Den Gale Pen møder Per Vers

Efter seks års ”pause” udgiver rapperen Per Vers nu sit andet album EGO. Han synes tilsyneladende stadig ikke, at han navn er pinligt, og så beskylder han Den Gale Pen for at være impotent (hvilket naturligvis intet har på sig!).

Per Vers 2011

Hej Per Uldal. Har du ikke haft det en lille smule stramt, når du har stået til et foredrag på en folkeskole og præsenteret dig som Per Vers?

– Aldrig. I modsætning til dig, så har den gennemsnitlige folkeskole-elev jo både humor og intelligens. Jeg fandt på navnet, da jeg var 12, så kan man vel også afkode det i samme alder. Det morer mig stadig, hvor tit voksne mennesker tror, det er noget, jeg er døbt. Eller i fuld alvor fnisende siger: "Hey, hvis man siger det hurtigt, så...." 

Ja, det er sjovt… Du bliver altid omtalt som sådan en sjov ordgøgler, der kan rime om alt. Stik mig lige et vers om Den Gale Pen – og husk kammertonen, digtersvans!

–
Jamen selvfølgelig. "Roser er røde, violer er blå, Den Gale Pen kan ikke få den op at stå." Og her er en tid og et gavekort til Madam Blue's Tattoo for at få det tuschet på røven.

Hov hov, det er sket én gang, og nu er der heldigvis piller for den slags. Hiphop-miljøet er jo musikbranchens svar på en specialklasse. Alligevel passer du ikke rigtig ind, hvorfor?

–
Et perfekt eksempel på, at i en sindssyg verden er det dem med spændetrøje og dosmerhat, der er de raske og kloge. Branchen forgår, specialklassen består. 

Tak for at understrege pointen, Per! Du praler med at have optrådt 900 gange på fem år. Skal du ikke snart holde en pause – om ikke andet så for de sagesløse lytteres skyld?

–
Det ville jo svare til at holde en pause med at trække vejret. I aften optræder jeg for 901. gang, og jeg glæder mig stadigvæk som en 12-årig, der har fået fem minutters mikrofontid til folkeskolefesten – og ja, det var min egen musikalske mødomssprængning, jeg refererede til dér. Jeg elsker det, og det er vel den bedst tænkelige grund. 

Du har lavet ét album på en hel karriere? Jeg går ud fra, at den har stået på supplerende dagpenge siden – ligesom alle de andre dovne kunstnertyper?

– Nej, for alle ved, at der ikke er penge i pladesalg. Der er penge i at performe, og som du pralede med på mine vegne, har jeg optrådt 900 gange på fem år. Det er simpel monetær matematik, at det dermed ikke skal afhænge af dagpenge. Men nok om det. Vi rigtig rige mennesker flasher ikke bling bling i vores videoer, og vi taler ikke om overskuddet på årsregnskabet, så lad os snakke om kunst i stedet.

Okay, hvis det er det, du kalder det. Dit eneste hit fra 2005 hedder Black Power og handler om kaffe. Kommer der en opfølger? En hyldest til grøn te, økologisk cola eller måske juicebrikker!? 

–
Bare rolig. Der kommer hverken White Powder om coke eller Golden Shower om guldøl. Hvis der er et hit på den nye skive, bliver det enten sangen om mit had til hygge, sangen om smerten ved at blive 30, eller sangen om mandens kamp mellem sit jern og sin hjerne. Der er så mange ubesungne ting i dette vildt underlige og vidunderlige liv, som vi ikke kan rumme i kærlighedssange og club-anthems. Og undskyld mig, din sure kuglepen, nu skal jeg ha' en kop mokka så sort som dit syrlige blæk.