lil' Wayne pendler ind og ud af fængselssystemet, så viser han kreativ storform på sit ottende album I Am Not A Human Being. Weezy har atter ladt den fuldautomatiske rapriffel og spytter skarpslebne guldkorn, der kalder på gentagne afspilninger for at få det hele med, når rimsmeden plaffer løs med spredehagl til alle sider.

25. Flying Lotus
Cosmogramma

(VME / Warp Records)
FlyLos solbeskinnede og wonky hiphop-rytmik og computerspils-æstetik har fået følgeskab af storladne filmiske strygere, jazzede improvisationer og overjordisk smukke harpe-sekvenser på dette hovedværk. Hans tredje album Cosmogramma er en friere, vildere, mere vovet og ekvilibristisk plade. Sjældent er musikalsk sammenhængskraft blevet kombineret med så eventyrlystne kompositioner.

26. She & Him
Volume 2

(Playground Music / Double Six)
Et svært romantisk forårsalbum fra den solide sangskriverduo She & Him alias skuespiller- og sangerinden Zooey Deschanel samt multitalentet og troubaduren M. Ward, som også har syv meriterede soloalbum på samvittigheden. Som på forgængeren er man som lytter sat fire-fem årtier tilbage i tiden på Volume Two, og temaerne drejer lystigt om amerikansk solskinspop.

27. Vampire Weekend
Contra

(Playground Music / XL Recordings)
Den amerikanske kvartet i britiske kostskoleklæder overrasker ikke længere med deres frenetiske indierock, der også har afropoppen som inspirationskilde. Men heldigvis er evnen til at skrue fængende popsange der stadig, så på den svære toer har Ezra Koenig og de andre vampyrer heldigvis de gode melodier og nu også et mere nuanceret udtryk at hænge talentet op på.

28. Grinderman
2

(Playground Music / Mute Records)
Der er for alvor gået midtvejskrise hos de fire gnavne gamle mænd, som er sprunget ud af The Bad Seeds og med uhyggelig symbolik prædiker, brøler og hyler sig igennem deres opfølger med den uopfindsomme titel. Hvor debuten sine steder lød som et kraniebrud, er det nu blevet mere legesygt sumpet og psykedelisk i Nick Caves uendeligt mørke univers.

29. Johnny Cash
American Recordings VI: Ain't No Grave

(Universal Music / Lost Highway)
Kvaliteten er stadig uhørt høj på Rick Rubins og Johnny Cash's sjette kapitel i American Recordings-serien, som godt nok her i 2010 er nået op på det andet posthume Cash-album med Ain't No Grave, indspillet i 2003. Takket være de to herrers stædighed kan vi dyrke og dykke ned i ti nye musikalske beretninger fra countrymusikkens største autenticitet og autoritet.

30. Gonjasufi
A Sufi And A Killer

(VME / Warp Records)
Et par udknaldede danske shows kunne ikke pille ved yogalærer-rapperen Gonjasufis status efter hans fremragende debutplade, som gennemsyres af god karma fra samarbejdet med Flying Lotus og The Gaslamp Killer. A Sufi And A Killer er et vinylknasende syre-trip i mesterklasse, som er bagudskuende med sit musikalske slægtskab med tressernes psykedelia: et fascinerende freak-out.

Danmark:

1. Efterklang
Magic Chairs

(Alarm Music / 4AD)
Magic Chairs er stort set én lang stjernestund, hvor højdepunkterne er mange og langvarige, og den skønhed, der alle dage har kendetegnet orkestrets musik, er på ingen måde blevet mindre siden debuten. Efterklangs fanbase får endnu et fantastisk udspil, mens nye lyttere på det kraftigste opfordres til at stige på her, hvor musikken efter bandets skala er noget mere umiddelbar.

2. Søren Huss
Troen & Ingen

(Universal Music)
Troen & Ingen er Søren Huss' sørgmodige solodebut, der trods en tragisk forhistorie er en fantastisk umiddelbar præstation. Saybia-sangeren udfolder sig for første gang på dansk, og hans udtryksfulde stemme sender tankerne tilbage mod beatsangernes præsens. Derfor formår han at fremføre de dybt personlige sange med en troværdighed, som kun få danske kolleger vil kunne præstere.

3. 4 Guys From The Future
Under The New Morning Sun

(Playground Music / Tambourhinoceros)
De fire fremtidsfolk har også musikalske rødder i fortiden og slår normalt deres folder i bands som Lily Electric og The Asteroids Galaxy Tour. Nu har de fundet sammen i et umage ensemble, der med Under The New Morning Sun debuterer med et skævt og rodet og charmerende album, der med inspiration i Bowie og Deerhunter blander instrumentale støjcollager og popmelodier.

4. De Eneste To
De Eneste To

(Copenhagen Records / Sony Music)
Simon Kvamm og Peter Sommer har godt gang i deres respektive projekter, men de to østjyder, fodboldfans og danske sangskrivere har udviklet et venskab og et fælles lyrisk univers under aliasset De Eneste Tos selvbetitlede debut. Al snak om et hurtigt sideprojekt manes til jorden med et eftertænksomt og stort værk, der har potentialet til at stå tidens test bedre end bagkataloget.

5. Love Shop
Frelsens Hær

(A:larm Music)
Vi befinder os på mange måder i krydsfeltet mellem de to herrers solokarrierer med Jens Unmacks livgivende vokal og Henrik Halls ramsaltede anslag. Albummet er et solidt comeback med en rigtig flot lyd. Jens Unmack synger guddommeligt, og der er godt løb i melodierne, selvom tabet af guitaristen Hilmer Hassig lader sig ikke gå ubemærket hen på Frelsens Hær.

6. Agnes Obel
Philharmonics

(VME / PIAS)
Det er ikke de store armbevægelser, den Berlin-bosatte danske sangerinde, sangskriver og pianist Agnes Obel debuterer med. Philharmonics er nemlig fuld af smukke melodier, udmærkede, længselsfulde tekster og formfuldendt klaverspil, og så er Agnes Obels lyse, drømmende stemme en fornøjelse at være i selskab med. Agnes Obel manifesterer sit uomtvistelige talent.

7. The Floor Is Made Of Lava
Howl At The Moon

(Target Distribution / Tactic Records)
Fra småfjollede energibundter til nærmest sammenbidte rockere. Kontrasten kunne ikke være større fra første til andet album hos eksil-esbjergenserne. Howl At The Moon er rock fra 90'er-skolen, og specielt Nirvana og Pearl Jam lyder til at have været på anlægget hos bandet, musikalsk og ikke mindst vokalmæssigt. Hatten af for kvartetten for et modigt og ret imponerende hamskifte.

8. The Malpractice
Tectonics

(Crunchy Frog)
The Malpractice er indie-mastermind Johannes Gammelbys (I Am Bones, Beta Satan) solo-med-venner-projekt, hvis sound er i slægt med Beta Satans. Tænk Nine Inch Nails' sammenbidte industrialrock tilsat et skvæt grungede omkvæd, intime falsetvokaler og dansable beats. Tectonics er bedst, når tonerne er tungest. Når de tektoniske plader danser, så jorden ryster, og vulkaner går i udbrud.

9. The Rumour Said Fire
The Arrogant

(A:larm Music)
The Arrogant er et imponerende helstøbt værk af en debut, der med stribevis af umiddelbare og stærkt iørefaldende melodier er yderst behagelig lytning, og som kun sjældent fortaber sig i lidt intetsigende passager – snarere indfrier bandet de ellers utaknemmeligt skrappe forventninger med en ophøjet ro, der helt generelt synes at indkapsle det danske ensemble.

10. The Informations
Noah's Ark

(A:larm Music / Speed Of Sound)
Som om Frederik Nordsø ikke har nok at gøre med The William Blakes, Speed Of Sound og alskens producer-opgaver, så har han minsandten også lige fundet tid til et kollaborationsalbum under aliasset The Informations. Når nu talentet til fulde berettiger mandens allestedsnærværende væsen, så er alt i sagens natur godt. Og Noah's Ark ér virkelig en imponerende størrelse.

