Tigerspring: Forretning med personlighed

Tigerspring: Forretning med personlighed

De små pladeselskaber fylder mere og mere i musikbranchen i dag. Hvad er forklaringen, og hvad er det, de små pladeselskaber kan, som de store ikke kan? GAFFA følger tre små pladeselskaber og udlægger deres historie i denne artikelserie.

– Vi har kun lige fået rengøring på vores kontor. Ikke at det blev gjort så tit før, men vi gjorde det da selv, forklarer Christian Møller, den ene halvdel af Tigerspring, som har samlet pladeselskab, forlag, management og booking under en paraply, men primært er label for danske indie-bands med ambitioner om radio-airplay og udlandseventyr.

Når det overhovedet er nødvendigt at tale om, at en udgivelse skal give overskud, så skyldes det, at pladeselskaberne gennem historien, små som store, har haft ry for at arbejde med den strategi, at en enkelt udgivelse og gennembrud skulle kunne tjene resten af forretningen hjem. Det er dybest set et levn fra massemediernes storhedstid, radio og tv's dominans i musikbranchen, hvorimod internettets brede gennembrud fordeler opmærksomheden bedre og åbner for nye forretningsmodeller, selvom pladesalget i sig selv er halveret på ti år.

Brud med en idiotisk strategi
– Pladebranchen var notorisk set lukket om sig selv. De gik og håbede på den ene guldkalv. Det er en idiotisk strategi i dag (selvom man kunne mene, den stadig eksisterer, red.). Det var et af vores mantraer fra starten, at enhver udgivelse skal kunne give overskud. Om ikke på pladesalg, så på publishing eller noget andet, forklarer Christian Møller og Søren Winding, der stiftede Tigerspring i 2006, mens de læste Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium.

Christian Møller spillede med i indie-bandet Moon Gringo, som ud over at være ophavsband til et københavnsk musikmiljø også var et af de første danske indie-bands til at lave deres eget pladeselskab. Søren Winding har en fortid som radiovært og har arbejdet for Sundance Records og EMI Records.
 De har begge boet i London, men i dag driver Christian Møller det københavnske kontor, sammen med ni løstansatte og frivillige, mens Søren Winding stadig bor i London, hvorfra han driver Tigersprings engelske kontor. Dagligt sender de Skype-karma frem og tilbage over Nordsøen.

– Professionalisme? Ja, helt klart. Vi lever i en branche, hvor 95 procent er selvlærte i et band, som manager, dj eller praktikant, og pludselig er det dem, der sidder på et større pladeselskab og tager de afgørende beslutninger. Vi har valgt at tage en uddannelse, som giver en ballast til økonomi, jura og strategi. Det er klart, at du kan lære en hel del selv, men vi er først senere blevet opmærksomme på, hvad den ballast betød, fortæller Christian Møller, der også forklarer, at der er mange romantiske idéer i musikbranchen, der er fastholdt i floskler som den lidende kunstner, bandkærlighed og rock'n'roll-myter.

– Vores idé er, at vi tjener vores artister bedst ved at lave en professionel forretning. Hvis de tjener penge og kan leve af deres musik, så tjener vi penge og kan leve af Tigerspring, tilføjer Winding.



En anden stemning på fem år

Dengang i studietiden, da duoen Winding og Møller stiftede Tigerspring, blev organisation, strategi og værdigrundlag nedskrevet på linje med metoderne i en moderne virksomhed.

– Vi vil lave forretning med personlighed. Det er vores helt egen smag, vi præsenterer. Og det er også vores røv, hvis vi signer nogle lortebands. I virkeligheden er det eneste krav for at få en pladekontrakt, at vi begge synes om musikken. Det har ikke været begrænset af en genre eller et miljø, forklarer Møller.

– Nogle af de konkrete indledende idéer handlede om at have meget menneskelige værdier i den måde, vi arbejdede sammen med bands på. At få alternativ musik ind på hitlisterne. At kommunikere med åbenhed og invitere til samarbejde, forklarer Søren Winding.
 – Når vi ser tilbage på det, så var det en måde at sige på, at der fandtes andre metoder og andre bands end tidligere. Vi fornemmer, der er en helt anden åben stemning nu i Danmark i forhold til for fem år siden, hvor der er mere interessant musik, og bands nu hjælper hinanden frem, konkluderer pladeselskabsdirektørerne.

Det startede relativt nemt for Tigerspring, der (over)levede på SU og geninvesterede indtjeningen i nye udgivelser. I starten var det bygget op om Choir Of Young Believers, der tidligt fik kærlighed fra musikpressen og miljøet, og det gik egentlig nemmere, end de havde forventet. Men i længden er Musikdanmark en lille branche, der er økonomisk trængt, således at Tigerspring også satser udenlands, hvor det kræver tid og penge at bygge en forretning og et netværk op.

– Hvis dit primære mål er at tjene en masse penge, er det sgu den forkerte branche at være i. Fordelen ved at være et indie-selskab er fleksibiliteten i at være en lille virksomhed, en masse kærlighed fra samarbejdspartnere og musikelskere og et godt netværk. Når vi kan, så betaler vi folk ordentligt, men ellers må man leve af tjenester, forklarer Søren Winding.

– Vi har ellers ingen intern aversion over for major labels. Deres medarbejdere har valgt en fast løn, men det er i bund og grund folk, der også bare er musikfans, ligesom os andre. Major labels arbejder bare under nogle andre præmisser, end vi gør. For os er de både samarbejdspartnere og konkurrenter, og sådan skal det også være, uddyber Christian Møller.

Er det aldrig bare røvsygt at være Tigerspring?

– Nej, men der er selvfølgelig tidspunkter, hvor det er mentalt hårdt, hvor der er kritik, fejl og utilfredshed. Ingen jobs er kun fede. Men selv når ingen gider at høre eller anmelde vores musik, og vi kun sælger 100 plader, så elsker vi det jo.


Ordforklaring:
DIY = Do It Yourself er en betegnelsen for de kunstnere, som selv finansierer, indspiller, udgiver og promoverer musik.

A&R = Artist and repertoire, pladeselskabets rolle i at udvikle kunstneren og det kunstneriske produkt. Oprindeligt var det A&R-agentens rolle at finde musiknumre (repertoire) og finde musikere og sangere til at fremføre det.

Publishing = Musikforlaget, en virksomhed, som inddriver vederlag for brug af musik i medier som radio og tv, eller som sælger rettighederne til musikken i computerspil, reklamer, tv eller film i såkaldte sync-aftaler.


R.I.P. Morningside Records (2001-2011)
Antallet af de små pladeselskaber i Danmark er steget markant i løbet af de sidste ti år. Imidlertid er der også enkelte, der har drejet nøglen om af forskellige årsager. Morningside Records meddelte for nylig, at de lukker forretningen i deres 10. år som pladeselskab.

Jesper Brodersen startede Morningside Records som studerende i Århus i 2001 og drev det i nogle år sammen med Jesper Majdall, der siden var med til at stifte Volcano Management. Gennem tiden har Morningside markeret som sig et toneangivende dansk indie-label med udgivelser med blandt andre Speaker Bite Me, Under Byen, Figurines og Oh No Ono. Senest har Morningside Records haft base i Stavanger og København, men når selskabet til april fejrer deres ti års jubilæum, bliver det samtidig et farvel til pladeselskabet, der senest har udgivet Pinkunoizus debutalbum.

– I en årrække nu har musikken i fysisk format haft mere end svært ved at stå alene. På produktions- og distributionsniveau er der mange fordele, men på en eller anden måde er det, som om musikken bliver fortrængt fra sin centrale plads. Og at få pladerne hjem fra tryk har altid begejstret mest. Her skal Morningside Records ikke ændre sig. "I did not become someone different I did not want to be", som Smog synger, forklarer Jesper Brodersen til GAFFA og giver samtidig et skulderklap til andre små aktører i den danske pladebranche:

– Lykkeligvis arbejder mange benhårdt og kvalificeret for den gode musik i Danmark i dag. Og de nye, der allerede er vokset op i en anden tid, formår at kombinere smag og hjerte med en tidssvarende praksis.

Tre bands på Tigerspring:

Choir Of Young Believers
Jannis Noya Makrigiannis er hovedkraften bag og sangskriver for Choir Of Young Believers, der både med den første (Burn The Flag) og mest kendte udgivelse (This Is For The White In Your Eyes) er indbegrebet af Tigerspring. Choir skriver følsomme og storladne kompositioner, som har bragt dem ud i verden med koncerter i USA, Skandinavien og resten af Europa og blandt andet en international licensaftale med Ghostly International.

I Got You On Tape
Tigersprings første udgivelse med I Got You On Tapes er bandets tredje album Spinning For The Cause, der lidt overraskende (men fuldt fortjent) som en mindre udgivelse gik hen og vandt P3 Prisen i januar 2010. Jacob Bellens (også kendt fra Murder) synger og skriver teksterne, men ellers består kvartetten af meriterede musikere fra det københavnske rockmiljø.

Chimes & Bells
Der er et strejf af mørk sfærisk artrock og Velvet Underground over Chimes & Bells, som er skabt af cellist og sangerinde Cæcilie Trier og også tæller medlemmer fra Choir Of Young Believers og Howl Baby Howl. Chimes & Bells har ligeledes både udgivet en anmelderrost ep og lp, hvoraf førstnævnte skaffede dem en international kontrakt med Bella Union.

Tigerspring:
Hvem: Søren Winding og Christian Møller
Hvor: København og London
Grundlagt: Foråret 2006
Nøgleord: Professionalisme, internationalt, karma, åbenhed
Antal udgivelser: 11
Debutudgivelse: Choir Of Young Believers – Burn The Flag ep
Kommende udgivelser: One Year From Home, Messy Shelters, Choir Of Young Believers

Tigerspring + P. Diddy = <3
– Vi forsøger at give os selv tid til at tænke kreativt, at gå ud af de faste rutiner og sigte efter de helt store ting. Vi spørger os selv: hvad er det vildeste, der kan ske nu? forklarer Søren Winding.
 Sådan var strategien, da Tigerspring fik solgt et nummer til P. Diddys pigegruppe Danity Kane. Nummeret var det første færdige nummer skrevet til andre artister af sangskriver/producer Fridolin Nordsø (The William Blakes med flere).

– Søren gik og jokede med at skrive til P. Diddy. Og var fræk nok til at prøve. Ved hjælp af nogle kontaktoplysninger til hans pladeselskab Bad Boy Records, så gættede vi os frem til hans personlige mailadresse ved at sende en 10-12 mails. Der gik noget tid, og så fik vi et opkald: "This is Harve Pierre (direktør for Bad Boy, red.), I want that track." Det flyttede Fridolins karriere med et slag, fortæller Christian Møller.

– Vi havde haft Tigerspring i under et år på det tidspunkt. Jeg kan huske, at Søren prøvede at bluffe lidt i telefonen og lade som om, at den slags aftaler havde vi styr på. Harve sendte en 30 sider lang kontrakt, og vi blev nødt til at finde en advokat, som kunne hjælpe med at lukke dealen, fortsætter han.

Kort efter fløj Fridolin Nordsø og Søren Winding til New York, hvor de var i studiet i tre uger. Siden er albummet Welcome To The Dollhouse både gået nummer et på den amerikanske Billboard og har solgt i nærheden af en million eksemplarer.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA