Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur – Vi vil ikke være proffer

Den Spot-aktuelle århusianske lo-fi-gruppe har ingen ambitioner om at kunne leve af musikken

Billede: Louise Rohde

Hvis man interviewer et nyt dansk band fra rockens vækstlag, så kan man være sikker på, at ni ud af ti siger: "Vi kunne godt tænke os at leve af at spille musik". Men Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur er så den tiende gruppe, for de har ikke de store økonomiske ambitioner:

– Man kan sige, at vi på forhånd er stået af ræset. Jeg tror, det vil blive ret stressende, hvis vi skulle forsøge at leve af at spille, og vi ville skulle gå for meget på kompromis med vores idealer, som man kan kalde de bløde værdier, siger gruppens multiinstrumentalist og korsanger Kasper Rønberg Schultz (til venstre på billedet), der er godt tilfreds med sit dagjob som pædagogmedhjælper. – Vores venskab og sammenhold er det vigtigste.

Sammen med sanger, guitarist og sangskriver Jacob Faurholt (til daglig lærerstuderende) og korsangerinde Trine Omø (HF-studerende med filmskaber-ambitioner) udgør Kasper kernen i Århus-gruppen, der for nylig har udsendt sit egentlige debutalbum "Queen Of Hope" (efter nogle mere demoagtige udgivelser på det lille selskab BSBTA) – og i øvrigt er opkaldt efter en forsøgsgris. Efter albumindspilningen er trioen blevet udvidet med bassisten Mads Wæhrens og violinisterne Iris M. Jakobsen og Asger Christensen, der dog også medvirker på albummet, som ligeledes gæstes af medlemmer af andre markante nyere Århus-grupper som Tiger Tunes og Larsen And Furious Jane.

Umiddelbart særlig salgbar virker Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilburs musik da heller ikke. Der er tale om vaskeægte lo-fi med langsomme, melankolske sange og et yderst skramlende lydbillede omkring Jacob Faurholts dybe, talesyngende stemme. Herom væver sig instrumenter som guitar, bas, trommer, melodika, klokkespil, mundharpe og violiner og orgel, tilsat Trine Omøs uskyldsrene ungpigerøst. Albummet har fået fine anmeldelser især på mere nicheorienterede musiksites, og sangen "Alone With You" har toppet P3's alternative lytterhitliste Det Elektriske Barometer.

Fandt orgel ved storskrald
Men hvorfor dette skrøbelige lydbillede? Er det at gøre en dyd ud af nødvendigheden?
– Vi var måske aldrig begyndt at spille musik, hvis der ikke var noget, der hed lo-fi, fortæller Trine, og Kasper uddyber:

– Vi tager udgangspunkt i ting, vi selv hører. Jeg havde stort set aldrig spillet på noget instrument, før vi startede gruppen, selvom jeg havde sunget en del, og jeg gik nærmest bare i gang med at spille på alle de instrumenter, jeg kunne komme i nærheden af, for at se, om det kunne komme til at lyde af noget. Altså sådan en lidt punk-agtig tilgang. Og mange ting er opstået ved tilfældigheder. Det orange orgel, vi bruger, fandt vi for eksempel ved, at nogen havde stillet det væk til storskrald, griner han.

Faurholt og venners inspiration kommer ikke overraskende især fra amerikanske lo-fi- og singer-songwriter-navne som Sophia, Damien Jurado, Will Oldham, Wowen Hand, Coco Rosie og canadiske Destroyer, men Faurholt & Co. hører alt fra ABBA over Michael Jackson og Scott Walker til Godspeed You! Black Emperor og betegner sig som kæmpe musikfans og -nørder. Jacob Faurholt understreger dog, at gruppen ikke vil være lo-fi for enhver pris:

– Vi forsøger ikke at være perfekte, men heller ikke det modsatte, og vi vil gerne have, at vores musik er så nuanceret som muligt. Derfor har vi så mange forskellige instrumenter med, ligesom der er en operasangerinde på albummet; jeg kunne godt tænke mig at croone lidt mere, og vi vil gerne arbejde mere med vokalharmonier. De tre andre musikere, vi nu har fået med i gruppen, er i øvrigt langt bedre end os, så det kan forhåbentlig smitte lidt af på os andre. Vi øver også meget.

Kasper tager over: – Vi forsøger at fusionere tradition og det mere eksperimenterende, og vores ambitioner går primært på at blive bedre og bedre til at spille og lave bedre og bedre musik. Og det kunne da være sjovt at udgive den i udlandet, hvor der nok er et potentielt nichepublikum, men det er vi ikke kommet så langt med endnu.

Hvorfor er dine sange gennemgående så melankolske og eftertænksomme, Jacob?
– Jamen, det tænker jeg ikke så meget over; jeg skriver meget spontant. Men især i starten var jeg meget påvirket af Sophia, som jeg syntes var så smukt og samtidigt så enkelt, så det har da klart været en stor indflydelse. Teksterne er meget stemningsbilleder, og her har jeg også været meget påvirket af den amerikanske scene. Jeg tror ikke, jeg har én dansksproget cd, oplyser Jacob, mens hans to gruppekolleger supplerer med at sige, at han er en meget rolig fyr, og at det måske også spiller ind.

Sponsoreret af brolægger
På albumcoveret kan man læse, at pladen er sponsoreret af Brian Søgaard Jakobsen. Hvem er det?
Jacob: – Det er en af mine barndomsvenner fra Hørning, som nu har et brolæggerfirma, og da jeg fortalte ham, at vi skulle til at indspille en plade, spurgte han, om ikke han skulle sponsorere den. Og jo tak, det måtte han da gerne, så han har betalt halvdelen af udgifterne.

Også her adskiller Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur sig fra mange andre grupper, for de holder ikke de økonomiske kort tæt ind til kroppen:
– Albummet har kostet cirka 20.000 kroner at indspille og udgive. Det er jo ret billigt, og det er også blevet optaget hurtigt, på én mikrofon hjemme i min lejlighed, men dog mikset i et rigtigt studie. Og det har allerede tjent sig selv hjem, konstaterer Faurholt afsluttende med tilfredshed.

Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur kan opleves på dette års Spot-festival 10.-11. juni i Århus

Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilburs hjemmeside