 

De enkelte GAFFA-skribenters stemmer:

Erik Barkman:

Album udland:
1. Gorillaz: Plastic Beach
2. Arcade Fire: Suburbs
3. The National: High Violet
4. Yeasayer: Odd Blood
5. Spoon: Transference
6. Owen Pallett: Heartland
7. The Black Keys: Brothers
8. Vampire Weekend: Contra
9. Malachai: Ugly Side of Love
10. Gaslight Anthem: American Slang

Jesper Buhl:

Album udland:
1. Flying Lotus: Cosmagramma
2. Mount Kimbie: Crooks and Lovers
3. Darkstar: North
4. Autechre: Move of Ten
5. Ikonika: Contact, Love, Want, Have
6. Crystal Castles: Crystal Castles
7. The Knife In Collaboration With Mt. Sims And Planningtorock: Tomorrow in a Year
8. Gonjasufi: A Sufi and a Killer
9. Four Tet: There is Love in You
10. Roots Manuva Meets Wrongtom: Duppy Writer

Album Danmark:
1. System: B
2. Bjørn Svin: Browen
3. Spejderrobot: Manden med de usynlige hænder
4. Jatoma: Jatoma
5. Figurines: Figurines

Singler/ep'er, udland:
1. oOoOO: oOoOO EP
2. James Blake: Klavierwerke
3. Kuedo: Dream Sequence
4. Dark Sky: Something To Lose
5. Blur: Fool's Day

Singler/ep'er Danmark:
1. Aslope: A Helping Hand
2. Bobby: Bobby
3. Nabo: Rock Solid Goldmine
4. Figurines: Lucky To Love
5. Lucy Love: Poison

Simon Christensen:


Album udland:
1. MGMT: Congratulations
2. Deerhunter: Halcyon Digest
3. Flying Lotus: Cosmogramma
4. Ariel Pink: Before Today
5. Foals: Total Life Forever
6. The Tallest Man On Earth: The Wild Hunt
7. The Radio Dept.: Clinging To A Scheme
8. The Megaphonic Thrift: Decay, Decoy
9. Twin Shadow: Forget
10. Caribou: Swim
Album Danmark:
1. 4 Guys From The Future: Under The New Morning Sun
2. Sleep Party People: Sleep Party People
3. Pinkunoizu: Free Time
4. Shout Wellington Air Force: Clean Sunset
5. The Malpractice: Tectonics

Singler udland:
1. Neil Young: The Hitchhiker
2. Deerhunter: He Would Have Laughed
3. Neon Indian: Should Have Taken Acid With You
4. Maribel: Taste The Trash
5. Gonjasufi: Sheep

Singler Danmark:
1. Plök: Pity Party For Pette Crimes
2. Sleep Party People: 10 Feet Up
3. Dorias Baracca: Birthday
4. Figurines: Unable To Drift
5. Vi Sidder Bare Her: At Bruge Tiden

Mikkel Elbech:

Album udland:
1. Admiral Radley: I Heart California
2. John Grant: Queen of Denmark
3. Band of Horses: Infinite Arms
4. Arcade Fire: The Suburbs
5. Danger Mouse & Sparklehorse: Dark Night Of The Soul
6. Roky Erickson with Okkervil River: True Love Cast Out All Evil
7. She & Him: Volume Two
8. Gayngs: Relayted
9. Jason Boesel: Hustler's Son
10. Jenny And Johnny: I'm Having Fun Now

Album Danmark:
1. Annika Aakjær: Missionær
2. De Eneste To: De Eneste To
3. Coco Moon: Coco Moon
4. Men Among Animals: Run Ego
5. The Malpractice: Tectonics

Singler udland:
1. Admiral Radley: I Heart California
2. Band of Horses: Compliments
3. John Grant: Marz
4. Conor Oberst And The Mystic Valley Band: Wedding Day In Funeralville
5. She & Him: In The Sun

Singler Danmark:
1. Annika Aakjær: Missionær
2. De Eneste To: Jeg Har Ikke Lyst Til At Dø
3. Coco Moon: DDR
4. Annika Aakjær: Pænhed Er Kommet Til Byen
5. The Malpractice: Boss Stallion

Christian Erin-Madsen:

Album udland:
1. Arcade Fire: The Suburbs
2. Foals: Total Life Forever
3. LCD Soundsystem: This Is Happening
4. Beach House: Teen Dream
5. The National: High Violet
6. Crystal Castles: Crystal Castles
7. Band Of Horses: Infinite Arms
8. The Dead Weather: Sea Of Cowards
9.  The Drums: The Drums
10. Marina And The Diamonds: The Family Jewels

Årets danske albums:
1. The Rumour Said Fire: The Arrogant
2. Søren Huss: Troen Og Ingen
3. Efterklang: Magic Chairs
4. Agnes Obel: Philharmonics
5. The Kissaway Trail: Sleep Mountain

Singler udland:
1. Foals: Spanish Sahara
2. O. Children: Dead Disco Dancer
3. Gorillaz: On Melancholy Hill
4. Robyn: Dancing On My Own
5. Kings Of Leon: Radioactive

Singler Danmark:
1. Søren Huss: Et hav af udstrakte hænder
2. The Rumour Said Fire: Desolation Mr. Foe
3. Kasper Bjørke: Young Again
4. Troels Abrahamsen: Pull
5. Lucy Love: Poison

John Fogde:

Album udland:
1. Arcade Fire: The Suburbs
2. The Hold Steady: Heaven is Whenever
3. The New Pornographers: Together
4. Band of Horses: Infinite Arms
5. Titus Andronicus: The Monitor
6. Spoon: Transference
7. Deerhunter: Halcyon Digest
8. Vampire Weekend: Contra
9. OK Go: Of The Blue Colour Of The Sky
10. Massive Attack: Heligoland

Album Danmark:
1. Efterklang: Magic Chairs
2. The Informations: Noah's Ark
3. Sterling: Tonemaskinen
4. 4 Guys From The Future: Under The New Morning Sun
5. Ginger Ninja: Wicked Map

Michael José Gonzalez:

Album udland:
1. Lil Wayne: I Am Not A Human Being
2. Neil Young: Le Noise
3. John Grant: Queen Of Denmark
4. Kanye West: My Beaytiful Dark Twisted Fantasy
5. Grinderman: 2
6. Lil Wayne: Rebirth
7. Trent Reznor and Atticus Ross: The Social Network Soundtrack
8. Band Of Horses: Infinite Arms
9. Johnny Cash: Ain't No Grave
10. Massive Attack: Heligoland

Album Danmark:
1. The Floor Is Made Of Lava: Howl At The Moon
2. Kellermensch: Narcissus
3. Love Shop: Frelsens Hær
4. Murder: Gospel Of Man
5. The Rumour Said Fire: The Arrogant

Singler udland:
1. Neil Young: Angry World
2. Lil Wayne: I Am Not A Human Being
3. Kanye West: Power
4. Massive Attack: Atlas Air
5. Lady Gaga & Beyonce: Telephone

Singler Danmark:
1. The Floor Is Made Of Lava: Leave Me Now
2. Kellermensch: Army Ants
3. Love Shop: Redningsklar
4. Murder: Aqueduct
5. Tina Dickow: Welcome Back Colour

Lars Löbner Jeppesen:

Album udland:
1. LCD Soundsystem: This Is Happening
2. The Walkmen: Lisbon
3. Massive Attack: Heligoland
4. The Avett Brothers: I And Love And You
5. Sleigh Bells: Treats
6. Baths: Cerulean
7. Arcade Fire: The Suburbs
8. Danger Mouse & Sparklehorse: Dark Night Of The Soul
9. Johnny Cash: American Recordings VI: Ain't No Grave
10. Gorillaz: Plastic Beach

