Rikke Øxner: Man skal være lidt frygtløs

Rikke Øxner: Man skal være lidt frygtløs

 

Det var kærlighed ved første blik, da Rikke Øxner og et større hold fra Rødovre Statsskole slog teltlejren op på Dyrskuepladsen tilbage i 1984. Siden da har hun kun misset en enkelt festival og har i nu 16 år booket artister til festivalen, de sidste ni år som øverste musikchef. Det er hendes signatur, som figurerer på samtlige af de omtrent 170 kontrakter, som Roskilde Festivalen indgår hvert år, ud fra et samlet  budget, der for 2011 lyder på 37 millioner kroner.

Det var den tidligere chef Leif Skov, som så lyset i studinen fra Københavns Universitet. I forbindelse med et praktikophold skulle hun være tilknyttet den daværende Venue Festival i 1994, som Roskilde Festival var involveret i.

– Han kaldte mig ind til møde i forbindelse med min praktik og spurgte til, hvad jeg skulle lave bagefter, hvilket undrede mig noget. Få dage efter sagde han "Jeg tror, jeg har et job til dig". Det endte med, at jeg blev ansat fra 1995, og i syv år delte jeg skrivebord med Leif og har været i en form for mesterlære hos ham. Han har været en uvurderlig læremester.

 

Erfaring og frisk blod

Ud over at være chefbooker er Rikke Øxner en del af festivalens ledelse, der mødes fast en halv dag om ugen og diskuterer, planlægger og koordinerer de mange projekter festivalen er involveret i. Men det er musikprogrammet, som har hovedfokus, og det er ikke et ordinært 9-16-job, men et arbejde, der kræver passion, struktur og lederegenskaber.

– Jeg har fem genrebookere hos mig, hvor nogle sidder her på kontoret, og andre har civile jobs. De har så netværksgrupper, som de kommunikerer med, så vi hele tiden er opdaterede på, hvad der rører sig på de forskellige scener. Typisk har bookerne en del år på bagen og erfaring, hvor netværket konstant bliver opdateret og tilført nyt blod. Der er mange ildsjæle, som brænder  for deres respektive genrer, og på nogle scener skal man jo nærmest være en del af miljøet for at følge med. Det er vi så ikke i bookinggruppen, men jeg synes, at vi er gode til at finde de rette folk at rådføre os med, og så er henvendelser fra publikum på mails og så videre eksploderet. 

Hvad er din rolle som booker?

– Som booker er mit primære fokus kontakten til de mange London-agenturer, som typisk vedrører de store artister. Hos nogle ligger prisen temmelig fast, andre har det med at skyde over mål. Her er det vigtigt at kende de enkelte aktører på markedet og vide, hvad de står for, og hvem de er. Her hjælper det meget, at jeg har 15-16 års erfaring. Vi er mange, der kender hinanden godt, kender hinandens budgetter og vilkår og har handlet sammen i årevis, hvilket gør det lettere at få gode aftaler i stand. Der er ofte mange brikker i spil, og der bruges meget tid på forhandling og taktik. Men jeg kan lide spillet, og dybest set gælder det om at få det bedst mulige til publikum ud fra de midler og muligheder, vi råder over. 

Hvad er de vigtigste egenskaber i dit job?

– Man skal have overblik, kunne overskue et stort felt, tage de rigtige beslutninger, have forståelse for timing og taktik, have tålmodighed, være en hård forhandler, og så skal man være lidt frygtløs.

 

På farten

Hvor meget rejser du, og hvor meget er du på kontoret?

– Jeg skal i sagens natur ofte til London, og vil tro, at jeg i gennemsnit har seks rejsedage om måneden. Jeg er altid til SXSW i Austin, Texas i marts, sætter mig for at besøge mindst én sommerfestival hvert år og rejser igen til CMJ i New York om efteråret. Så er det også, når jeg er ude, at jeg får hørt en masse musik, det er vigtigt at blive blæst igennem ind imellem. Jeg hører vel omkring 50-100 koncerter om året.  Så har jeg nogle enkelte hjemmearbejdsdage på Vesterbro, højst en om ugen, som oftest bliver kombineret med møder i København. Men jeg prøver at være så meget på kontoret i Roskilde som muligt, jeg kan lide dynamikken på arbejdspladsen, hvor alle vi, der arbejder med musik, sidder på samme kontor. 

Og så holder du vel fri, når du tager hjem?

– Ikke rigtigt, faktisk har jeg vænnet mig til altid at tænde computeren, når jeg kommer hjem, og det er også typisk der, hvor jeg snakker med de genrebookere, som har andet fuldtidsarbejde. Så jeg arbejder nok 50-60 timer om ugen, det er yderst sjældent, at det sniger sig ned på de 40. Men jeg elsker det og bliver ved med at synes, det er spændende. Det er mere en livsstil end et arbejde.

 

Studier ved Vesterhavet

Med så stort et ansvar og så lang og varieret et arbejdsliv, så er det jo et held, at man har gode lange ferier til at slappe af i. Rikke Øxner har helt sin egen måde at håndtere den situation på.

– I rigtig mange år holdt jeg fem ugers sommerferie ved Vesterhavet i mit sommerhus alene, som jeg brugte til at skrive speciale om museumsformidling. Jeg nød at fordybe mig i arbejdet i koncentrerede perioder, og jeg var fast besluttet på at blive kandidat, selvom det tog mig ni år. Jeg havde for travlt i hverdagen til at arbejde på specialet, når jeg havde fri, og valgte denne model. Det tog mig typisk en uge at komme ind i arbejdet, men så kørte det også. Jeg kan godt se, at det virker lidt nørdet at holde fri på den måde, men det har fungeret for mig, og jeg savner det tit. Det var nogle dejlige uger.

Museumsformidling lyder umiddelbart langt fra hård metal, teltlejre, nøgenløb og fadøl?

– I mange år troede jeg, at jeg skulle skrive speciale om musik og ungdomskultur og læste en masse litteratur på området og forsøgte at komme i gang. Men det var simpelthen for tæt på mit arbejde, og så valgte jeg museumsformidling, da det var jeg noget, jeg tidligere havde snuset til. Mit daglige arbejde handler i høj grad om at formidle kultur og oplevelser til publikum, og om at gøre det så nærværende og interessant som muligt, så der er mange lighedspunkter, selvom der også er tale om meget forskellige verdener.

 

Systematik og abstraktionsniveau

Hvad har din akademiske baggrund givet dig af færdigheder i forhold til dit job?

– Overordnet set har det givet mig systematik, evnen til at rumme og overskue et stort felt med mange facetter og elementer, et højt abstraktionsniveau og evnen til at uddrage essensen i et kompliceret felt. Grunden til, at jeg i sin tid startede på litteraturvidenskab, var mindst lige så meget interessen for teori og analyse som for litteratur. Det har for eksempel gjort det lettere og mere overskueligt at lave strategioplæg. Så selvom jeg primært har været i mesterlære hos Leif, og musikbranchen er meget autodidakt, har min akademiske baggrund givet mig en god ballast, som jeg har kunnet bruge til noget i mit job. 

Har du et netværk fra universitetet som du bruger?

– Jeg ser stadig nogle fra studiet, men folk er havnet vidt forskellige steder, som folkeskolelærere, flere som journalister eller formidlere, nogle på Christiansborg, og det kan være meget værdifuldt at sparre med folk, der bruger samme faglige afsæt, men i helt andre jobfunktioner.

 

Professionalisering af branchen

Musikbranchen er ung og har alle dage været autodidakt, og har været båret af forskellige ildsjæle, som brændte for deres passion, hvilket Rikke Øxners "mesterlære"-opdragelse er et tydeligt eksempel på. Det er gradvist ved at ændre sig nu, hvor for eksempel Music Management er en realitet. Er det her, man en dag skal finde Rikke Øxners efterfølger?

– Jeg synes stadig, det er sjovt og har ikke tænkt at gi' mig lige med det første, men det kan jo ændre sig, og jeg kan jo få en tagsten i hovedet i morgen. Nu vil jeg ikke tage modet fra nogen, men der er da et par meget lovende kandidater på radaren. Når det er sagt, hilser jeg en skolemæssig – og almen professionalisering – af branchen velkommen. Men ud over skole kræver det hårdt arbejde. Man skal brænde for det, knokle og være vedholdende, hvis man vil klare sig her i branchen, især hvis man er ny i feltet.

 

"Selvom jeg primært har været i mesterlære hos Leif, og musikbranchen er meget autodidakt, har min akademiske baggrund givet mig en god ballast, som jeg har kunnet bruge til noget i mit job." 

 

Om Rikke Øxner

– Født i 1965

– Klassisksproglig student fra Rødovre Statsskole, 1984

– Grunduddannelse Litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 1990

– Bachelortillæg Minoritetsstudier, Københavns Universitet, 1994

– Cand. mag. i Massekommunikation og Massekultur ved Københavns Universitet med speciale i Museumsformidling, 2004

– Har ingen egne børn, men kæreste og "bonus"børn

– Var på Roskilde Festival første gang i 1984. Et vigtigt år for hende.

– Ansat på Roskilde Festival siden 1995

– Bor fortsat i teltlejr under selve festivalen

– Har ingen efteruddannelse fra Roskilde, kun et Word-kursus

– Står for alt det faste arbejde med kontrakter

– Glæder sig over rekordoverskud på Roskilde 2009 og 2010 trods recession

– Formand for den europæiske festivalsammenslutning Yourope

– Var på Midtfyn et år som ung, en skuffelse

– Stod i ølsalg på Roskilde 1991

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA