ibens: optur, nedtur, tur-retur

Den danske pop-trio er efter voldsomme tøbrud genforenet og tilbage med sit tredje studiealbum, "Ufornuft".

I hjertet af Nørrebro sidder tre drenge i midten af trediverne. Smilende, drikkende kaffe af små kopper. Det virker som om, stemningen blandt dem ikke har været bedre i mange år. Forsanger og guitarist, arbejderdrengen Carsten Lykke, bassist og forfatter Henrik Marstal og trommeslager og pædagogikstuderende Kristian Obling Høeg hygger sig tilsyneladende, alt imens overtegnede forsøger at gennemskue, om de virkelig hygger sig, eller om det blot er blændværk og blålys. Men den er god nok. ibens er tilbage.

– Henrik og jeg mødtes tilfældigt til en Spiritualized-koncert i 2002 i Amager Bio. Jeg var lidt beruset. Havde det været et par år tidligere, havde det været noget med at tage min kæreste i hånden og gå. Men jeg er åbenbart kommet videre siden den novemberaften i 1997, hvor ibens gik i opløsning. For da jeg så Henrik, var min reaktion, at jeg måtte hilse på ham. Så jeg gav ham et knus. Hvad skulle jeg ellers gøre? Jeg sagde ikke så meget, siger Carsten og kigger på Henrik, som grinende tilføjer:

– Jeg havde bestemt ikke regnet med at møde Carsten til den koncert. Det var alligevel pokkers, tænkte jeg.

En ny begyndelse
Det møde blev startskuddet til et fornyet samarbejde. Efter godt fire års tavshed på linjen skulle tavlen viskes ren. Noget, som aldrig skete i forbindelse med bruddet. Fortidens skærmydsler og magtkampe skulle være fortid. Og så gik de tre i gang med det, som skulle blive til gruppens tredje album.

– Vi har aldrig hygget os så meget sammen om at lave musik, som vi gør nu. Vi har et større overblik over, hvad vi vil nu, siger Kristian, som indtil videre har forholdt sig tavs. Måske fordi hele miseren i forbindelse bruddet primært var centreret omkring Carsten og Henriks modsætninger; et musikalsk had-kærligheds-forhold indeholdt lige dele tiltrækning og frastødning.

– Vi har leget eller rettere jammet "Ufornuft" frem i Carstens lejlighed i stedet for i et øvelokale. Det er åbenbart den arbejdsform, som passer os bedst. I processen har vi været påfaldende lidt uenige. Hvor numrene tidligere var sjove, gang-i-den, up-tempo og udadvendte, er den anden side kommet med på det nye album. Den alvorlige side. For eksempel en sang om at skulle dø, siger Henrik.

Regler for ufornuft
I forbindelse med tilblivelsen af "Ufornuft" opstillede ibens visse regler. Første regel var, at man ikke måtte bagtale hinanden. Den anden, at der ikke kunne træffes demokratiske afgørelser. Alle havde med andre ord ret til at benytte sig af et veto. Derudover forklarer Carsten, hvad der præcist var meningen med "Ufornuft":

– "Ufornuft" skulle være en plade, som man ville have lyst til at give sin nye kærestes veninder. En plade, som ikke var forankret i bitterhed. Noget af det, vi har søgt at overføre til pladen, er, når virkeligheden bliver poetisk. Havde vi skullet lave den hurtigste plade, havde jeg formodentlig liret ti sjove, up-tempo-sange af mig. På "Ufornuft" var kravet, at numrene også skulle ramme os selv.

Den danske bølge
At dansksproget musik har succes i disse år, er næppe nogen overdrivelse. Og det på trods af, at kulturminister Brian Mikkelsen gerne ser, at dansk musik bliver en eksportvare. Med navne som Tue West, Nephew, Peter Sommer og Johnny De Luxe bakket op af institutioner som Karrierekanonen og Syng Dansk-dagen kunne man således have mistanke om, at ibens med gendannelsen har villet ride med på en bølge, de var med til starte i 1997.

– Da vi i sin tid debuterede, var det – ud over de store danske trubadurer – stort set kun Souvenirs og Love Shop, der sang på dansk. Det er en anden situation i dag. Men vi viser, at vi ikke har noget at gøre med nybølgen ved, at vi begyndte at spille sammen igen, før Tue West og Johnny de Luxe debuterede. Så selvom dansksproget musik ikke havde været så hipt nu, havde vi sgu lavet denne plade alligevel, slutter Henrik eftertænksomt.

ibens' hjemmeside