Album indland:
1. De Eneste To: De Eneste To
2. The Wong Boys: W
3. Kellermensch: Narcissus
4. The Floor Is Made Of Lava: Howl At The Moon
5. Shadowboxer: Shadowboxer

Singler udland:
1. Robyn: Dancing On My Own
2. Kanye West: Runaway
3. Factory Floor: Lying (Chris Carter Remix)
4. Wu Lyf: (I Got Dem Wu Wu Busted Teef) Spitting It Concrete Like The Golden Sun God
5. Zola Jesus: Night
6. Das Racist: Combination Pizza Hut And Taco Bell
7. Maximum Balloon: Tiger
8. Hurts: Wonderful Life
9. Unkle: Natural Selection
10. Crocodiles: Groove Is In The Heart / California Girls

Singler indland
1. Spleen United: Sunset To Sunset
2. Trentemøller: Sycamore Feeling
3. Complicated Universal Cum: I Can Hardly Wait
4. Kill Screen Music: Traffic
5. Laid Back: Cocaine Cool
 
Finn P. Madsen:

Album udland:
1. Beach House: Teen Dream
2. Swans: My Father Will Guide Me Up A Rope Too The Sky
3. Wyatt/Atzmon/Stephen: For The Ghost Within
4. John Grant: Queen Of Denmark
5. The National: High Violet
6. Black Mountain: Wilderness Heart
7. I Am Kloot: Sky At Night
8. Timber Timbre: Timber Timbre
9. Massive Attack: Heligoland
10. David Sylvian: Sleepwalkers
 
Album Danmark:
1. Efterklang: Magic Chairs
2. Kashmir: Trespassers
3. Love Shop: Frelsens Hær
4. Agnes Obel: Philharmonics
5. Under Byen: Alt Er Tabt

Singler udland:
1.Bonnie Prince Billy: Troublesome Houses
2.Robert Plant: Silver Rider
3.Karen Elson: The Ghost Who Walks
4.The Walkmen: Blue As Your Blood
5.Baby Bird: Drug Time
 
Singler Danmark:
1.Love Shop: Drømmeslottet
2.Ghost Society: Falling Leaves
3.Efterklang: I Was Playing Drums
4.Murder: Milk & Honey
5. The Rumour Said Fire: Sanctuary

Kristian Bach Petersen:

Album udland:
1. Ed Harcourt: Lustre
2. Divine Comedy: Bang Goes The Knighthood
3. Futureheads: The Chaos
4. Manic Street Preachers: Postcards from a Young Man
5. Foals: Total Life Forever
6. Dangermouse/Sparklehorse: Dark night of the Soul
7. Edwyn Collins: Losing Sleep
8. The National: High Violet
9. We Are Scientists: Barbara
10. Kent: En Plats i Solen

Album Danmark:
1. Love Shop: Frelsens Hær
2. Ginger Ninja: Wicked Map
3. The Malpractice: Tectonics
4. The Floor Is Made of Lava: Howl at the Moon
5. De Eneste To: De Eneste To

Singler udland:
1. Divine Comedy: At The Indie Disco
2. Manic Street Preachers: Some Kind of Nothingness
3. Pulled Apart By Horses: Back to the Fuck Yeah
4. The National: Bloodbuzz Ohio
5. Ok Go: White Knuckles

Singler Danmark:
Ginger Ninja: Bone Will Break Metal
Love Shop: Redningsklar
4 Guys from the Future: Don't Help Me Up
De Eneste To: Jeg Har Ikke Lyst Til At Dø
Avalyn: Escape

Peter Ramsdal:

Album udland:
1. Darwin Deez: Darwin Deez
2. Joanna Newsom: Have One On Me
3. Sufjan Stevens: The Age Of Adz
4. Antony And The Johnson: Swanlights
5. Sleigh Bells: Treats
6. Deerhunter: Halcyon Digest
7. Band of Horses: Infinite Arms
8. Kanye West: My Beautiful Dark Twisted Fantasy
9. She & Him: Volume Two
10. Gonjasufi: A Sufi And A Killer

Album indland:
1. Agnes Obel: Philharmonics
2. Søren Huss: Troen & Ingen
3. The Informations: Noah's Ark
4. De Eneste To: De Eneste To
5. The Rumour Said Fire: The Arrogant
Singler udland:
1. Darwin Deez: Radar Detector
2. Kings Of Leon: Radioactive
3. She & Him: Thieves
4. Deerhunter: Helicopter
5. The Drums: Let's Go Surfing

Singler Danmark:
1. Agnes Obel: Riverside
2. Søren Huss: Jeg Finder Vej
3. Efterklang: Modern Drift
4. The Informations: Get Ready
5. De Eneste To: Morten

Keld Rud:

Album udland:
1. Melechesch: The Epigenises
2. Dimmu Borgir: Abrahadabra
3. Forbidden: Omega Wave
4. Filter: The Trouble With Angels
5. Accept: Blood Of The nations
6. Grand Magus: Hammer Of The North
7. Exodus: The Atrocity Exhibition
8. Deftones: Diamond Eyes
9. Dark Tranquility: We Are The Void
10. Triptykon: Eparistera Daimones
 
Album indland:
1. Raunchy: A Discord Electric
2. Malrun: Beauty In Chaos
3 Boil: A New Decay
4. Pretty Maids: Pandemonium
5. Shotgun Revolution: Join The Revolution

Rune Schlosser:

Album udland:
1. Deerhuner: Halcyon Digest
2. MGMT: Congratulations
3. Ariel Pink's Haunted Graffiti: Before Today
4. LCD Soundsystem: This Is Happening
5. The National: High Violet
6. Sufjan Stevens: The Age Of Adz
7. jj: no 3
8. Sam Amidon: I See The Sign
9. Ass: Salt Marsh
10. Ed Harcourt: Lustre

Album Danmark:
1. 4 Guys From The Future: Under The New Morning Sun
2. Shout Wellington Air Force: Clean Sunset
3. The Malpractice: Tectonics
4. Treefight For Sunlight: A Collection Of Vibrations For Your Skull
5. Efterklang: Magic Chairs
Singler udland:
1. Deerhunter: Helicopter
2. The National: Afraid Of Everyone
3. Gorillaz: Empire Ants (feat. Little Dragon)
4. Sam Amidon: How Come That Blood
5. Beach House: Norway

Singler Danmark:
1. Agnes Obel: Riverside
2. Chimes & Bells: Reasons
3. Sleep Party People: I'm Not Human At All
4. Coco Moon: There's A Change
5. Spejderrobot: Der er Krabbens bevægelser og der er togets

Ole Rosenstand Svidt:

Album udland:
1. The National: High Violet
2. Sufjan Stevens: The Age Of Adz
3. Arcade Fire: The Suburbs
4. Beach House: Teen Dream
5. Massive Attack: Heligoland
6. Joanna Newsom: Have One On Me
7. Antony And The Johnson: Swanlights
8. Band Of Horses: Infinite Arms
9. John Grant: Queen Of Denmark
10. Grinderman: 2

Album Danmark:
1. Efterklang: Magic Chairs
2. Under Byen: Alt Er Tabt
3. Søren Huss: Troen & Ingen
4. Annika Aakjær: Missionær
5. Love Shop: Frelsens Hær

Singler udland:
1. The National: Bloodbuzz Ohio
2. Marina And The Diamonds: Hollywood
3. Arcade Fire: The Suburbs
4. Beach House: Norway
5. LCD Soundsystem: I Can Change

Singler Danmark:
1. Efterklang: Modern Drift
2. Under Byen: Unoder
3. Søren Huss: Et Hav Af Udstrakte Hænder
4. Annika Aakjær: Missionær
5. Murder: Drawn In The Dirt














Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA