Beatsteaks – Stjerner i Tyskland, opkomlinge i Danmark

Beatsteaks – Stjerner i Tyskland, opkomlinge i Danmark

De er stjerner i hjemlandet Tyskland og spiller de store arenaer med flere tusind mennesker. De har udsolgt Berlins Wuhlheide to gange i juni, er headlinere til årets Rock am Ring / im Park, de er blevet kåret til Tysklands bedste live-band af radiostationen Eins Live, og de har vundet i denne kategori blandt andet over mægtige Rammstein. Og nu udgiver de et album i Danmark og kommer til landet.

Punkrockerne gæster Loppen i København 6. maj, VoxHall i Aarhus 7. maj og Roskilde Festival 1. juli og udgiver albummet "Boombox" i Danmark den 26. april. Albummet er allerede udsendt i Tyskland, hvor det har toppet hitlisten. Vi har fanget Beatsteaks-bassisten Torsten Scholz og har stillet ham et par spørgsmål i forbindelse med udgivelsen og koncerterne.

Jeres sidste album "Kanonen Auf Spatzen" udkom i 2008 i Tyskland. Nu udkommer jeres nye album „Boombox" hos Warner her i Danmark. Hvad kan vi forvente?

– I kan glæde jer til en ny Beatsteaks-plade. Vi har optaget den i vores øvelokale, og vi er meget stolte af den.

Efter udgivelsen af "Kanonen Auf Spatzen" holdt I en længere pause, hvorfor?

– Vores band havde egentlig ikke gjort andet end at spille live, lave et nyt album, spille live, lave et nyt album, uden rigtige pauser på et tidspunkt. Pausen var yderst vigtig for at tage sig tid til de ting som også er meget vigtige i livet, nemlig venner, familie osv. Derudover var vi alle sammen meget trætte, rent fysisk. Som efter et længere løb: Man har trænet temmelig meget, men det var alligevel en del mere anstrengende end man havde troet på forhånd. For at sige det lidt mere frækt: Vi havde også råd til at tage en pause efter fem studiealbum, et live-album, efter at have udsolgt Berlins Wuhlheide. Jeg kunne hænge en guld-skive på min forældres væg, vi bliver respekteret, vi har ikke dummet os i offentligheden, så var det okay at gå skridt tilbage og holde en pause. Pausen var også meget vigtig for os for at værdsætte bandet igen.

Har I brugt pausen til at rejse? 

– Et par af os var taget af sted, men ikke længere end to til tre uger. Dette skyldtes, at "pausen" egentlig ikke virkelig var en "pause". Vi var hver for sig i gang med at lave demoer, bureau-arbejde, merchandiset skulle passes, alle disse ting var der stadigvæk trods pausen.

Var I bange for, at der kunne opstå problemer ved at finde sammen igen efter pausen?

– Ja, der var faktisk et par gange ret korte øjeblikke, hvor man blev lidt bange, men øjeblikkene var så korte, at man ikke virkelig kom til at tænke over det.

Hvordan har I kompenseret for problemerne?

– Med at tale, tale og tale om problemerne.

Ny sang fik bandet samlet igen

Hvad var det, der fik jer i gang med at arbejde på album nummer seks?

– Det var i starten af 2010, da vi alle fem sagde, at vi mødes tre gange om ugen, for at øve fem timer per gang igen. Rent musikalsk startede det, da jeg hørte demoen til "Under A Clear Blue Sky" (sang nummer seks fra det nye album, red.) Sangen havde et eller andet, som fik mig til at elske den.

Men det er jeres guitarist Peter, som synger verset i stedet for forsangeren Arnim, ikke?

– Ja, dog synger begge to omkvædet sammen. Arnim havde virkelige problemer med verset, og så sad Peter i øvelokalet og sagde "Jeg ved slet ikke, hvad problemet er", og startede med at synge. Peter synger rigtig fedt på den der afslappede måde. Fed tekst , og guitarakkorderne er skrevet af Thomas Götz (trommeslager, red.) et stort nummer.

Jeres nye album hedder "Boombox", hvorfor denne titel?

– Vi har optaget albummet i vores øvelokale, det var meget direkte og kontant, derfor passer navnet perfekt. 

Men I startede med at optage albummet i studiet, ikke?

– Ja, vi startede i april sidste år i Chez Cherie-studiet og havde det samme hold af mennesker med, som vi plejer at have med. Menneskeligt var alt meget godt. Maden var også fantastisk. Men efter vi kom hjem fra vores sommerfestivaljobs, lyttede vi til de sange, vi havde optaget, og da stod det allerede klart, at det, vi havde lavet, på ingen måde var godt nok. Sangene var alt for sløve. Vores hovedproblem er nemlig, at vi bliver krampagtige forholdsvis hurtigt, når vi er i studiet, da vi ikke vil begå fejl. Studietid koster nemlig en del penge. Dette fører til, at vi kommer til at spille på denne lidt sløve måde. Derefter spurgte vi os selv: "Hvor bevæger vi os bedst, og hvor bevæger vi os frit?" Svaret var klart: I vores øvelokale. Så tog vi de syv sange, som vi allerede havde optaget, med i vores øvelokale og optog dem på ny derinde."

Dog har en sang fra Chez Cherie-optagelserne overlevet: "Access Adrenalin". Sangen skulle have været på soundtracket til filmen "Twilight". Hvorfor blev det ikke til noget?

– Det er rigtigt, at vi fik et tilbud om, at vores sang "Access Adrenalin" skulle været med på soundtracket til filmen "Twilight", dog ville filmselskabet have sangen eksklusivt og for et helt år. Vi ville have sangen med på albummet, så derfor takkede vi pænt nej.

En blanding af alle tidligere album

Selvom det nok er svært at se på "Boombox" med lidt afstand lige nu, så alligevel: Hvordan vil albummet passe ind i jeres samlede bagkatalog?

– Jeg håber, at det nye album er lidt en blanding af alle vores forrige albums. Jeg synes, at vi er gået meget konsekvent efter den enkelte sang på pladen. Hvis der måske var to eller tre sange i én på det sidste album, har vi været en del mere konsekvente på dette album. Sangene er måske en smule mere poppet og nemmere at få en tilgang til, selvom de alle sammen har mange lag. Vi har virkelig tænkt over hver enkelte tone, anslag og beat i lang tid, så vi har fået et relativt konsekvent produkt. Også med hjælp af vores mikser Nick Launay (Nick Cave, Grinderman, Arcade Fire, Killing Joke, P.I.L., Yeah Yeah Yeahs m.fl.) er det hele blevet endnu mere konsekvent, synes jeg.

Da jeg hørte "Boombox"-pladen, var mit første indtryk, at det ikke er et album, som man gennemskuer med det samme. Albummet er mere en plade, som også giver nye facetter og indtryk, efter der er gået lidt tid.

– Det er super! Mange tak for denne kompliment. Den kan i printe i jeres blad.  Det siger jeg egentlig om hvert album af os: Jeg håber, at det bliver et album, som er lige præcis sådan, fordi det er de bedste plader for mig. De slags albums, som ikke kan gennemskues ved den første gennemlytning, og som har en længere levetid for lytteren end et par uger. Ellers hører du pladen i tre uger, og derefter hænger den dig langt ud af halsen. Hvis du tænker sådan om albummet, gør det os utrolig glade. 

Dette album er også forholdsvis kort igen, ligesom de forudgående albums. Cirka en halv times tid. Gør I det bevidst, eller var der simpelthen ikke mere?

– Det sker bare. Vi havde en hel tønde fyldt med sange, vi havde 40 idéer, men kunne kun blive enige om 11. Vi havde sikkert kunne have skrevet flere sange, men så havde vi ikke været færdige endnu. Vi ville levere noget perfekt. Det her album er vores musik i dette øjeblik. Vi leder efter de bedste ting og laver dem færdige. Om et album varer to timer eller tyve minutter, må ikke spille en rolle. Og mere behøver man heller ikke at sige i de 30 minutter, som vores album varer. Det havde selvfølgelig været dejligt med to, tre yderlige numre, men på et eller andet tidspunkt er lytteren heller ikke så opmærksom længere. 12 sange havde måske været fedt, men "Back In Black" og "Reign In Blood" (henholdsvis AC/DC og Slayer, red.) er heller ikke meget længere end 30 minutter og har endnu færre sange. "Boombox" er i det mindste lidt længere end vores "Smack Smash"-album.

Så I har ingen planer om et Beatsteaks-dobbeltalbum, lidt rock-operaagtigt?

– I starten, da jeg så alle vores demoer, tænkte jeg "wow", der er måske en mulighed for mere. Men hele processen tog såååååååååååå lang tid, inden enhver os kunne bidrage med noget, eller de andre forstod, hvad den anden ville, så vi havde ikke tid til mere i den sidste ende. Så et dobbeltalbum med os er intet mindre end utopisk, dog er vores live-album "Kanonen Auf Spatzen" et dobbeltalbum. Det brugte vi sådan set fem studie-album til. Og på den anden side er der ikke særligt mange dobbeltalbum, som jeg personligt synes godt om. Det sidste, jeg kan huske, er "Stadium Arcadium" fra Red Hot Chili Peppers, og det var godt nok dårligt, hvis du spørger mig. Ellers var "Alive" fra Kiss et rigtig godt dobbeltalbum. 

"Boombox" har mange facetter som sagt. Hele to gange arbejder I med klassiske reggae-rytmer, hvordan kom det?

– Ja, det er sket to gange. Vi havde ellers prøvet at lade det kun ske ved én sang. Men "Let's See" var nu simpelthen et reggae-nummer. Vi hørte ekstra trojan-reggae (fra det engelske pladeselskab Trojan, red.) for at få den rigtige følelse i denne forbindelse. "Automatic" blev mere spontant til et reggae-nummer. Thomas (trommeslager Thomas Götz, red.) havde slet ikke den idé i starten, heller ikke da vi jammede, men det skete bare. Han kom med denne offbeat-rytme, og vi beholdt den.

Hvilke er dine yndlingssange på det nye album?

– Mine er "Alright" og "Automatic" (co-skrevet af P. Baigorry, en af de tre forsangere fra Berliner-bandet Seeed. Hans kunstnernavn er Peter Fox, red.). Men det skifter konstant.

Hvilke indflydelser har I taget med på pladen?

– Alle og ingen.

Ikke stor forskel mellem arenaer og klubber

Nu kommer I til Danmark for to klubkoncerter og et job på Roskilde Festival. I Tyskland spiller I kun de store haller med 7. 000 mennesker eller flere, og I har igen udsolgt Berlins Wuhlheide, som vi også kender herhjemme. Hvordan er kontrasten for jer mellem de kæmpe-shows i Tyskland og de lidt mindre shows i udlandet?

– Forskellen er faktisk ikke engang så stor. Det er lige meget, om vi spiller idrætshallen i Hamborg med 8.000 mennesker, Wuhlheide i Berlin med 17.000 eller en lille klub i Tjekkiet eller Frankrig med 500 mennesker. Hver koncert for sig er en Beatsteaks-koncert, og hver koncert skal blive enestående. Derfor er det lige meget, om koncerten er "stor" eller "lille".

Hvad udgør en Beatsteaks-koncert? 

Godt humør.

Hvilke bands tæller I blandt jeres idoler? 

Alt for mange. AC/DC, Beastie Boys, XTC, Depeche Mode, The Clash, Sex Pistols, Run DMC, Beatles, Stones. Ikke idoler, men vi kan lide deres musik.

Når I er i både København og Aarhus til maj, vil I have tid til at kigge lidt rundt i byerne? Og hvis ja, hvad vil I kigge på?

– Desværre plejer der ikke at være meget tid, men jeg har givet min kæreste en København-weekend til hendes fødselsdag. Denne gave vil jeg tage i brug i år, og da hun har gået på en dansk skole i Nordtyskland, går jeg ud fra, at hun ved, hvor vi skal hen.

Beatsteaks spiller i København den 6. maj på Loppen og i Aarhus den 7. maj på VoxHall. Derudover spiller Beatsteaks den 1. juli til årets Roskilde Festival som semi-headlinere.

Beatsteaks' hjemmeside

Beatsteaks' MySpace

Billetter til koncerterne på Loppen og VoxHall kan købes via GAFFA Live.

Albummet "Boombox" kan købes via GAFFA Shop.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA