GAFFA kårer årets album – indland

Hymns From Nineveh topper den danske liste over skribenternes favoritter

Vanen tro har GAFFAs albumanmeldere her ved årets slutning kåret årets bedste udenlandske og danske albums ved hver at stemme på 10 udenlandske album og 5 danske album, alle i prioriteret rækkefølge. Stemmerne er så blevet talt op, og det har resulteret i nedenstående liste, hvor debutanterne Hymns From Nineveh topper den danske liste. Læs skribenternes internationale top 30-liste her.

Mellem jul og nytår kan du læse de enkelte anmelderes stemmer på GAFFA.dk

Album Danmark:

1. Hymns From Nineveh: Hymns From Nineveh

(Playground Music / Good Tape Records)

Albummet er yderst velarrangeret og -produceret, fra den helt nedtonede Eveningsong med blot sang og guitar til sange med storladne og elegante stryger- og blæserarrangementer, og så er der også kælet for korarbejdet. Den musikalske inspiration fra navne som Sufjan Stevens og Leonard Cohen er hørbar, men først og fremmest er Hymns From Nineveh sig selv.

2. Larsen And Furious Jane: Dolly

(Momowave)

Som herrer i eget hus fortsætter gruppen stilen fra forgængeren Zen Sucker, der udmærkede sig ved sit dekadente lydbillede og en samling tekster, der malede med en mørke penselstrøg. Larsen & Furious Jane er et spændende bud på, hvordan et band lader skabertrangen sejre over det kommercielle.

3. Malk De Koijn: Toback From The Fromtime

(Target Distribution / Langestrand Fladhjul)

Lyden er skramlet og 90'er-old-school, som kun "original old-schoolers" kan være det, men det passer virkelig godt til Malk de Koijn. Ikke fordi de ikke har fornyet og udviklet sig, men lige præcis Malk De Koijns univers kræver og passer godt til noget, der er alt andet end poleret og strømlinet. Den røde tråd er utvivlsomt den dejlig skramlede lyd.

4. Iceage - New Brigade

(Tambourhinoceros / Escho)

New Brigade er lyden af fire uskolede teenagere, der rammer et forbløffende autentisk postpunk-udtryk. Spørgsmålet er vel egentlig, om Iceage kan blive dygtigere uden at ødelægge deres sound? Svaret er sandsynligvis ja. Iceage er ikke bare et los i røven på Danmarks halvslatne punkscene. De er også et stærkt bud på dens fremtid.

5. The Raveonettes  - Raven In The Grave

(Universal Music)

Allerede fra de første koncerter som The Girl On Death Row stod det klart, at Sune Wagner og Sharin Foo lød godt sammen. Deres kontrastrige krydsning af Jesus & Mary Chain-støjrock, Phil Spector-pop og Wagners sikre sangskriverhåndværk er en vinderformular. Den ufiltrerede patos klæder Wagner og Foo, der på Raven In The Grave går "all in" med deres sange – og vinder stort.

6. Mikael Simpson – Noget Laant, Noget Blaat

(A:larm Music)

Mikael Simpson har med sit femte album begået en mørk og melankolsk, foruroligende og hjemsøgende, uhyre stemningsmættet og intenst knugende lille genistreg af et værk. Lad Det Staa og Lige Før Vi For Vild er højdepunkter på et værk, hvor selv det et minut lange instrumentale mellemstykke Induktion fungerer flot.

7. Suspekt – Elektra

(Tabu Records / Universal Music)

Musikken er mere symfonisk og storladen end nogensinde – men ikke mere, end den kan bære. Samtidig er albummets 12 numre langtfra ens, så lytteren hives gennem minimalistisk electro, orkestrale passager og dunkende drum'n'bass – for bare at nævne lidt. Med Emil og Andreas' karakteristiske vokaler som gennemgående element er musikken perfektionistisk gennemarbejdet.

8 Michael Møller: A Month Of Unrequited Love

(Egen udgivelse)

Det er noget af et projekt, moi Caprices Michael Møller har begået med A Month Of Unrequited Love, hvor der for hver dag i maj måned er lagt en sang op til download og streaming på projektets website. Det er der kommet en flot strøm af store melankolske sange ud af. Det kan i højeste grad anbefales at svælge i en skøn gang maj-melankoli.

9. L.O.C. – Libertiner

(EMI Music)

Baudelaire citeres af Liam O'Connors magtfulde croonerstemme på titelnummeret og fanger udmærket stemningen på rapperens femte opus. L.O.C. selv maler stadig fanden på væggen som ingen anden og tematiserer begær, dekadence, utroskab, loyalitet (eller mangel på samme) i sit univers, der stinker af moralsk forfald og mest af alt lyder og ligner en sort/hvid filmstrimmel fra efterkrigstiden.

10. Thulebasen – Gate 5

(Playground Music / Tambourhinoceros / Escho)

Med støjrock på stereoanlægget strejfer de tre danske rock-astronauter rundt i en spraglet mælkevej af psykedeliske ekkoer, insisterende rytmer og udhviskede konturer. Musikalske eventyrere med nysgerrigheden i behold bør unde sig selv at gå på opdagelse i Thulebasens selvopfundne rockkosmos.

Læs GAFFA-skribenternes internationale top 30-liste her.