Owen Pallett – Enmandsband med strygere ad libitum

Owen Pallett – Enmandsband med strygere ad libitum

Den canadiske sanger, sangskriver og ikke mindst violinist Owen Pallett kan opleves til Pop Revo-festivalen på VoxHall i Aarhus 30. april. Owen Pallett har udgivet tre album, de første to under kunstnernavnet Final Fantasy, opkaldt efter videospillet af samme navn. Efter en henvendelse fra spilproducenten Square/Enix opgav han dog aliaset og optræder nu under sit eget navn.

Owen Pallett udgav han sidste år det meget anmelderroste album "Heartland", som GAFFAs anmelder Erik Barkman tildelte fem stjerner og blandt andet skrev følgende om: "...et forrygende smukt album, hvor Pallett med hilsener til Scott Walker, Divine Comedy og Magnetic Fields skaber sit helt eget univers af klassisk popmusik – og en perlerække af vidunderlige melodier at fylde i det."

Derudover er Owen Pallett også kendt som strygerarrangør for en lang række forskellige kunstnere – fra Arcade Fire over Beirut til Duran Duran.

GAFFA har fanget Owen Pallett på landevejen for at høre lidt om, hvad vi har i vente, og hvad Pallett ellers er optaget af for tiden rent kunstnerisk.

Hvad kan vi forvente af koncerten til Pop Revo?

– Hvad som helst. Jeg spiller, hvad folk ønsker.

Og du er alene på scenen, som du plejer?

– Ja, jeg stiller op som solist med mig selv på sang, violin, keyboard og loop-pedaler, så jeg kan loope mit eget violinspil og spille det i mange lag oven i hinanden.

Koncerten er en del af den såkaldte Pop Revo-festival, som med arrangørernes ord "præsenterer musik fra kanten af den legesyge indiescene, men uden at smide folk af i svinget. Pop Revo graver legender frem fra de mølædte pladesamlinger, men uden at det støver. Folkene bag Pop Revo er særdeles selektive. Men ikke så meget, at det gør noget." Hvordan har du det med den beskrivelse?

– Det lyder da fint. Jeg stiller op hvor som helst, folk vil høre mig. Jeg har også både spillet på klassiske festivaler og sågar også en metalfestival, den norske Inferno Festival, fordi arrangørerne godt kunne lide mig.

Du skal blandt andet spille sammen med amerikanske Deerhoof og Capillary Action. Hvad synes du om dem?

– Jeg synes, de er glimrende. De er begge meget fantasifulde og alsidige, og Deerhoof kan stadig kan holde et højt niveau, selvom de har udgivet rigtig mange plader. Men det mener jeg i øvrigt ikke burde være så overraskende for gode bands. Jeg mener ikke, som nogle gør, at de fleste bands bare laver et par gode plader, og så taber kreativiteten. Hvis man er god, så er man god og bliver ved med at være det. Også selvom medierne måske taber interessen.

– Capillary Action har i øvrigt engang overnattet hos mig i Toronto, fordi de manglede et sted at sove mellem to koncerter. De er meget flinke fyre.

Ene mand med fyldigt lydbillede

Hvordan kan det være, at du optræder alene?

– Sådan startede jeg med at lave musik, og det fungerede fint. Men jeg er faktisk meget snart færdig med at spille på den måde. Jeg har én koncert mere efter Aarhus-koncerten, og så starter jeg en ny turné, hvor jeg har en bassist og en trommeslager med. Jeg har faktisk længe ønsket at have bas og trommer med, men det er først nu, det har kunnet lade sig gøre rent praktisk.

Dit seneste album, "Heartland", var indspillet med et stort orkester, Prags Symfoniorkester. Hvorfor ville du have den helt store orkesterlyd med på det album?

– Jeg ville prøve at eftergøre den energi, der hurtigt viste sig at komme ud af mine solokoncerter, hvor jeg loopede min violin og spillede den i mange lag oven i hinanden. Derfor var det omvendt heller ikke svært at nedskalere sangene fra stort orkester til mig og mine loops.

Hvad er det, der er så fascinerende ved strygerlyden, som du dyrker så meget?

– Jeg ved faktisk ikke, om den er særligt fascinerende, men violin er det instrument, jeg spillede som barn, og det var egentlig lidt tilfældigt, at det var det instrument, jeg begyndte at spille. I gymnasiet spillede jeg også guitar og klaver, men da jeg begyndte at læse musik på universitetet, vendte jeg tilbage til violinen. Og jeg kan godt lide musik med et fyldigt lydbillede.

Du er også kendt for at skrive strygerarrangementer til mange andre kunstnere, eksempelvis Arcade Fire, Beirut, The Hidden Cameras og på det seneste også Duran Durans nye album, "All We Need Is Now". Hvordan er disse samarbejder kommet i stand?

– I starten var det mine venner, der begyndte at ringe til mig, og så har det grebet om sig. Jeg gør det også gratis, i hvert fald hvis det er mine venner, eller hvis det er fattige bands.

Det ender med en koncept-model

Dit seneste album, "Heartland", er et album med en sammenhængende historie om en voldelig landmand ved navn Lewis, i en fiktiv verden ved navn Spectrum, og hans sange er hans dialoger med sin skaber, hvilket vil sige dig. Hvordan er du kommet på den noget særegne idé?

– Jeg synes da, at det er en meget naturlig ting at skrive en sådan historie. Men man skal ikke fokusere så meget på, at han er landmand, og at han er voldelig. Først og fremmest er det en historie om forholdet mellem en skaber og det, han skaber - altså en historie om det at skabe noget. Men der er faktisk et hemmeligt budskab i sangene. Der er bare ikke nogen journalister, der har fundet det endnu.

Okay, så jeg skal vist tilbage og lytte lidt mere. Dit forrige album, "He Poos Clouds", tog udgangspunkt i Dungeons & Dragons-universet. Er det vigtigt for dig, at alt, du skriver, skal have en overordnet historie?

– Nej, det er ikke vigtigt for mig, men resultatet af det, jeg laver, bliver, at det alt sammen har en sammenhængende historie. Og mit eget privatliv er ikke interessant at skrive om. Men for mig betyder helhedsudtrykket meget i et album. Ikke kun i teksterne, men i alle små detaljer, også eksempelvis hvor meget rumklang der er på instrumenterne. Der skal være en dybere mening med det hele.

Ny musik på vej

Dit seneste album er fra januar 2010, og så udgav du en ep i september, "A Swedish Love Story". Er du i gang med at skrive ny musik nu?

– Ja, jeg er i fuld gang faktisk. Jeg er i gang med at skrive musik til en film, en større indie-filmproduktion, som får premiere i løbet af året, men jeg må desværre ikke fortælle mere om den. Musikken bliver primært instrumental og mere elektronisk, end jeg plejer. Jeg håber at kunne udgive musikken som soundtrack, og så regner jeg med at gå i gang med et nyt studiealbum til efteråret.

Har du en idé om, hvordan dette album vil blive?

– Ja, det har jeg en fuldstændig klar idé om.

Kan du fortælle lidt mere om det?

– Nej, det vil jeg helst ikke. Men mit band kommer med på det, så det bliver mere en bandplade end mine tidligere produktioner.

Løbeture og gode middage

Jeg har lige et par spørgsmål mere i forbindelse med koncerten i Aarhus. Har du et ritual, lige inden du går på scenen?

– Jeg synger sangen "She's Not There" af The Zombies og drikker et enkelt glas whisky for at få løsnet lidt op, så jeg kan hyggesnakke med publikum. Ellers kommer jeg bare til at være for koncentreret.

Hvad står der på din forplejningsliste?

– Ikke noget særligt ud over mad og drikke, og så hvis jeg kan få et glas whisky, som nævnt.

Er der noget, du altid bringer med på turné, ud over dine instrumenter?

– Et par løbesko, så jeg med god samvittighed kan skifte mellem dage med gode middage og dage med løbeture. Og for ikke at skulle bruge penge på træningscentre.

Hvad lytter du til i turbussen?

– Faktisk ikke så meget musik, mere radioprogrammer og podcasts med tale, for eksempel det amerikanske program "The Moth", hvor helt almindelige mennesker fortæller usædvanlige historier fra deres hverdag. Jeg foretrækker at lytte til musik under ideelle betingelser, hvilket vil sige derhjemme på et godt stereoanlæg i stedet for på en iPod med dårlig lyd, eller på en bilstereo, hvor folk taler i baggrunden.

Men når du hører musik, hvad lytter du så til?

– Jeg har hørt det nye Wild Beasts-album "Smother" meget, de er aldeles fremragende. Ellers har jeg på det seneste hørt Popol Vuh, tysk krautrock-band fra 70'erne, og Jaki Liebezeit, trommeslageren i Can. Måske vil man også kunne høre de indflydelser i mit næste album.

 

Læs mere om Pop Revo på festivalens hjemmeside og køb billetter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA